18 kommuner er dyrere end før finanskrisen

Ny opgørelse fra Boligsiden.dk viser, at husene i 18 kommuner nu er dyrere end før finanskrisen.

Efter et langt dyk under finanskrisen arbejder boligpriserne sig nu igen opad, men de har ikke helt nået niveauet fra før, boligboblen bristede.

Læs mere om boligmarkedet

Boligsiden deler viden og gode historier på DenOffentlige.  Deres udgivelser bliver samlet med øvrige historier om boligmarkedet på temasiden her.

Boligsiden.dk har målt, hvornår priserne på villaer og rækkehuse toppede i hver enkelt kommune og sat det op imod aktuelle priser fra Boligsidens Markedsindeks i august.

”Undersøgelsen viser, at bare 18 af landets 98 kommuner er over niveauet fra før finanskrisen. Der er 75 kommuner, der stadig er under,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk og forklarer, at der derudover er fem kommuner, hvor der ikke var nok handler til at lave statistik på.

Centreret omkring de store byer
Blandt de 18 kommuner er der primært tale om dem, der huser landets største byer, samt en række kommuner omkring København. Derudover er der en del kommuner, der er tæt på niveauet fra før finanskrisen.

”Priserne i Ikast-Brande, Silkeborg, Vesthimmerland, Hjørring, Furesø og Favrskov er tæt på at runde niveauet fra før finanskrisen, mens Billund var over i juli måned, men med et prisfald i august er de dykket lige under igen,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk og fortæller om forventningerne til de kommende måneder:

”Nu går vi ind i efteråret, hvor priserne typisk ikke stiger så meget som forår og sommer, men vi vil formentlig se, at priserne i et par af de her kommuner i løbet af en måned eller to sniger sig over niveauet fra dengang.”

På landsplan er prisen på en villa eller et rækkehus i Danmark steget med 4,4 procent det seneste år.

Priserne på villaer og rækkehuse er dyrere end før finanskrisen i disse 18 kommuner:

København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Odense, Esbjerg, Skanderborg, Aarhus, Herning, Jammerbugt, Morsø og Aalborg.

Emneord: Boligmarkedet, Boligsiden, Boligpriser, Finanskrise, 180917
Boligsiden A/S på DenOffentlige.dk På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsid...
Aktivitet: Artikler: 30 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige