909 millioner kroner skal styrke innovation i danske virksomheder

Styrelsen for Forskning og Innovation støtter 94 aktiviteter hos GTS-institutterne, som skal styrke danske virksomheders innovation gennem adgang til højt specialiserede teknologiske ydelser, ekspertviden og testfaciliteter.

Danske virksomheder skal have bedre muligheder for at udvikle nye metoder og produkter. Derfor uddeler Styrelsen for Forskning og Innovation (FI) 909 millioner kroner til 94 aktiviteter, som de otte danske godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-institutter) skal gennemføre i perioden 2016-18.

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Aktiviteterne skal blandt andet bidrage til, at Danmark bedre kan fastholde en høj fødevaresikkerhed, opnå højere energieffektivitet og udvikle bedre lægemidler og medicinsk udstyr.

- Vi skal bruge den viden, der produceres på de danske forskningsinstitutioner, og her gør GTS-institutterne et stort arbejde. De hjælper eksempelvis danske virksomheder med at udvikle nye produkter på baggrund af de nyeste forskningsresultater, siger uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen
 
- De 909 millioner kroner til forskning og udvikling giver danske virksom-heder bedre adgang til helt nye teknologiske ydelser, ekspertviden og testfaciliteter hos GTS-institutterne, fortsætter uddannelses- og forskningsministeren.
 
Mere end 100 forslag til aktiviteter
Sidste år kom GTS-institutterne med 109 idéer til nye aktiviteter, som kan føre til nye teknologiske services til dansk erhvervsliv. Idéerne har undervejs været i offentlig høring på bedreinnovation.dk, hvor mere end 2.000 eksterne parter har kommenteret idéerne.
 
Efter dialog med FI har GTS-institutterne udviklet en del af idéerne til egentlige ansøgninger om forsknings- og udviklingsaktiviteter, som FI har vurderet ud fra en innovationsfaglig tilgang. Desuden er institutterne kommet med bud på såkaldte ”særlige indsatser”, inden for eksempelvis hjælp til private opfindere, standardisering og samarbejde med udenlandske GTS-institutter.
 
Læs mere om de 94 aktiviteter på bedreinnovation.dk
 
Godkendte Teknologisk Serviceinstitutter (GTS-institutter)
Danmark har otte Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, der understøtter innovation og produktivitet i dansk erhvervsliv ved at fungere som nationale videncentre inden for specialiserede forsknings- og teknologiområder.
 
GTS-institutterne indsamler og opbygger teknologisk viden og stiller den til rådighed som serviceydelser til dansk erhvervsliv i form af eksempelvis teknologisk rådgivning, test, prøvning, kompetenceudviklingsaktiviteter, certificering og kommercielt forsknings- og udviklingssamarbejde.
GTS-institutterne betjener årligt cirka 17.000 danske virksomheder.
Emneord: Forskning, Innovation, GTS, Styrelsen for Forskning og Innovation, Forskningsmidler
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 929 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige