Aalborg melder klart ud: Vennehjælp er ok for kontanthjælpsmodtagere

Aalborg Kommune vil ikke trække i sociale ydelser, hvis man får hjælp af venner eller spiser sammen med eks-partneren for at samarbejde om fælles børn. Det skriver Avisen.dk.

Det er ellers muligt for kommunerne at trække i boligstøtten til modtagere af kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp, hvis modtageren får for meget praktisk hjælp.

Men i Aalborg har kommunen nu meldt ud, at medmindre man har fælles adresse og selv siger, man samlevende, så bliver man set som enlig og får ydelse efter det.

- Det her er Aalborg Kommunes bedste bud på, hvordan vi skal tolke den lovgivning, der findes. Vi mener, vi er på fuldstændig sikker juridisk grund med det. Hermed ikke sagt, at man ikke godt kan tolke det anderledes. Men det er vores udgangspunkt, og det er jeg godt tilfreds med, siger Per Clausen, der er byrådsmedlem for Enhedslisten i Aalborg, til Avisen.dk.


Det er ham, der stillet spørgsmål til forvaltningen i Aalborg om, hvordan reglerne vil blive brugt, når det inden 1. oktober skal slås fast om alle på kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp er enlige eller samlevende.

Udmeldingen kommer, efter Avisen.dk rejste sagen om de nye regler for modtagere af kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp. De betyder, at samlevende har ret op til 2.000 kroner mindre i boligstøtte end enlige. Samtidig er det en del af loven, at man skal følge de stramme regler om samliv, som er kendt fra børnetilskud til enlige.

Her har reglerne i årevis givet problemer, fordi man kan blive set som samlevende med en person, selvom man ikke har hverken fælles adresse, sex eller fælles økonomi. Men kommunen kan vurdere, at man har samme fordele praktisk og økonomisk som samlevende.

Det har fået Mødrehjælpen til at kritisere lovgivningen for at være for uklar. Blandt andet har organisationen set et eksempel på nogle, der spiste aftensmad sammen en gang om ugen og blev set som samlevende.

I Aalborg er svaret nu blevet, at det som udgangspunkt vil være sådan, at hvis der er to voksne på adressen, og ydelsesmodtageren selv erklærer, at der er samliv, så går man ud fra det. Ellers er man som udgangspunkt enlig.

- Vi har hele tiden haft det udgangspunkt i Aalborg Kommune, at vi tror det er rigtigt, hvad borgeren fortæller os. Så kan det være, der kommer henvendelser, og så undersøger vi det selvfølgelig. Men ellers vil vi sige, at vi tager udgangspunkt i, at medmindre man får større pengebeløb i gave, er så er det indenfor rammen, siger Per Clausen til Avisen.dk.

Han opfordrer andre kommuner til at tage op, hvordan de administrer lovgivningen om samliv.

Link til originalartikel: http://www.avisen.dk/aalborg-kommune-slaar-fast-kontanthjaelpsmodtagere-...

Emneord: Kontanthjælpregler, Kontanthjælp, Kontanthjælpsmodtagere, Kontanthjælpsreformen, Aalborg Komnune, Per Clausen, Enhedslisten, Uge 32, Socialkrisen, Socialkrise
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1091 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 11.08.16 Susanne svendsen.
    Som i gamle dage....

    Sikke en dejlig indstilling.......det er sandelig noget andre kommuner kan lære lidt af. Det lyder næsten som i " gamle dage", hvor der var større tillid mellem borgere og offentligt ansatte. :)
    Det er jo desuden en opfordring til at brugere af kontanthjælp er ærlige.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige