Årets vinder: Kommuner og virksomheder er hinandens forudsætning

Ikast-Brande Kommune topper for sjette gang Lokalt Erhvervsklima-undersøgelsen. I Sorø Kommune er man kravlet 12 pladser frem ved blandt andet at arbejde med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Kommuner og virksomheder er hinandens bedste venner, og et tæt samarbejde er derfor afgørende for, at venskabet blomstrer til gavn for begge parter.

Sådan lyder det fra Carsten Kissmeyer (V), borgmester i Ikast-Brande Kommune, der for sjette gang ud af syv ligger nummer ét i Dansk Industris (DI) Lokalt Erhvervsklima-undersøgelse.

Læs mere fra DI - Dansk Industri

Erhvervslivets brancefællesskab, DI, er redaktør for eget indhold på DenOffentlige.

Læs flere historier, forslag og oplæg fra DI her.

- Vi har en meget tæt dialog med virksomhederne, og virksomhederne føler sig som en del af den her egn. Vi har opmærksomhed på virksomhederne, for det er dem, der skaber arbejdspladserne. Jeg tror, vi er hinandens forudsætning, siger Carsten Kissmeyer, der mandag morgen fik overrakt diplom på virksomheden KK Wind Solutions i Ikast.

Læs også: Kommuners erhvervsvenlighed slår alle rekorder

Masser af virksomhedsbesøg

Ifølge Lokalt Erhvervsklima 2016 har de øvrige danske kommuner også forbedret erhvervsvenligheden de seneste år. Men Ikast-Brande har altså formået at holde sig helt fremme i feltet.

Ifølge Carsten Kissmeyer skyldes det blandt andet, at kommunen ofte er forbi virksomhederne for eksempel i forbindelse med miljøtilsyn eller et møde med kommunens arbejdsmarkedsafdeling.

- Vi har en relativ god kontakt, og vi er altid åbne over for at have en dialog med virksomhederne og de udfordringer, de har, siger han.

Læs mere om årets Lokalt Erhvervsklima-undersøgelse her

Telefonen er altid åben

I Sorø Kommune foregår der ifølge borgmester Gert Jørgensen (K) omkring 100 virksomhedsbesøg om året. På møderne er der blandt andet blevet drøftet udfordringer med at finde kvalificeret arbejdskraft, og kommunen har derfor også sat ind for at tiltrække flere medarbejdere, forklarer borgmesteren.

- Det er afgørende for os, at vi tager udgangspunkt i industriens jobåbninger, så vi ved, hvilke behov de har, siger Gert Jørgensen, som i år kan fejre en 10.-plads i Lokalt Erhvervsklima-undersøgelsen – en fremgang på 12 pladser.

Borgmesteren forklarer, at kommunen hellere vil have, at jobcentret arbejder med at finde den efterspurgte arbejdskraft til fordel for kontakten til den enkelte ledige.

- På den måde prøver vi på at lukke hullet ved at få den kvalificerede arbejdskraft, som vi ved, industriens har brug for, siger Gert Jørgensen og understreger, at virksomhederne altid er velkommen til at henvende sig.

- Borgmestertelefonen og mailen er altid åben – og det gælder også for erhvervschefen, siger han.

Læs også: Virksomheder søger forgæves efter medarbejdere

Champagne og forbedringer

I Ikast-Brande Kommune skal Carsten Kissmeyer og kommunens afdelinger fejre førstepladsen, men så er det også tid til at nærlæse undersøgelsen for at se, hvor virksomhederne har givet Ikast-Brande en mindre pæn karakter.

- En af ting, vi gør, nu hvor vi har vundet førstepladsen igen, er at vi tager ud og får et glas champagne. Og så snakker vi om, hvad det er, der går godt. Men vi kan også godt finde på at sige, at der er noget, vi kan gøre lidt bedre, og det øver vi os i hele tiden i, siger Carsten Kissmeyer.

Læs også: Fem gode råd til et bedre erhvervsklima

Fakta:
 
Lokalt Erhvervsklima 2016 - top 10 
(Tal i parentes er placering i 2015) 
1: Ikast-Brande (1)
2: Hedensted (4) 
3: Skanderborg (3) 
4: Herning (2) 
5: Middelfart (10) 
6: Odder (19) 
7: Billund (8) 
8: Vejen (6) 
9: Varde (27) 
10: Sorø (22)
 
Fakta om Lokalt Erhvervsklima
- 96 af landets 98 kommuner indgår i undersøgelsen. Fanø og Læsø indgår ikke grundet kommunernes størrelse og det lave antal private virksomheder i dis-se kommuner.
- 20.543 virksomheder er inviteret til undersøgelsen i 2016.
- 7.299 virksomheder (35,5 pct.) har svaret på spørgsmål om deres tilfredshed med 22 forskellige kommunale indsatsområder.
- De 7.299 virksomheder repræsenterer ca. 370.000 an-satte i den private sektor.
- Undersøgelsen består af to dele: Spørgeskemaet Lo-kalt Erhvervsklima, som vægter 2/3, og statistik fra forskellige kilder, som vægter 1/3.
- Virksomhederne er blandt andet blevet spurgt om de-res tilfredshed med kommunens indsats for adgang til kvalificeret arbejdskraft, sagsbehandlingstider, de kommunale skatter, afgifter og gebyrer, brugen af pri-vate leverandører, den fysiske planlægning samt in-frastruktur og transport.
- I statistikdelen indgår 22 statistiske nøgletal, eksem-pelvis størrelsen af grundskyldspromillen, dæknings-afgift, uddannelsesniveauet og nystartede virksomhe-der pr. indbygger.
- Undersøgelsen er gennemført hvert år siden 2010.
- Se flere resultater på www.di.dk/le
Emneord: DI erhvervsklima, Erhvervsklimaundersøgelse, Dansk Industri, DI, Ikast-Brande Kommune, Sorø Kommune, Carsten Kissmeyer
Dansk Industri på DenOffentlige.dk Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med dette udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder ...
Aktivitet: Artikler: 170 | Events: 2 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 24.05.17 Velfærd
    Fællesskabsforening skal skabe nyt liv i byrum

    Ikast-Brande Kommune vil i samarbejde med borgerne i Bording og lokale erhvervsdrivende etablere en ny fællesskabsforening. Foreningen skal medvirke til, at der kommer flere aktiviteter og nye traditioner i Bordings nye byrum. Projektet, som løber over de kommende fire år, støttes økonomisk af Realdania.

  • 21.02.17 Velfærd
    Nu kan man få løn under læreruddannelsen

    Seks sjællandske kommuner vil nu tilbyde lønnet arbejde på en skole sideløbende med uddannelsen til lærer. Muligheden er især oplagt for lærervikarer, der ønsker mere faglig og pædagogisk ballast.

  • 02.02.17 Ledelse
    DI får anerkendelse for debat om konkurser

    IKA, Foreningen af offentlige indkøbere, tildeler Dialogpris 2017 til Dansk Industri. Prisen går til DI for indsatsen med at fremme en konstruktiv dialog om, hvordan konkurser blandt private leverandører af hjemmepleje kan forebygges og håndteres bedst muligt.

  • 29.11.16 Velfærd
    Markante stordriftsfordele ved Facility Management

    Der er stadig større efterspørgsel på Facility Management, hvor flere støttefunktioner integreres i én samlet løsning. Flere offentlige myndigheder har allerede haft en række erfaringer med Facility Manangement, og det har givet gode resultater.

  • 10.10.16 Politik
    Her er de 44 frikommuner - i otte netværk

    Regeringen har udpeget otte frikommunenetværk, der består af i alt 44 forskellige kommuner. De får i de næste fire år frihed til at afprøve nye ideer og løsninger i praksis.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige