Lad mig starte med at slå fast: Kære Nanna, du er ikke alene. Beskrivelse af din mors oplevelser kunne have været et opkald til Ældre Sagens rådgivning.
Forløbet har mange ligheder med det, vi hører fra mange andre pårørende. Om end langt størstedelen (heldigvis) ikke skal opleve at finde deres mor med afskårne fingerspidser.
Der er uden tvivl behov for den overlevelsesguide, du er gået i gang med. Selvfølgelig på grund af de gode praktiske råd den indeholder til andre, der pludselig bliver pårørende. Men i lige så høj grad, fordi overlevelsesguiden sætter spot på de udfordringer, der er for pårørende i vores velfærdssystem. Udfordringer der kan virke meningsløse for de mennesker, der støder ind i dem.
Vi ved, at det kan være enormt belastende at blive pårørende til et mennesker, der bliver afhængig af pleje. Som overlevelsesguiden beskriver, er der et utal af beslutninger og opgaver, man selv skal stå med, uden at være forberedt på det.
At få styr på sygesikring, e-boks adgang, nem ID og fuldmagter. At man også skal på Borgerservice og i banken med girokort eller købe blå pilleæsker på Apoteket. Man ved ikke, om visitator tager mors ord for gode varer. Derudover er der en række praktiske opgaver så som rengøring, tøjvask, madlavning osv.. endelig er der jo også den store belastning det er følelsesmæssigt at være tæt på en person, der er meget svækket og måske har ændret personlighed. For os i Ældre sagen er det vigtigt at overlevelsesguiden ikke bliver set som en kritik af de ansatte, der hver dag knokler for netop at hjælpe og vise omsorg for dem, der bliver afhængige af hjælp. For ligesom vi i Ældre Sagen ofte er i kontakt med pårørende, ved vi også, hvor meget godt arbejde der bliver udført af mange i ældreplejen og i sundhedsvæsnet.Vi skal i stedet se på systemet og på det politiske niveau, der kan gøre noget ved systemet. En god start kan være, at alle kommuner ansætter en pårørendevejleder, som kan gå på tværs af diagnoser og tilbyde hjælp ud fra belastningens karakter og varighed fremfor alene ud fra diagnosen. Det har ældreministeren og regeringen foreslået at der sættes midler af til i finansloven 2018 og det håber vi, at der er politisk flertal for.
En pårørendevejleder skal hjælpe med at finde rundt i kommunernes tilbud og kan være proaktiv i forhold til alle de mange udfordringer pårørende står med kommer i.
Vi vil også gerne foreslå, at få indført en familieomsorgsdag på arbejdsmarkedet, så pårørende kan få fri til at hjælpe ældre slægtninge. Forslaget er en udbygning af ”barns første sygedag”, som de fleste af os i dag tager for givet. FOA har foreslået dette i overenskomstforhandlingerne i år. Vi håber det bærer frugt og spredes til andre områder.
Nogle vil måske mene, at ordet overlevelsesguide er voldsomt. Men beskrivelsen er meget rammende. Vi ved, at pårørende selv risikerer at bliver syge, hvis de ikke får hjælp. Støtter vi ikke pårørende, får vi to syge i stedet for én.
I en undersøgelse blandt voksne børn til hjemmehjælpsmodtagere Danmarks Statistik gennemførte for Ældre Sagen i 2015 svarer 23 pct., at de er blevet fysisk syge af at hjælpe en nær slægtning. I samme undersøgelse svarer næsten halvdelen af de der oplever, at det påvirker deres arbejdsliv negativt at hjælpe, at de har haft koncentrationsbesvær på arbejdet på grund af omsorgsopgaver. Hver tiende er gået ned i tid for at kunne tage sig af omsorgsopgaver som pårørende.
Heldigvis Nanna, virker du ud fra dine beskrivelser som en ressourcestærk datter. Sådan en pårørende er det ikke alle forundt at have. Derfor kan vi kun opfordre til, at du arbejder videre med overlevelsesguiden. Her i Ældre Sagen vil vi til gengæld love, at vi vil blive ved med at arbejde for bedre vilkår for pårørende.
Vi skal hjælpe dem, der hjælper andre.
