Afdød Cheminova-kemiker i gammelt interview: Forurening større end oplyst

Der lå 77.000 tons affald i Cheminovas giftige depoter ved Limfjorden - ikke 30.000 tons, som Cheminova fortalte myndighederne. Det fremgår nu af et gammelt interview med en nu afdød Cheminova-kemiker

Et otte år gammelt interview, som Radio24syv er kommet i besiddelse af, skærper nu mistanken om, at Cheminova har oplyst forkerte tal til miljømyndighederne om en 40 år gammel forurening på halvøen Rønland på Harboøre Tange – lige ned til Limfjorden - ligesom oplysninger i interviewet modsiger Cheminovas egen forklaring i sagen.

I interviewet, der blev lavet af en antropolog i forbindelse med et bogprojekt og varer to timer og 40 minutter, fortæller den tidligere kemiker og nu afdøde Cheminova-ingeniør Per Frølich to gange, at der lå 77.000 tons affald i svovlgruberne, som Cheminovas svovl- og giftdepoter også kaldes. Radio24syv har fået familiens tilladelse til at bringe interviewet.

”Da det der (oparbejdningsanlægget, red.) blev indført, der lå der 77.000 tons ude i gruberne,” fastslår Per Frølich på det bånd, som Radio24syv er kommet i besiddelse af, hvorefter han holder en pause og gentager, ”77.000 tons.”

Per Frølich døde i 2013, men arbejdede på Cheminova fra 1970 og frem til 2001. Det var blandt andre ham, der udviklede det anlæg, der skulle fjerne svovlaffaldet. En opgave, som Cheminova blev pålagt af myndighederne i 1982.

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

Per Frølichs udtalelser fortæller den samme historie, som både en intern rapport fra Cheminova fra 1982 og en anden tidligere medarbejder, Mads Johan Jensen, allerede har fortalt til Radio24syv. I alt rummede giftdepoterne ifølge nu tre kilder mellem 70.000 og 77.000 tons affald, og ikke 25.000 til 30.000 tons, som Cheminova hidtil har fortalt myndighederne. I en afgørelse fra Miljøstyrelsen fra juni 1982 skriver styrelsen ellers, at Cheminova har “anslået den samlede svovlmængde i affaldsgruberne til 25-30.000 tons.”

MERE FRA SAGEN HER

Senest i en mail til Radio24syv fra 7. marts i år skriver Cheminova at ”i følge vores oplysninger var der deponeret 30.000 tons svovl i øst-området af Rønland, hvilket er den mængde, der er rapporteret til myndighederne.” Ifølge Cheminova må de 70.000 tons inkludere sand, beton og grus.

Men den forklaring passer dårligt med de oplysninger, som den nu afdøde Cheminova-ingeniør, Per Frølich, fortæller om. Ifølge Per Frølich havde han adgang til oversigter og opgørelser, der dokumenterede de store affaldsmængder.

”Jeg ved, hvor mange tons svovl der er. Jeg kan gennemgå mange rapporter. Det blev opgjort år for år, hvor meget der er kommet ind – så det er bare at sige; der er 77.000 tons,” fortæller Per Frølich på båndet.

Samtidig var depoterne utætte, så giftige stoffer kunne sive ud i undergrunden, fortæller Per Frølich på det bånd, som Radio24syv er i besiddelse af.

”Svovlgruberne var utætte, fordi betonen blev ætset af saltsyren, der var deri.” 

Ifølge et notat fra Miljøstyrelsen fra 3. februar 2016 bestod affaldet – ud over svovl – af restprodukter fra produktionen af parathion, også kaldet Bladan, saltsyre, benzin, insekticidrester og det stærkt giftige stof sulfotep. Miljøstyrelsen beskriver også en del af affaldet som værende flydende og med en giftighed ”omtrent som parathion”, der er en stærk og i dag ulovlig nervegift, der blev brugt som sprøjtemiddel.

At svovlaffaldet var stærkt giftigt og ætsende fremgår også af interviewet med Per Frølich.

”Vi kunne ikke få nogle materialer, der kunne holde til det. Det æder alt. Rustfrit stål forsvandt fandeme som opløst sukker i vand,” fortæller Per Frølich for at illustrere, hvor ætsende affaldet var.

Alligevel vurderede Miljøstyrelsen i 2016, at ”gruberne er tømt for affald”, og dermed blev Cheminova endeligt fritaget for ansvaret for den gamle forurening. Miljøstyrelsen undersøgte dog aldrig, hvad der gemte sig under den gennemtærede betonbund, fordi styrelsen vurderede, at man ikke havde lovhjemmel til at kræve det.

Dermed bliver ansvaret og en potentiel fremtidig regning for oprydningen det affald, der er sivet ud af de utætte giftdepoter, placeret hos Region Midtjylland. 

Både Socialdemokratiet og SF finder de nye oplysninger opsigtsvækkende.

”Det bestyrker mistanken om, at Cheminova har givet forkerte oplysninger til myndighederne. Miljøstyrelsen er jo allerede gået ind i sagen, og jeg håber, at styrelsen tænker sig rigtig godt om. Det kan ikke passe, at vi rent faktisk ikke ved, hvad omfanget af den her forurening er,” siger Pia Olsen Dyhr, formand for SF.

”Det kaster nyt lys over sagen, fordi Per Frølich har intern viden fra virksomheden. Jeg beder nu ministeren (miljøminister Esben Lunde Larsen, red.) om at få Cheminova til at svare direkte på, om de oplysninger, som nu er kommet frem er korrekte, og om det har konsekvenser for, om oprydningen har været grundig nok,” siger Socialdemokratiets miljøordfører Christian Rabjerg Madsen til Radio24syv. 

Miljøstyrelsen har på baggrund af Radio24syvs afsløringer allerede bedt Cheminova om en redegørelse i sagen. Den redegørelse har Cheminova i alt fået tre uger til at svare på. Miljøstyrelsen har ikke ønsket at svare på spørgsmål, før redegørelsen er modtaget.

Cheminova har heller ikke ønsket at stille op til interview, men har svaret Radio24syv på mail.

“Vi bidrager nu med materiale og oplysninger til de danske myndigheder, og vi har ikke yderligere kommentarer, før vi har svaret de danske myndigheder,” skriver Cori Anne Natoli fra Cheminovas ejere, den amerikanske kemivirksomhed FMC, til Radio24syv.

Cheminova driver i dag frivilligt en række dræn og såkaldte afværgeforanstaltninger på halvøen Rønland. Det skal forhindre, at de giftige stoffer løber ud i Limfjorden. Ifølge en analyse fra december 2017 virker drænene efter hensigten.

Emneord: Cheminova, Jordforurening, Forurening, Giftaffald, Harboøre Tange
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1536 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 06.04.18 Bente Stenfalk
    Politikere, tag jer sammen

    Tænk at Danmark, som et af de rigeste lande i verden, ikke får renset op i denne svinesti... det er FLOVT.

    Er vi virkelig ligeglade med vores NATUR og vores HELBRED? Jeg er ikke...

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også