”Man binder os på mund og hånd”

Velfærd

23/02/2012 11:37

Administrator

Med denne titel og citat fra PHs sang fra 1940, synes jeg dagsordenen er sat. Teksten er bemærkelsesværdig aktuel i denne tid. Demokratiet sættes ud af kraft og man kan undre sig over at vi finder os i det. Jeg vender tilbage til hvorfor.

Den 25. januar var der høring i Fællessalen på Christiansborg. Denne høring var arrangeret af Danske Handicaporganisationer, FOA, Socialpædagogerne, Dansk Socialrådgiverforening, Det sociale Netværk og HK Kommunal. De samme organisationer stod bag protestmødet I Nyborg i juni 2011 hvor over 700 deltagere fra hele landet deltog.

Baggrunden var dels protesten mod den hetz som pågik i medierne mod handicappede, deres pårørende og medarbejdere på handicapområdet. Derudover var det en protest mod den daværende regerings forslag, skræddersyet af og aftalt med KL, Kommunernes Landsforening. Forslagene skulle indskrænke borgernes rettigheder til at klage i sociale sager såvel som i specialundervisningssager. I stedet foreslog vi en sammenhængende indsats over for borgere med behov for hjælp og støtte. Vi fremførte, at netop FNs Handicapkonvention og stort set alle landets love, bygger på nogle grundlæggende rettigheder og hjælpemuligheder der skal sikre alle borgere i velfærdssamfundet. Simple gode leveregler som mange kommuner bare ikke kan finde ud af og slet ikke efterlever. Med et utal af cases, altså relevante personrelaterede eksempler, kan vi dokumentere at det står rigtig dårligt til med kommunernes evne til at overholde gældende lovgivning.

Medarbejdere på alle niveauer presses urimeligt og konflikter opstår fordi medarbejderne ikke gives rimelige arbejdsvilkår og muligheder.

Det var åbenlyst for alle, at mange kommuner ikke magter alle de opgaver som de har påtaget sig efter kommunalreformen.

Tilbage i første halvdel af 2011 var der da også mange oppositionspartier som talte imod regeringens og KLs forslag!

Høringen på Christiansborg den 25. januar, hvor repræsentanter for folketingets partier var indbudt og deltog, fremviste også en række konkrete eksempler på embedsmisbrug og tvivlsomme beslutninger. Indkaldte eksperter belyste vanskelighederne men mange pegede også på en række muligheder og løsningsmodeller. Organisationerne bag initiativet til høringen lagde i de mange indlæg op til samarbejde og fælles udvikling af kvalitet og rationelle løsninger.

Høringen var koncentreret om tre hovedemner, Sammenhæng i indsatsen overfor borgerne, retssikkerhed for borgerne og en ændring af finansieringen på de specialiserede socialområde.

Den danske verdenspresse, offentlighedens vagthund, var naturligvis inviteret til høringen, men glimrede igen ved sin fælles udebliven. Ingen medier bekymrer sig om borgernes retssikkerhed og samtidig er løsningerne formentlig for komplicerede til at forstå og presse ind i nyhedsstrømmen.

Til høringen var der mange indlæg som udpegede netop retssikkerheden og indskrænkningerne i borgerne klageret og muligheder som den største udfordring. Den såkaldt nye regering har genfremsat den tidligere regerings forslag og efterhånden som høringen skred frem, blev det soleklart at disse forslag vil blive tvunget igennem i marts måned af regeringen.

Det er helt bizart, at uanset hvor mange høringssvar, debatter, deputationer og fremmøder for folketingets udvalg vi foretager, vil det være skønne spildte kræfter.

Regeringens top (koordinationsudvalget) har meddelt fodfolket, at man ophøjer KLs krav til lov og dermed tilsidesætter man demokratiet og spotter de borgere man er sat til at tjene.

Utallige folketingsmedlemmer beklager denne udvikling men tør ikke undsige partilinjer eller miste sine ordførerskaber og andre privilegier.

Det er både pinligt og sørgeligt, men det største problem er, at vi som organisationer får ansvaret for at rådgive og forsøge at hjælpe de hundredvis af medlemmer som kommer i klemme i systemerne. De bliver fattigere, dårligere fungerende, modløse og dårligere til at løse deres børn og familiers udfordringer.

Alene fordi KL forlanger dette og regeringen ikke tør forlange genforhandlinger og være deres opgave voksen. Så hellere bøje grundloven lidt og sammen med pressen fortie virkeligheden og håbe at vi mister kræfterne til at protestere.

Mest Læste

Annonce