Mens recession og økonomisk nedtur ruller hen over verden, stiger andelen af ældre i job. Nye tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at beskæftigelsen fra 2. kvartal 2010 til 2. kvartal 2011 faldt med 21.000 tusinde personer. Men det dækker over, at de 15-54-åriges beskæftigelse faldt med 35.000 mens de 55-66-åriges beskæftigelse steg med 14.000 personer. Omregnet i beskæftigelsesfrekvenser svarede det til, at andelen af de 55-66-årige i beskæftigelse steg fra 49,2 til 50,9. Aldersgrupperne 15-29 år samt 30-54 år oplevede modsat et fald i beskæftigelses-frekvenserne på henholdsvis 1,7 og 0,8 procentpoint.
”Det kommer som en overraskelse. Af-gangen fra arbejdsmarkedet, når man runder de 60, er betydelig. Men det går åbenbart i et langsommere tempo end tidligere. Især de ældre kvinder har tydeligvis udskudt deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet,” siger Peder J. Pedersen, professor i økonomi ved Århus Universitet, der tilføjer:
”Jeg tror, det skyldes flere forhold. Der kommer flere veluddannede ældre kvinder, der er nok en del, der som følge af krisen, forlænger arbejdslivet og så tror jeg, at arbejdsgiverne er bevidste om, at de om meget kort tid vil stå og mangle kvalificeret arbejdskraft som følge af den demografiske udvikling. Og derfor er de blevet bedre til at fastholde de ældre i job.” Både ældre mænd og ældre kvinders beskæftigelsesfrekvenser steg fra 2. kvartal 2010 til 2. kvartal 2011. Går man længere tilbage i tiden viser tallene, at andelen af 55-66-årige kvinder i job på 46,5 procent aldrig tidligere været målt højere. Siden midt i 90’erne er ældre kvinders beskæftigelsesandel vokset med 15 procentpoint.
Ungdomskrise
Niels Westergård-Nielsen, professor ved Handelshøjskolen Århus Universitet, ser krisen som en ungekrise. ”Der blev under krisen nedlagt 140.000 job i industrien og 40.000 i servicesektoren. De fleste af de job er ikke vendt tilbage. Vi ved fra tidligere, at kriser sænker antallet af jobåbninger. Det betyder, at de unge ikke får et job. Dem som lige er færdige med en uddannelse, kan ikke få arbejde, og det er et stort spild. Det betyder også, at de får et lønefterslæb resten af arbejdslivet,” siger Niels Westergård-Nielsen. Han afviser, at de unges ledighedskrise kan løses ved at øge beskæftigelsen i den offentlige sektor. ”Det er ikke løsningen at oprette offent-lige stillinger til de unge. Det har altid vist sig umuligt at fjerne stillingerne, den dag efterspørgslen efter arbejdskraft vender tilbage i det private,” siger Niels Westergård-Nielsen, der peger på bedre rammebetingelser, subsidier til ansættelse af lærlinge som løsninger.
Peder J. Pedersen peger også på, at der skal sættes ind over for ungeledigheden: ”Det er helt afgørende, at de unge ikke holdes i passiv forsørgelse. De skal aktiveres og uddannes, ellers vil en generation få en dårlig start på arbejdslivet, der vil følge dem resten af livet.”
