Hver tredje bliver trukket i kontanthjælp

24/05/2012 07:25

AGENDA

Næsten hver tredje jobklare kontanthjælpsmodtager bliver trukket i kontanthjælpen for ikke at overholde reglerne og stå til rådighed. Det er ny rekord. Af David Elmer

Mange jobklare kontanthjælpsmodtagere har tilsyneladende svært ved at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
I hvert fald blev næsten hver tredje jobklare kontanthjælpsmodtager sidste år trukket i kontanthjælpen, fordi han eller hun ikke levede op til rådighedskravene for at få kontanthjælp.
For at stå til rådighed skal man f.eks. søge job aktivt og møde op til aktivering og samtaler med jobcenteret. Gør man ikke det, får man en såkaldt rådighedssanktion, og dem uddelte jobcentrene ikke mindre end 82.000 af til jobklare kontanthjælpsmodtagere sidste år.
Det viser nye tal fra jobindsats.dk, der for første gang også har set på, hvor stor en andel af kontanthjælpsmodtagerne, der får mindst én rådighedssanktion. Tidligere opgørelser er nemlig ikke blevet korrigeret for, at det kan være en lille kerne af kontanthjælpsmodtagerne, der ofte overtræder reglerne og dermed får en masse sanktioner. En sådan lille gruppe kan skævvride gennemsnitstallet. Men i den nye opgørelse tæller hver sanktioneret person kun med én gang, uagtet hvor mange sanktioner vedkommende har fået.
I nogle kommuner er det helt op til halvdelen af alle kommunens jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har problemer med at stå til rådighed og derfor får en rådighedssanktion.
 

Ledige har ikke samme moral
I Varde fik godt hver 2. jobklar kontanthjælpsmodtager en rådighedssanktion sidste år. Jobcenterchef Erik Schultz erkender, at det er en høj andel, men forklarer, at personer på kontanthjælp ofte ikke føler sig så forpligtet af det, jobcenteret forlanger.
”Især når man har været på kontanthjælp i en længere periode, så er arbejdsmoralen ikke så høj, som den burde være, og mange ledige føler ikke, at det er så vigtigt at f.eks. komme til tiden, når det bare er til en samtale i jobcenteret eller til et aktivt tilbud, som f.eks. aktivering,” siger han.
Tallene viser, at kommunerne i gennemsnit måtte trække 30,3 pct. af de jobklare kontanthjælpsmodtager i kontanthjælp sidste år, fordi de ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er foreløbig rekord. I 2006 var det godt 12 procent af de jobklare kontanthjælpsmodtagere, der fik en rådighedssanktion.
Omregnet til personer svarer det til, at omkring 25.000 personer fik en rådighedssanktion sidste år.
 

Vanvittig høj andel
Professor Michael Svarer fra Aarhus Universitet har forsket i sanktioner. Han mener, at det giver mening at kommunerne giver rådighedssanktioner til jobklare.
”Ifølge min egen og udenlandsk forskning er der meget, der tyder på, at tiden på offentlig forsørgelse bliver kortere, hvis man sanktionerer de ledige for ikke at stå til rådighed,” siger han.
Han mener, at de 30,3 pct. der modtog en sanktion sidste år er et meget høj andel.
”Det er rigtigt mange, der får en sanktion, mens de er ledige. Langt de fleste sanktioner er meget kortvarige, måske 1-2 dage, men alligevel er det en vanvittig høj andel, hvor det tilsyneladende er nødvendigt at bruge sanktioner,” siger han.
Han mener dog ikke, at det er nok til at sige, at vi generelt har et rådighedsproblem blandt de jobklare kontanthjælpsmodtagere.
”Det er selvfølgelig en indikation på manglende rådighed, men da det primært er meget kortvarige sanktioner, skal man nok ikke overfortolke det,” siger han.
 

Stor forskel på kommuner
Der er stor forskel på, hvor ofte hammeren falder afhængigt af hvilken kommune, man bor i. I kommuner som Varde og Lemvig er det over halvdelen af de jobklare kontanthjælpsmodtagere, der blev trukket i kontanthjælpen sidste år. Men ikke langt fra de to kommuner, i Herning, opførte kontanthjælpsmodtagerne sig tilsyneladende langt mere eksemplarisk. I hvert fald fik kun 13 procent af de jobklare kontanthjælpsmodtagere en sanktion for ikke at stå til rådighed.
Jobcenterleder i Herning, Troels Kjærgaard, mener, at jobcenteret sanktionerer efter lovens bogstav.
”Vi har ikke en strategi om, at vi ikke skal sanktionere, eller for den sags skyld det modsatte. Vi sanktionerer, når betingelserne for en sanktion er opfyldt. Jeg kan ikke umiddelbart forklare, hvorfor vi tilsyneladende ligger så lavt i forhold til andre jobcentre. Det må vi se nærmere på,” siger han.
I Varde bruger de rådighedssanktionerne som en opdragende foranstaltning.
”Vi bruger det som middel til at lære ledige, at man altså kommer til tiden og møder op, når der er noget man skal. Sådan er det jo på en ordinær arbejdsplads, og det kan man jo lige så godt vænne sig til, allerede mens man er på kontanthjælp. Og sanktioner hjælper rent faktisk. Dem der får sanktionen bliver mere opmærksomme på pligterne. Det burde jo være sådan, at vi slet ikke gav nogen sanktioner, for reglerne er jo klare nok. Men sådan er det desværre ikke,” siger Jobcenterchef Erik Schultz.


Flest kortvarige sanktioner
Langt størstedelen af sanktionerne er såkaldte periodesanktioner. Det kan f.eks. være, at den ledige ikke møder til aktivering på dagen, men først dukker op dagen efter. I det tilfælde vil han eller hun få trukket en dags kontanthjælp. 74.000 af de 82.000 sanktioner sidste år var periodesanktioner. I knap 5.000 tilfælde blev hjælpen helt stoppet. Det kan f.eks. være, hvis den ledige helt afviser et tilbud om f.eks. aktivering.

Mest Læste

Annonce