To sider af klimatilpasningen

Bæredygtighed

14/03/2013 13:36

Martin Moneaux

Det var gruopvækkende at læse kommentarerne, som blev skrevet om både Ida Aukens og IDAs (Ingeniørforeningen i Danmark) arbejde. Kommentarerne blandede så godt som alle sammen klimatilpasning af det danske samfund godt og og grundigt sammen med en reduceret udledning af klimagasser. Hvilket gav en sørgelig debat. Lad mig derfor lige kort redegøre for forskellen på ”Klimatilpasning” og ”Reduktion af udledning af klimagasser”.

Når vi taler om klimændringer, så er det endnu ikke gået op for mange danskere, at den mønt har to sider. Nemlig:
1. Reduktion af udledningen af klimagasser, såsom CO2, Lattergas, mm.
2. At vi tilpasser det danske samfund, så vores infrastruktur mm. passer til deres levetid
Jeg blev senest gjort opmærksom på mange danskeres totale mangel på forståelse for forskellen på de to siden af mønten, da jeg læste kommentarerne til Ingeniørens artikel om Regeringens nye handleplan for klimatilpasning. (Kan læses hér)

Det var gruopvækkende at læse kommentarerne, som blev skrevet om både Ida Aukens og IDAs (Ingeniørforeningen i Danmark) arbejde. Kommentarerne blandede så godt som alle sammen klimatilpasning af det danske samfund godt og og grundigt sammen med en reduceret udledning af klimagasser. Hvilket gav en sørgelig debat. Lad mig derfor lige kort redegøre for forskellen på ”Klimatilpasning” og ”Reduktion af udledning af klimagasser”.

Klimatilpasning
Når vi tidligere dimensionerede infrastruktur, placerede anlæg, bebyggelse eller nye byområder i Danmark, antog vi, at fremtiden blev som fortiden. Men forandringerne i jordens klima betyder, at vi i dag står i en situation, hvor det er utilstrækkeligt kun at bruge fortidens målte regn, vandstande, vind, mmr til at tage beslutninger om dimensioneringen af fremtidig infrastruktur.

Klimatilpasning beskytter det danske samfund mod fremtidens klimaændringer på baggrund af den viden, vi allerede har, og optimerer både eksisterende og ny infrastruktur på baggrund af den viden, vi løbende får om klimaændringerne.

Reduktion af udledning af klimagasser
Reduktion består i, at vi mindsker udledningen af klimagasser f.eks. ved at omlægge energiforsyning fra forsyning, som udleder store mængder klimagasser. Det kunne f.eks. være at omlægge fra kulbaseret produktion af el til vindmølleenergi; at skifte fra benzindrevne biler til el-biler (som bruger grøn strøm – ikke blot produceret på kul). Det handler altså om at omstille samfundet til at bruge mindre energi og fokusere på grøn energi.

At klimatilpasse eller ikke klimatilpasse?
Man kan jo stille sig selv spørgsmålet ”Er det nødvending at klimatilpasse Danmark ?” – ”Skal vi ikke bare reducere vores udslip af klimagasser og løse problemet på den måde? ” Det er jo trods alt smartere at forebygge end at helbrede.

Nu er der bare den detalje, at Danmarks 5 mio. Indbyggeres totalt set forbruger utroligt lidt energi set i forhold til hele verdenes totale energi forbrug og udledning af klimagas. Så selv om vi i Danmark lynhurtigt implementerede alle nyeste og mest effektive grønne teknologier, så vil virkningen være ubetydelig på det globale vejr og på, hvor meget vandet stiger i havene, forudsat de andre lande bare fortsætter, som de plejer.

Da der er lange udsigter til at verdenssamfundet (især USA, Kina, Indien) tager sig sammen og ændrer adfærd, så vil udslippet af klimagasser øges, og vi får globale stigninger i vandstanden i havene og voldsommere vejr. Det rammer med garanti Danmark. Vi husker jo kun alt for godt de seneste års oversvømmelser i Danmark. Med den vej som det går med at reducere udslip af klimagasser, så er der garanti for at det bliver værre.

Her skal vi så også lige huske, at Jordens klimasystem virker som et gammelt komfur. Dvs. det tager lang tid fra man slukker for en kogeplade, til den ikke afgiver varme. På samme måde er der en stor forsinkelse i Jordens klimasystem. Det vil tage mange år fra udslippet af klimagasser reduceres, før vi ser en effekt på klimaet.

Så for at beskytte det danske samfund mod skader fra fremtiden vejr, er det bydende nødvendigt, at vi ud over at reducere klimagasser også har en klimatilpasningsstrategi for Danmark.

Klimatilpasning af Danmark – NU –men hvordan?
IDA har sidste år skrevet en strategi for klimatilpasning for Danmark, da den forrige Regering mente, at klimatilpasning bare var noget, som vi gjorde ad-hoc og efter for godt befindende. Men det duer ikke, da ny infrastruktur også skal fungere under fremtidens klima. Den nuværende Regering har set anderledes konstruktivt på problemet, og de har derfor udgivet en handleplan for klimatilpasning, som ganske rigtigt ikke siger noget om reduktion af udledningen af klimagasser. Det skal den da heller ikke. Målet med en god klimatilpasningsstrategi er nemlig at få tilpasset det danske samfund til det fremtidige voldsommere vejr, så:

1. De negative samfundsmæssige konsekvenser (bl.a. økonomiske, tekniske, sociale og andre følgevirkninger) af klimaforandringerne minimeres til et bevidst valgt niveau.

2. Der skabes tryghed hos borgerne om, at konsekvenserne af klimaforandringerne bliver identificeret, at der handles, og at borgernes synspunkter bliver hørt.

3. Klimatilpasning af det danske samfund gøres til en integreret del af planlægningsprocesser i Danmark.

Disse tre mål opnås gennem bevidste, oplyste og dokumenterede valg om, hvordan vi håndterer konsekvenserne af klimaændringerne. Dette kræver, at vi kortlægger både de relevante effekter af klimaændringerne og den usikkerhed, vurderingerne af dem er forbundet med. På baggrund af denne kortlægning skal vi træffe bevidste valg og beslutte, hvad vi gør.

Bemærk her at et bevidst valg kan være, at vi ikke gør noget endnu, da analysens usikkerheden er for stor i forholdet mellem udgiften og vigtigheden af problemet. Dvs. vi skal ikke klimatilpasse alt bevidstløst. Det bevidste valg om klimatilpasning består af følgende elementer:

1. Vurderinger af effekterne af klimaændringerne, og dermed også nytten af klimatilpasningstiltag, er behæftet med betydelige usikkerheder. Det er her en vigtig pointe, at der træffes et bevidst og dokumenteret valg (som også kan være ikke at gøre noget) på baggrund af erkendte usikkerheder.

2. Inddragelse af interessenter er væsentlig -både i forhold til identifikation af problemerne, og når det gælder vurdering af mulige klimatilpasningstiltag. Herved gives der mulighed for at inddrage al relevant viden og – ikke mindst – at opnå en høj grad af fælles forståelse for problemernes omfang og karakter.

3. Valg af klimatilpasningstiltag kan have virkninger, der er positive for én sektor, negative for en anden og måske ukendte for en tredje sektor. Derfor er tværsektorielle vurderinger af afgørende betydning for at sikre samfundsmæssigt fornuftige og holdbare løsninger.

4. Håndtering af de ekstremsituationer, som klimaændringerne medfører, og som vi allerede oplever i dag. Uanset om der sker en effektiv tilpasning til de nye vejrfænomener vil der være situationer, hvor det ikke kan betale sig at bygge sig til større sikkerhed. Derfor skal fysisk tilpasning af infrastruktur suppleres med de såkaldte bløde tiltag i form af et forudsigende beredskab og varsling og information til borgerne om skadesreducerende handlinger.

Det betyder, at klimatilpasning skal integreres i de eksisterende planlægningsprocesser i det danske samfund, og der skal fastsættes en tidsplan for, hvornår dette sker. Det vil med andre ord sige, at klimatilpasning af samfundet skal være en del af den kontinuerlige og rullende planlægning i stat og kommuner.

Jeg håber, at jeg med dette lille indlæg har skabt til klarhed over, hvad klimatilpasning er, og hvorfor det er nødvendigt her og nu. Klimaændringer har mange facetter, som påvirker os, og det vigtigste er, at vi ikke blot fortsætter, som vi plejer, men at vi forholder os bevidst til vores omgivelser. Eller som en af mine DHI kollegaer superkort, klogt og kontant har sagt det ”Klimaet ændrer sig ? Gør du ?”

Efterskrift
Mens jeg var i gang med at skrive på dette indlæg, kom jeg tilfældigt ved middagsbordet til at tale med mine døtre (Anna (12 år) og Sofie (17år)). Vi talte om klimatilpasning og reduktion af udledning af klimagasser. De mente, at når Danmarks udledning af klimagasser er så lille, at vi alligevel ikke kan styre vejret over os, hvorfor så ikke bruge alle pengene på at klimatilpasse Danmark ? Skal vi ikke bare droppe det der med, at vi reducerer udslippet af klimagasser?

Det gav anledning til en lang snak om, at alle i verden skal bidrage til at løse problemet med udslip af klimagasser (en for alle – alle for); socialt ansvar; hvordan mindre forbrug af fossile brændstoffer også reducerer luftforurening, antallet af luftvejssygdomme; og at en generel reduktion af energiforbrug er godt for den enkelte families økonomi og giver et reduceret træk på Jordens ressourcer. Endelig kom vi omkring, at vi i Danmark er super gode til mange ting med grøn energi, og vi kan sælge meget af det til resten af verdenen.

Da vi rejste os fra bordet lød ordene: ”Far - når du har taget opvasken, kan du så ikke lige skrive til undervisningsministeren, så resten af børnene i Danmark også lærer noget om klimaændringer, for det er jo det allervigtigste for fremtiden. OG VI BØRN ER FREMTIDEN…”

Ja. Klimatilpasning er ikke så meget for os selv, som for at vores børn og deres børn overtager et Danmark, som vi har taget godt vare på.

Ole Mark er Forsknings- & udviklingschef og tovholder for arbejdsgruppen bag IDAs klimatilpasningsstrategi.

I næste uge blogger Hanne Kjær Jørgensen, Seniorkonsulent på Rørcenteret. 

Mest Læste

Annonce