Behov for styrket central indsats om åbenhed

Integration og sammenhæng mellem it-systemer er essentielt for at skabe en effektiv it-understøttelse i det offentlige. Det kan være inden for den enkelte kommune, styrelse, eller på tværs af myndigheder.

Det handler eksempelvis om, at en borger dagen efter at være flyttet til en ny kommune kan gå på nettet og opleve, at den nye kommune stort set har alle relevante oplysninger til at servicere borgeren. Eller om en bedre kontrol og styring, hvor information på tværs kan være med til at forhindre social bedrageri. Sagsbehandleren, der arbejder i forskellige it-systemer, skal eksempelvis heller ikke behøve at indtaste de samme oplysninger i flere systemer, men kan nøjes med at gøre det én gang i et enkelt system.

Læs også: Kæmperne står i vejen for innovationen

Forudsætningen for sammenhængende it-systemer er åbne standarder. Det har længe været arbejdet med området i det offentlige – blandt andet gennem et arbejde i den daværende IT- og telestyrelsen. Men vi har fortsat en betydelig del at hente på området, og fra en af landets største it-virksomheder ser vi et behov for en central opprioritering af dette arbejde.

Når offentlige myndigheder skal løse nye opgaver eller effektivisere eksisterende sagsgange, så er det desværre erfaringen, at det meget ofte indebære betydelige omkostninger, og tager lang tid, at skabe en integration mellem forskellige it-løsninger. Baggrunden er, at der langt hen ad vejen ikke er fastlagt obligatoriske standarder for grænseflader og integration. Konsekvensen er, at der skal laves dyre individuelle integrationsløsninger, der bremser innovationen og konkurrencen - og de offentlige kunder oplever, at leverandørerne er ufleksible og ikke kan levere det, de lover.

Opgaven med datastandardisering er først og fremmest en opgave, der skal løftes af den offentlige sektor. Standardisering handler grundlæggende om at beskrive og fastlægge de offentlige data- og forretningsbehov. It-leverandører kan og skal bidrage, men ansvaret, ledelse og finansiering er en offentlig opgave, som ikke kan overlades til markedet.

KMD foreslår, at man med fordel kan kigge på tre områder:

Lovgivning. Obligatoriske standarder forankres i lovgivning for at sikre overholdelse af dem.

Det er KMD’s vurdering, at udmeldte obligatoriske standarder og grænseflader med afsæt i lovgivningsinstrumentet kan fremme fair og fri konkurrence, gennemsigtighed og skabe innovation og dermed i sidste ende mindske omkostningerne for de offentlige myndigheder.

Den offentlige sektor har behov for at kunne udveksle data, og gevinsten ved standardisering er afhængig af, at den følges konsekvent. Standardisering skal derfor forankres i lovgivning, hvor eksempelvis lovgivning om e-faktura er et godt eksempel på, at standarder, der gøres obligatorisk, kan være et vigtigt redskab til både at skabe offentlig effektivitet og fremme konkurrence og innovation i it-branchen.

Udbud. Offentlige it-udbud skal stille krav om obligatoriske standarder.
Det er KMD’s vurdering, at myndighederne i udbudsmaterialerne skal holdes fast på at udmelde, hvilke obligatoriske standarder, der skal overholdes.

De udmeldte obligatoriske standarder står sin egentlige prøve, når myndighederne hver for sig skal anskaffe nye it-systemer. Hvis myndighederne her fejler og undlader at stille krav om de obligatoriske standarder, opnår myndighederne heller ikke de fordele, som standardiseringen kan give.

Ansvar & håndhævelse. Klart og stærkt myndighedsansvar for at sikre at den udmeldte standard overholdes, og opfølgning på om obligatoriske standarder overholdes.

Det er KMD’s vurdering, at en klar ansvarsplacering vil sikre tempo og sikkerhed hos såvel offentlige som private leverandører for, hvad der gælder.

Hidtil har ansvaret ofte været placeret i domænekomiteer eller tværoffentlige samarbejder mellem flere myndigheder som i eksemplet omkring FESD standardiseringsarbejdet, og hvor den manglende entydighed i ansvaret ikke har fremmet effektivitet og fremdrift.
Ansvaret for standardisering bør fremover placeres to steder.

(1) Hos en overordnet myndighed, der tilser, at de udmeldte standarder overholdes.

(2) Hos den myndighed, der har den stærkeste position til at sikre at udmeldte standarder overholdes f.eks. gennem lovgivning eller bekendtgørelser. Det vil i de fleste tilfælde være et ressortministerium.

Summa summarum; gøres der ikke noget for at fremme åbenhed i den offentlige it, vil vi stå over for tab af tempo, men også manglende konkurrence og innovation, da såvel myndigheder som leverandører vil kæmpe fra tue til tue om de anvendte snitflader i hver enkelt systemudviklings- og integrationsprojekt.

Det er langt fra hensigtsmæssigt, og vejen frem i næste generations it-standardisering må logisk set være et nyt sæt af principper for offentligt standardiseringsarbejde.

Emneord: Digitalisering, IT-systemer, IT-ledelse, Open Source, Åbenhed i IT, KMD
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1091 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige