På et år er langtidsledigheden for dagpenge-mod¬tagere styrtdykket i mange a-kasser.
Især a-kasser inden for bygge- og anlæg samt industrien har oplevet et markant fald i antallet af ledige medlemmer, der har gået ledige i lang tid. I Danmarks største a-kasse, Faglig Fælles a-kasse (3F’s a-kasse), er over 3.000 medlemmer det seneste år kommet væk fra langtidsledighed. Det svarer til et fald på godt 22 procent.
Dermed er 3F’s a-kasse frontløberen i udviklingen, målt på hoveder. For alle a-kasser var der i alt 4.500 færre personer, der var langtidsledige i juni 2012 end i juni 2011. Det svarer til et samlet fald på knap 10 procent.
Professor Michael Svarer fra Aarhus Universitet, mener, at dykket i langtidsledigheden er meget positivt.
”Det er et rigtig godt tegn, at langtidsledigheden er faldet i den private sektor. Forhåbentligt skyldes det, at den økonomiske fremgang i den private sektor har rodfæstet sig så dybt, at det nu kommer de langtidsledige til gode,” siger han.
Thomas Bredgaard, lektor ved Aalborg Universitet, er enig og hæfter sig desuden ved, at langtidsledighed er et større samfundsøkonomisk problem end ledighed.
”At man mister sit job og finder et nyt kort tid efter, er ikke et problem. Men går man ledig i lang tid mister man værdi for arbejdsmarkedet, og det gør det sværere og sværere at få job igen. Derfor er langtidsledighed en vigtig parameter, og derfor er det vigtigt, at den nu er faldende,” siger han.
Stigning i offentlige a-kasser
Mens langtidsledigheden falder markant i mange a-kasser, der har privat ansatte som medlemmer, så ser det anderledes ud for a-kasser, der typisk har offentligt ansatte medlemmer. I lærernes, socialpædagogernes, børne- og ungdomspædagogerne, og FOA’s a-kasse er langtidsledigheden steget med mellem 24 og 47 procent på et år.
Langtidsledigheden var dog i forvejen relativ lav i de a-kasser, så målt i personer betyder det, at der er blevet små 1.000 personer flere langtidsledige i de fire a-kasser.
Thomas Bredgaard mener, at den stigende langtidsledighed for offentligt ansatte skyldes, at den tidligere regerings genopretningsplan nu for alvor slår igennem.
”Så situationen er nærmest vendt på hovedet i forhold til krisens første år, hvor beskæftigelsen faldt markant i de private erhverv og steg i den offentlige sektor,” siger han.
Det er dog suverænt den private sektor, der har oplevet den største nedgang i beskæftigelsen siden krisens start. Den private sektor har mistet hen i mod 170.000 arbejdspladser.
Både Thomas Bredgaard og Michael Svarer er da også forsigtige med at juble over den faldende langtidsledighed.
”Det er dog ikke sådan at beskæftigelsen tordner frem på det private arbejdsmarked, så udviklingen er måske stadig lidt skrøbelig,” siger Michael Svarer.
Man er at regne for langtidsledig, når man har gået ledig i mindst 80 procent af tiden de seneste 12 måneder.
