Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d. 2. maj ”Befolkningsfremskrivning 2012”. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen af grundlaget 2020-planen ”Danmark i arbejde”. Dette notat præsenterer en opdateret 2020-fremskrivning, hvor den ny befolkningsprognose er indarbejdet.

Den opdaterede befolkningsprognose ændrer ikke markant på de  finanspolitiske udfordringer, dansk økonomi står overfor.  Befolkningsfremskrivningen 2012 antager en større indvandring og derigennem flere indvandrere fra både ikke-vestlige og vestlige lande i alderen 15-64 år og samtidig en større stigning i levetiden og flere  ældre. Det er vurderingen, at kravet til budgetforbedringer for at sikre strukturel balance frem mod 2020 i et forløb, hvor det offentlige forbrug vokser med godt 0,8 pct. om året, reduceres fra ca. 7 til ca. 6 mia. kr. De offentlige finanser svækkes imidlertid efter 2020, og den finanspolitiske holdbarhed forværres med knap 0,2 pct. af BNP.

Den ny befolkningsprognose 2012
Den opdaterede befolkningsprognose medfører nye befolkningstal for 2011 og frem. Den indeholder primært tre elementer, der har konsekvenser for den mellemfristede fremskrivning:

i) øget indvandring primært af personer i alderen 15-34
år, som øger antallet af 15-64 årige frem mod 2020,
ii) større stigning i levetiden og
iii) lavere fødselshyppighed.

Overordnet medfører den øgede indvandring, at befolkningen i alderen 15-64 år forøges med 1.000 personer fra 2010 til 2020 mod et fald på 23.000 personer i 2011-prognosen1, jf. figur 1. I 2020 er befolkningen i denne aldersgruppe dermed knap 24.000 personer større end tidligere forudsat. Antallet af danskere i alderen 15-64 år er lidt lavere end i  den tidligere befolkningsprognose, jf. figur A1 i bilaget .

Den stigende levetid i den ny prognose betyder, at stigningen i antallet af ældre (over 64-årige) fra 2010 til 2020 er opjusteret med 12.000 personer, svarende til en forøgelse på i alt 246.000 personer over perioden.

Den ny befolkningsprognose ændrer ikke ved det billede, at der i den kommende årrække vil være et stigende antal folkepensionister i forhold til antallet af personer i arbejdsstyrken. Med den ny prognose er der lidt flere folkepensionister i forhold til arbejdsstyrken efter 2020 end i den hidtidige fremskrivning, jf. figur 2.

Det vurderes, at det øgede antal personer i alderen 15-64 år indebærer en forøgelse af arbejdsstyrken på ca. 14.000 personer og samtidig lidt flere modtagere af kontanthjælp og førtidspension mv.
Det er antaget, at de nye indvandrere har samme erhvervsdeltagelse mv. som de indvandrere, der allerede er i  Danmark(fordelt på alder, køn og herkomst). Erhvervsdeltagelsen for indvandrere er generelt
lavere end for personer af dansk oprindelse, jf. bl.a. Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik, RAS 2010.

Den større arbejdsstyrke og beskæftigelse bidrager isoleret set til større BNP og skatteindtægter frem mod 2020. Omvendt medfører det øgede antal folkepensionister og modtagere af en række andre overførsler øgede offentlige udgifter frem mod 2020.

Samlet vurderes den opdaterede befolkningsprognose at indebære en mindre styrkelse af den offentlige saldo frem mod 2020 svarende til godt 0,05 pct. af BNP (godt 1 mia. kr.). Det svarer til, at kravet til budgetforbedringer for at sikre strukturel balance på de offentlige finanser i 2020 reduceres fra 7 til 6 mia. kr. (ekskl. besparelser på forsvaret på 2 mia.kr.), i et forløb, hvor det offentlige forbrug vokser
med godt 0,8 pct. om året, jf. Danmark i Arbejde.

I 2020-planen er det forudsat, at der tilvejebringes 17 mia. gennem reformer og besparelser og yderligere 5 mia. kr. gennem modernisering af den offentlige sektor, dvs. i alt 22 mia. kr.

De 17 mia. kr. fra reformer og besparelser har regeringen i 2020-planen forudsat disponeret til følgende prioriterede formål frem mod 2020:
 

- De forste 9 mia. kr. skal muliggore, at det offentlige forbrug kan vokse med godt 0,8 pct. om aret (inkl. besparelsen pa forsvaret, der isoleret set reducerer det offentlige forbrug), samtidig med at der bliver strukturel balance på de offentlige finanser i 2020,

- De 2 mia. kr. skal muliggore, at regeringens ambitiose  uddannelsesmalsatninger kan realiseres, og

- De 6 mia. kr. skal muliggore yderligere initiativer til fremme af vakst og beskaftigelse, herunder til at sikre tilstrakkelig kapacitet i uddannelsessektoren, forbedringer af den offentlige velfard og bidrage til en grøn omstilling mv.

Reduktionen af udfordringen i 2020 med 1 mia. kr. indebærer, at det kun er nødvendigt at prioritere 8 mia. kr. (inkl. forsvarsbesparelsen på 2 mia. kr.) til at sikre en offentlig forbrugsvækst på godt 0,8 pct., samtidig med at der opnås strukturel balance i 2020.

Dermed er det muligt at øge puljen til yderligere initiativer til fremme af vækst og beskæftigelse mv. fra 6 til 7 mia. kr., jf. figur 33.

Forøgelsen af arbejdsstyrken på 14.000 personer frem mod 2020 svarer til, at beskæftigelsen skal vokse med ca. 1.500 personer (ca. 0,05 pct.) mere om året frem mod 2020 end med den tidligere befolkningsprognose, for at sikre uændret ledighed i 2020.

De første 9 mia. kr. skal muliggøre, at det offentlige forbrug kan vokse med godt 0,8 pct. om året (inkl. besparelsen på forsvaret, der isoleret set reducerer det offentlige forbrug), samtidig med at der bliver  strukturel balance på de offentlige finanser i 2020, 2 mia. kr. skal muliggøre, at regeringens ambitiøse uddannelsesmålsætninger kan realiseres, og 6 mia. kr. skal muliggøre yderligere initiativer til fremme af vækst og beskæftigelse, herunder til at sikre tilstrækkelig kapacitet i uddannelsessektoren, forbedringer af den offentlige velfærd og bidrage til en grøn omstilling mv.

Reduktionen af udfordringen i 2020 med 1 mia. kr. indebærer, at det kun er nødvendigt at prioritere 8 mia. kr. (inkl. forsvarsbesparelsen på 2 mia. kr.) til at sikre en offentlig forbrugsvækst på godt 0,8 pct., samtidig med at der opnås strukturel balance i 2020.

Dermed er det muligt at øge puljen til yderligere initiativer til fremme af vækst og beskæftigelse mv. fra 6 til 7 mia. kr., jf. figur 33.

De offentlige finanser svækkes efter 2020 – uden nye reformer
Den ny befolkningsprognose indebærer samlet set en forværring af de offentlige finanser efter 2020, jf. figur 4. Svækkelsen afspejler blandt andet, at levetidsindekseringen fra Velfærdsaftalen først kompenserer for den stigende levetid med en vis forsinkelse.

Det er foreløbigt vurderingen, at den opdaterede befolkningsprognose samlet set forværrer den finanspolitiske holdbarhed med knap 0,2 pct. af BNP. Forværringen afspejler primært, at der med den ny prognose og højere levetid er flere folkepensionister og andre  overførselsmodtagere i forhold til antallet af personer i arbejdsstyrken.

Forværringen afspejler primært, at der med den ny prognose og højere levetid er flere folkepensionister og andre overførselsmodtagere i forhold til antallet af personer i arbejdsstyrken.

Finansministeriet på DenOffentlige.dk Finansministeriet
Aktivitet: Artikler: 78 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige