Strøget i Kønhavn bliver 50 år: Det begyndte med mordtrusler

Det er en rigtig københavnerbegivenhed, da Strøget for 50 år siden bliver gågade. Men på festdagen er der også dødstrusler mod den konservative borgmester og dytten i gaderne. Jubilæet fejres i weekenden.

Københavns Politi er på mærkerne, da byplanborgmester Alfred Wassard i 1962 stiger på talerstolen på Kgs. Nytorv for at erklære Strøget for bilfri gade. Der er nemlig trusler om at skyde ham i lige dét øjeblik. Og politiet tager truslerne alvorligt.

”Politiet havde stillet nogle diskrete livvagter i cottoncoat og blød hat (sådan var ”uniformen” dengang!) op lige ved talerstolen og lige klos op ad min far”, siger borgmesterens søn, Erik Wassard, der mener, at jubilæumsåret er en passende anledning til at fortælle episoden til Københavns Stadsarkiv. Faderen holder historien hemmelig til sin død i 1990.

Mordtruslen viser sig at være falsk alarm, men afspejler, at bølgerne går højt for og imod gågaden. En del bilister er utilfredse med, at de ikke længere kan køre på Strøget. De viser deres utilfredshed ved at trykke hornet i bund på indvielsesdagen. Nogle københavnere er kede af at miste busserne på Strøget. Og en del handlende frygter, at deres omsætning dykker, når kunderne ikke længere kan køre til butiksdøren.

Tilhængere af gågaden henviser til, at den vil gøre Strøget mere fremkommelig og begrænse forureningen. Københavnerne har fået smag på mere ved at opleve bilfrie søndage op til jul.

Strøget bliver en snebold

Modstanden mod Strøget dæmpes hurtigt. Gågaden giver butikkerne flere kunder, og trængslen bliver hurtigt så stor, at flere gader i Indre By gøres bilfrie: bl.a. Fiolstræde (1968), Købmagergade (1973) og Strædet (1989/1992). De bilfrie gader og pladser skaber et nyt byliv i Indre By. Strøget bliver et byrum med et nyt cafeliv – et byrum hvor der kan agiteres, provokeres og optrædes.

”Der har aldrig eksisteret en samlet plan i Københavns Kommune, der skulle føje flere gågader til Strøget. Det havde også været umuligt rent politisk. Udvidelserne er kommet til lidt efterhånden, også fordi der kom et stort fodgænger-pres på Strøget”, fortæller Jens Rørbech, tidligere stadsingeniør i jubilæumsåret til Københavns Stadsarkiv.

Københavns Stadsarkiv har på en temaside om Strøget 1962-2012 bl.a. Strøgets HVEM, HVAD, HVOR og erindringer/fotos indsendt til Stadsarkivet af københavnere. Materialet findes her

Københavns Kommune på DenOffentlige.dk Københavns Kommune
Aktivitet: Artikler: 57 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige