Succes med de offentlige finanser i EU-landene

19/03/2013 12:37

Dansk Industri

Skal der strammes eller spares på de offentlige finanser i EU-landene? Det diskuteres der flittigt i øjeblikket i EU-kredse - senest på topmødet i Bruxelles 14.-15. marts.

En ny DI-analyse på baggrund af Europa-Kommissionens vinterprognose viser, at de europæiske lande har taget et stort skridt i retning af at få genskabt balancen på de offentlige finanser. Det har medvirket til at skabe ro på de finansielle markeder.

Langt sejt træk forude
Der venter dog fortsat et langt sejt træk forude for mange EU-lande, men DI-analysen viser, at de fleste af landene er godt på vej. Og at flere lande snart kan slippe ud af de stramme tøjler i EU’s underskudsprocedure.

20 af EU's 27 medlemslande har i løbet af finanskrisen fået et såkaldt uforholdsmæssigt stort offentligt budgetunderskud. Landene er derfor kommet under, hvad der kaldes EU’s underskudsprocedure, hvor EU henstiller til landene om at få nedbragt budgetunderskuddet til under tre procent af bruttonationalproduktet (BNP) inden for en fastlagt årrække.

Fire lande på vej ud af proceduren
- Analysen viser, at 16 ud af de 20 lande i underskudsproceduren i store træk lever op til den henstilling, de har fået fra Kommissionen. Og i løbet af foråret forventer vi, at fire af disse lande slipper helt ud af proceduren, siger chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, DI, der står bag analysen.

Disse fire lande – Italien, Rumænien, Letland og Litauen - kan dermed gøre lande som Tyskland, Bulgarien og Malta selskab, da disse lande i løbet af det seneste år er kommet ud af underskudsproceduren. Stadig flere lande har således mulighed for - inden for rammerne af kravene i finanspagten - at stimulere økonomien, som eksempelvis Sverige allerede er i gang med.

Fortsæt reformer og stramt budget
- Den bedste vej ud af gældskrisen er derfor, at de resterende lande i underskudsproceduren holder snuden i sporet og gennemfører de planlagte reformer og budgetopstramninger, siger Morten Granzau Nielsen.

- Risikoen ved at slippe taget nu og dermed genåbne diskussionen om, hvorvidt EU har styr på gældskrisen er nemlig alt for stor. Mange lande har således fortsat et relativt stort underskud på den strukturelle offentlige saldo, altså saldoen renset for konjunkturudsving og særlige engangsforhold, og har derfor et stykke vej endnu, før de lever op til kravene i finanspagten om et strukturelt underskud på maksimalt ½ proent af BNP, tilføjer han.

Kommet styrket ud på den anden side
- Det bliver et langt og sejt træk for en række EU-lande at få endeligt styr på de offentlige finanser. Men især en fortsættelse af de mange strukturreformer, der allerede er gennemført, vil betyde, at EU og de europæiske virksomheder kommer styrket ud på den anden side af krisen, siger Morten Granzau Nielsen.
 

Mest Læste

Annonce