Vikararbejde er et springbræt for indvandrere til at komme i fast arbejde. Det viser nye danske forskningsresultater offentliggjort i et arbejdspapir af professor Michael Rosholm og seniorforsker Elke Jahn, begge fra Aarhus Universitet. Særligt indvandrere fra ikke-vestlige lande får i højere grad end etniske danskere fast arbejde som følge af vikararbejde.
En af dem der netop har fået fast job gennem vikararbejde er 27-årige Henry Kitimbo fra Uganda. Han kom til Danmark i april 2011 og begyndte i januar 2012 i et vikarjob hos pakke- og kurérfirmaet GLS. Det er nu blevet til et fast arbejde.
”Vikararbejdet har helt sikkert været en trædesten til fast arbejde. Virksomheden har lært mig at kende og de kunne se hvordan jeg arbejder. Derfor ville de gerne beholde mig,” siger Henry Kitimbo.
Han arbejder som lagerarbejder med at sortere pakker om natten.
”Det var mit håb at få fast arbejde. Jeg har lagt tid og kræfter i arbejdet, fordi jeg gerne ville have erfaringen,” siger han.
Henry Kitimbo er uddannet som blikkenslager i Uganda. Han er glad for sit nuværende arbejde og håber, at det på sigt kan skubbe ham mod drømmejobbet, som skal findes inden for byggebranchen.
Effekten er størst for ikke-vestlige
Kitimbo er et eksempel på det, som forskerne har sat tørre tal på.
Vikararbejde øger beskæftigelseseffekten for indvandrere med 126 pct. for mænd og 114 pct. for kvinder i forhold til ledige uden vikarjob. Særligt indvandrere fra ikke-vestlige lande og fra Østeuropa får i højere grad fast arbejde lige efter vikarjobbet.
Derudover har vikararbejde en større beskæftigelseseffekt for indvandrere, der immigrerede som børn, end for 2. generationsindvandrere.
”Vikararbejde er særlig effektivt for indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvilket kan være en konsekvens af, at arbejdsgivere har svært ved at vurdere produktiviteten hos arbejdere med en anden etnisk baggrund. Eftersom indvandrere klarer sig bedre end indfødte, må man antage, at tilegnelse af sproglige kompetencer på jobbet baner vejen til fast job. Derudover viser vores resultater, at vikararbejde er særlig fordelagtigt for kontanthjælpsmodtagere. Derfor kan vikararbejde være særligt velegnet til at mindske de offentlige udgifter til overførselsindkomster til indvandrere,” siger Elke Jahn.
Hvis man begrænser muligheden for midlertidige ansættelsesforhold som vikar vil det, ifølge Elke Jahn, skade beskæftigelsen og integrationen for indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Flemming P. Brüggemann, formand for Vikarbureauernes Brancheforening i Dansk Erhverv og direktør i VIP Vikar, genkender undersøgelsens resultater.
”Det er fuldstændigt rigtigt, at indvandrere i større udstrækning får fast arbejde som følge af vikararbejde. Vikararbejde er en løftestang til at overkomme de barrierer, der kan være for indvandrere i at komme ind på arbejdsmarkedet. Virksomhederne får bedre kendskab til indvandrerne og indvandrerne får mulighed for at vise deres kompetencer,” siger Flemming P. Brüggemann. Han forklarer, at indvandrerne får både fast job det samme sted som de vikarierede og i andre virksomheder.
Jobcentre overser vikareffekt
Flemming P. Brüggemann mener ikke, at jobcentrene er opmærksomme nok på de muligheder, der ligger i vikararbejde for indvandrerne.
”Jeg har opfattelsen af, at jobcentrene ikke mener, at vikararbejde er det rigtige sted at sende ledige ud i, fordi det er midlertidigt. Jobcenteret tror, at de ledige vender tilbage tre måneder efter, når vikariatet er slut, men de er ikke skarpe på, at vikararbejde kan være et springbræt til fast beskæftigelse for indvandrerne. Jobcentrene er simpelthen ikke opmærksomme på beskæftigelseseffekten for indvandrerne,” siger han.
Hos KL afviser man kritikken:
”Jobcentrene er opmærksomme på beskæftigelseseffekten af vikararbejde for indvandrere. Enhver form for beskæftigelse er en vej ind på arbejdsmarkedet og det er jobcentrene opmærksomme på. På den måde er der ikke forskel i indsatsen for arbejdsmarkedsparate indvandrere og andre ledige,” siger Sara Lindberg, konsulent i KL.
I Københavns Kommune har man samarbejde med flere vikarbureauer.
”Vi kan se, at vikararbejde har en særlig effekt for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 og 2. Vi har også store grupper af indvandrere, der har haft en positiv beskæftigelseseffekt af vikararbejde,” siger Kim Bentzen, koordinerende virksomhedskonsulent i Københavns Kommune.
Vikarjob forbedrer sproget
Torben Lyster-Clausen, formand i Vikar-Branchen i DI og direktør i Vikargruppen Danmark A/S, oplever også, at vikararbejde får indvandrere i fast arbejde.
”Vikararbejde bygger især bro for ind-vandrere for fast ansættelse efterfølgende. Arbejdsgiverne har en større tendens til at ansætte indvandrere med en anden etnisk baggrund, når de har haft dem som vikarer. Virksomhederne finder ud af hvad de kan, og samtidig er vikararbejde med til f.eks. at forbedre de sproglige kundskaber. Selv om de fleste vikarer med anden etnisk oprindel¬se end dansk har et vist dansksprogligt niveau, inden de begynder som vikarer, så ved vi, at når de først er på arbejdspladsen, så vænner de sig til sproget og bliver bedre til at tale dansk,” siger Torben Lyster-Clausen. Han tilføjer, at de har et godt og tæt samarbejde med jobcentrene.
Canan Oruc fik fast job i Søstjernen
Canan Oruc er 2. generationsindvandrer med tyrkiske forældre. Hun fik fast arbejde i Vuggestuen Søstjernen i København gennem vikararbejde.
”Gennem Vikarbureauet Man2Man fik jeg et vikariat på tre måneder i Vuggestuen Søstjernen,” siger Canan Oruc.
Da vikariatet udløb i december 2008, fik hun tilbudt fast arbejde og har været i vuggestuen lige siden.
Canan Oruc laver alt køkkenarbejdet i vuggestuen, både indkøb af varer og måltider til vuggestuens 32 børn.
”Jeg håbede, at vikariatet ville føre til fast job, og det gjorde det. Mens jeg var i vikariatet fik jeg sat tingene i system og fik opbygget nogle gode rutiner. Derfor ville jeg meget gerne blive og fortsætte arbejdet. Det lykkedes heldigvis og jeg er meget glad for arbejdet og den store medbestemmelse i køkkenet,” siger hun.
