Almindelige danskere gjorde hvad systemet ikke kunne: Nu har hjemløse David Skov en bolig

Det begyndte med, at han gav op. Kastede det hvide håndklæde i afmagt.

“Så kom dagen igen igen hvor kommunen valgte at sanktionere min kontanthjælp. Fordi jeg missede et møde med jobcenteret. Mødet missere jeg fordi jeg simpelthen ikke overskue at åbne min post da jeg på næsten snart 5 år er hjemløs og udeligger. Og hver gang jeg får et brev er det nogen som vil have penge af den knap 1.4 million jeg nu er oppe i gæld fordi jeg har prøvet at få mig et liv. Jeg har sagt til jobcenteret at de bare kan ringe. Men det gør de ikke. Så de vælger at stoppe min udbetaling.... Så hvis i ser en der ligger og flyder et eller andet sted og ser godt udmagret ud. Så kig lige efter. Det kunne være mig. For jeg giver op nu. Jeg kaster det hvide håndklæde i ringen og lægger mig på et gadehjørne et eller andet sted og der bliver jeg til nogen samler mig op. Lorte land jeg gider dig ikke mere. Du hader dit folk og skider på dem som er mest ramt. Jo Danmark. Du lugter vel nok rigtig meget af LORT gør du. Føj”

Sådan skrev den hjemløse David Sand den 25. august på sin Facebook. Efter fem år på gaden vandt afmagten.

Blot få timer tidligere havde samme David skrevet en opdatering på sin Facebook, hvor han delte følelserne af kærlighed og optimisme.

“Husk alle jer der har en partner. Hverdagen kommer hurtigt snigende ind i i jeres forhold. Og gør i ikke et eller andet ekstra for at holde gnisten ved lige. Kunne det være flammen meget hurtigt brændte ud. Måske meget hurtigere end i lige havde lyst til og havde regnet med. Vi er ansvarlige for vores partner åndelige vækst, ergo er vi også skyld i at sørge for at dele ud af de goder vores partner har brug for som eksistens grundlag for at være i et forhold. Så husk din partner. Om det er et lille kys en stor gave, eller blot et lille sødt ord hvisket i øret det rigtige sted. Det er faktisk ikke så meget der skal til. Blot man husker at det kommer en hverdag hvor det kræver en lille smule mere for at den også bliver awesome.... Så husk jeres partnere, vi ved alle hvor ondt det gør at føle sig glemt i hverdagens problemer og stress.”   

 

Flere måneders god udvikling

Siden forået 2014 har Davids netværk på Facebook kunnet følge et menneske i positiv udvikling. Han havde fået hund og hans opdateringer summede af kærlighed til hunden. Og til en ny kvinde i hans liv. Det udsatte menneske var inde i en god udvikling, og derfor stod hans pludselige opgivende opdatering som en stærk kontrast til tiden forinden.

Opdateringen om kontanthjælpen blev delt 61 gange. Journalisten på denne artikel delte den med denne følgetekst:

“Se lige denne. Hvordan hjælper du og vi her? David har den seneste tid delt optimistiske og positive historier, og jeg mødte ham så sent som i formiddag ved Nørreport station, hvor han med sin Hus Forbi stak smilende fortalte at et nyt liv var ved at forme sig.

Det er vanskeligt for almindelige mennesker at hjælpe, men almindelige mennesker i systemet har muligheden, og bruger den åbenbart ikke i afmagt over, ja, systemets styrke. Nu har jeg skrevet om socialkrisen i halvandet år, og fatter ikke, at medarbejdere i det kommunale kan holde til det. Del gerne det her, så der kan komme nogen bud på handling, løsninger og opbakning til de mennesker i systemet, som rent faktisk kan gøre noget.”

David var to dage senere i TV2 Lorry, som fortalte hans historie. Tv-stationen kunne supplerende fortælle, at Københavns Kommune efter Lorrys henvendelse meddelte, at sanktioneringen af David Skov var en fejl.  

Fandt bolig på under en uge

De mange delinger og omtalen i medierne blev et vendepunkt, og i løbet af få dage havde en lille gruppe mennesker via Facebook iværksat en konkret indsats uden om systemet og uafhængigt af hinanden.

Langt de fleste kommentarer på delingen af den hjemløse borgers opgivende opdatering handlede om, at Jobcenteret eller kommunen måtte gøre noget, og i en gruppe for socialrådgivere kom flere med vejledninger om lovgivningens regler. Men i Randers læste Lisbeth Sand opdateringen, og skred til handling.

“Jeg var med i ”Stemmer på kanten” og havde set Davids navn nogle gange, og da jeg så, han forsøgte at hjælpe sig selv, mente jeg, at det jeg kunne gøre var at lave en indsamling for ham. Jeg er ikke naiv og ved, at der ofte opstår problemer, derfor fik jeg David til at give mig sit kontonummer, så pengene gik direkte til ham. Så faktisk har jeg ikke bidraget med andet end at lave en begivenhed og sende nogle penge. Og jeg mener ikke, jeg har deltaget med ret meget, andet end at sende begivenheden rundt på Facebook,” fortæller hun om baggrunden for at oprette en indsamling, der blot har trukket 10 deltagere af de 400, der er inviteret til at hjælpe.

Indsamlingen blev set af Lisbeth Hallengreen Adler Nielsen, da hun fik et tip fra DenOffentlige’s blogger Anders Dinsen. Hun er selv udsat, men har valgt at bruge den energi, hun har, til at hjælpe andre. Sammen med sin mand driver hun foreningen ahelp2u, som hjælper mindre bemidlede familier med alt fra tøj til fødevarer ved at samle ind fra mennesker, der giver, og koordinere hjælpen til mennesker, der har behov. Da Anders Dinsen tippede om David Skov greb Lisbeth Adler Nielsen udfordringen.

“Det var lige sådan en opgave som jeg elsker allermest, nemlig en opgave hvor man kan se man gør en forskel helt fra bunden. Jeg elsker det og det gør alle frivillige også. Det startede med møbler og så kom der lidt mad, service, lamper, ja selv lidt hundemad og forkælelse til hans skønne smukke hund,” fortæller Lisbeth.

 

Troen vendte tilbage

Reaktionerne gjorde indtryk på David Skov. Han fik troen tilbage, og den 2. september - under en uge efter kriseopdateringen - meddelte den hjemløse og udsatte borger på sin Facebook, at han havde fundet en bolig.

“☆☆☆HJÆLP HJÆLP HJÆLP☆☆☆

Jeg er så heldig at hele mit liv lige så stille vender. Men intet er sikkert før dagen i morgen har vist sine tegn på at den nok også skal komme...  Men landet ligger nu engang sådan her.

Jeg melder mig pr lige i dag. Lige nu ud af Københavns kommunes betalings system og vil dermed være så selvstændig som jeg kan blive. Og vupti, med det samme den beslutning blev taget fandt jeg et hus jeg kan leje, huset ligger som det sidste på en blind vej, som munder ud i en sti der løber lige ned til en lystbådehavn og strand. På den modsatte side af gaden er en kæmpe stor hunde skov  og helt tilfældig er de mennesker som ejer huset også hunde mennesker. Huset er kun 90 kvm. Og man må gerne have mere end en hund..  Der er have som skal ordnes, og mange ting på huset som jeg selv kan gå og reparere.... Så nu står jeg fra næste weekend med et hus og jeg ikke ejer et stykke møbel og smide i. Typisk mig  Så er der nogen som kan og har lyst til at hjælpe mig her, ja så er i faktisk så heldige at i kan være med til at gøre en mand som har været hjemløs i fem år snart til en huslejer.  Fantastisk som tingene nu drejer. Måske fordi jeg holder fast i de skal dreje. Jeg vil ikke være til at finde andre steder end på gaden med mine aviser den næste uge eller to. For jeg skal have et indskud på benene. Det kan jeg ikke søge kommunen om. For så blander de sig id hvor vidt det er noget jeg har råd til eller ej. Og jeg har søgt et job jeg hører fra i løbet af et par dage. Som guide i københavn. Så nu kaster jeg min kontanthjælp i havet. Jeg orker ikke engang at tænke på Københavns kommune en gang mere. Så nu klarer jeg det selv. Med lidt hjælp fra et par venner. Så skulle i kunne hjælpe mig her, hvad enten det er på den ene eller anden måde. Så skal i slet ikke høre noget fra mig.  Huset her har jeg ledt efter i de sidste 10 år. Og jeg kan leje det op til 2 år for nu..  Så hvis man smiler selv om det stormer så lægger stormen sig ned. Midt i blæsevejr endda.”

 

Fra hjemløs til drømmebolig

I København sidder Ilona Gondesen, som kender David fra netværket omkring Lisbeth Zornig Andersen og foreningen Stemmer på Kanten. Den konstruktive udvikling fik også Ilona til at handle, og hun oprettede en side på Facebook, hvor formålet var at hjælpe David Sand med møbler og indskud til den bolig han havde fundet. Facebook-siden har 208 følgere, og det har været nok til at få udstyret Davids nye hjem med møbler.

Siden blev oprettet 2. september og blot 28 dage senere lander følgende opdatering til sidens følgere:

“BREAKING NEWS :))))))))

Kære alle sammen

Man kan vel nærmest kalde det et mirakel

Pengene til Davids indskud er fundet - vores fælles kamp har båret frugt, og en meget venlig sjæl har doneret et stort beløb, så Davids drøm nu kan gå i opfyldelse :)))

Tusind tak til jer alle - drømmeboligen kan bestå fordi vi stod sammen og løftede i fællesskab - så dejligt :-)”

Hjemmet syd for København er nu udstyret med sofaer, værktøjskasse, tæpper, service, lys, bøger og ikke mindst en seng. Ilona Gondsen, der tog initiativ til at oprette siden, er meget glad for den effekt hendes indsats har haft.

“Effekten har været ubeskrivelig. Det er så dejligt, at se at der rent faktisk sidder så mange mennesker rundt omkring i landet der gerne vil hjælpe,” fortæller hun, der selv kender til livet som udsat, og i er aktiv i Lisbeth Zornig Andersens netværk.

Ifølge Gondesen er det en pligt at række hånden ud mod mennesker, der beder om hjælp så konkret som David Skov har gjort det.

“At spørge om hjælp kræver enormt meget mod, især i dagens Danmark hvor vi ofte oplever at alle kun tænker på sig selv. Jeg synes det er stærkt gået at udvise så meget mod at bede om hjælp og det skal anerkendes,” mener Ilona Gondesen.

Hun handlede hurtigt og effektivt, fordi der kunne gøres en konkret forskel.

“Jeg startede facebook siden "fra hjemløs til drømmebolig" fordi jeg kunne se, at David havde et mål for øjnene og det ville jeg bakke op omkring,” siger hun.

Siden og indsatset fastholdt opmærksomheden på at hjælpe David, og da deadline for betaling af depositum nærmede sig, og der stadig manglede penge, satte Lisbeth Adler Nielsen ind med et opråb via sin Facebook-profil.

“Jeg tænkte, at man må da kunne slå noget op, og det var så på min private Facebook-væg hvor folk var så søde at hjælpe, så beløbet til hans sidste del af indskuddet kom på halvandet døgn. Det var lige på falderebet, og det var så smukt af et par af mine venner som ikke skal stå frem med navn, hjalp med det sidste selvom de også er mindre bemidlet. Det er mennesker med et kæmpe hjælpe hjerte og jeg elsker dem for det de har gjort for David Skov,” fortæller Lisbeth Adler Nielsen.

På godt fire uger formåede mennesker som Ilona Gondesen, Lisbeth Sand og Lisbeth Hallengreen Adler Nielsen sammen med en lang række andre at bakke David Skov op om det mål, han satte foran sig. Det fortæller ifølge Lisbeth Zornig Andersen, der har fulgt mange udsatte borgere de seneste år, en selvstændig historie om systemets mangler.

“Vi har et velfærdssamfund, som ikke har evnet at levere den hjælp til samfundets mest udsatte, som var grundsigtet med velfærdssystemerne. Det var netop for at undgå, at den enkelte borger skulle gå tiggergang med hatten i hånden, at vi etablerede et offentligt system med skattefinansierede velfærdsydelser. Så hvad betaler vi egentlig vores skat til, når pengene ikke når samfundets mest udsatte? David er blevet mødt af mistro, anklager og krav, han ikke har kunnet honorere, hvilket til sidst fik ham til at give op. Det er en falliterklæring for velfærdssamfundet," siger Lisbeth Zornig.

For David Skov har det ydermere betydet, at han har fået nye bekendtskaber i sit netværk, som dermed er udvidet med andre end udsatte og professionelle socialarbejdere.

 

Beskæmmende eksempel

I missionen for hjemløse, der i daglig tale kaldes SAND, kan man ikke se meget godt ved, at det bliver private almindelige mennesker, der hjælper David Skov, i stedet for systemet.  

“Det er beskæmmende at det bliver op til private at hjælpe David i mål. For med et veludbygget velfærdssystem som det danske, er det ikke en privat opgave, men en offentlig. David er en fighter. Han har formået at gøre opmærksom på sig selv og sin situation i en grad, så han nu står med et veludbygget netværk, der vil hjælpe ham i mål. Dette er desværre ikke tilfældet for andre hjemløse, der heller ikke kan leve op til kontanthjælpssystemets krav,” siger Ask Svejstrup, der er sekretariatsleder i SAND.

Han mener, at der er for meget pisk og for lidt gulerod i systemet, og ser et stort problem i at socialpolitik og beskæftigelsespolitik er blandet for meget sammen de senere år.

“Af Davids historie kan man lære at der skal mere gulerod end pisk ind i det offentlige system. For at få hjælp, skal man honorere en lang række krav – og kan man ikke  det, klappes kassen i. Og så lammes et hvert initiativ. Motivationen har således temmelig ringe kår. Man kan også lære, at tingene skal skilles ad. Skidt for sig – og snot for sig – eller socialpolitik for sig og arbejdsmarkedspolitik for sig. For fordi ikke passer ind i de kasser, der er stillet op på beskæftigelsesområdet, har man jo altså stadig brug for tag over hovedet,” siger Ask Svejstrup.

 

Vil nu hjælpe andre

For David, der så småt er begyndt at vende tilbage til sit rette efternavn, Skov, er det vildt, at Facebook kan spille så vigtig en rolle, når først et menneske har brug for hjælp.

“Når man er udsat og lever helt derude på kanten, hvor det ofte er nemmere at hoppe den forkerte vej end at kæmpe sig væk fra kanten, er det afgørende, at nogen ser dig lige præcis når du har brug for det. Sådan noget kan Facebook. Men at ukendte fremmede pludselig også dukker op og tilbyder deres hjælp er utroligt overvældende. Jeg svæver stadig på en sky af glæde over den sidste tids oplevelser, men er utrolig taknemmelig over alt det, der nu sker for mig,” fortæller David Skov.

Han opfordrer alle til at blive mere bevidste om, at handling i det helt små kan gøre en kæmpe forskel for et enkelt menneske. For at underbygge sit budskab har han nu oprettet Facebook-siden “En hjemløs for en krone”, hvor formålet er at hjælpe mennesker som ham selv.

“Når man er hjemløs har man ingenting, og ligger og roder nede på bunden af samfundet. Men mange af os vil gerne igang med et nyt liv. Vi kan bare ikke overskue økonomien og ofte følger sorte skyer fra fortiden med lige så snart man optræder i registrene igen. Derfor er der både brug for økonomisk hjælp, nye mennesker i ens netværk, der tror på en, og praktisk konkret hjælp med ting som møbler,” fortæller David Skov.

Med den nye side har han et simpelt budskab. Giv en krone, hver gang en hjemløs melder sig klar til at komme tilbage til livet.   “Følgere på siden skal bare forpligte sig til at støtte med en krone hver gang en hjemløs melder sig og vil rejse sig til nyt liv uden det offentliges hjælp. Samler vi mennesker nok kan det sikre en god start til den hjemløse, og så tror jeg også der vil stå mennesker klar til at hjælpe praktisk, så den hjemløse kommer godt afsted. Ligesom mig,” siger David Skov.

For Lisbeth Adler Nielsen er David Skovs lyst til at hjælpe andre beviset på, at man skal træde til og se mulighederne frem for problemerne.

“Der burde være mange flere, der træder til og hjælper konkret og her og nu. Hvis bare alle kunne se ud over deres næsetip og give lidt ekstra så ville vi ikke have fattige eller folk som bor på gaden. Alle mennesker fortjener hjælp og det er det jeg brænder for, og derfor vi i ahelp2u kunne hjælpe David. Vi kunne se at han er en som kæmper og ville i egen bolig og sådanne mennesker skal sgu hjælpes,” siger Lisbeth Adler Nielsen.