Anbefalinger til løft i livskvalitet

Først var der fire. Så kom der seks. Og nu er der yderligere kommet otte anbefalinger. Som alle sammen kan bruges til at løfte livskvaliteten for de svageste borgere.

Sundhedsstyrelsen har netop sendt otte anbefalinger på gaden. Anbefalingerne skal løfte livskvaliteten for den ældre, medicinske patient, der har mistet appetit og tabt i vægt.

Anbefalingerne udspringer af den nationale handlingsplan fra 2016, hvor ernæring var ét af fem indsatsområder – det kan vi takke tidligere sundhedsminister Sophie Løhde for. Hun lyttede opmærksomt til vores bekymringer over de alvorlige konsekvenser, som underernæring har for den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne, trivslen og livskvaliteten.

Gør dem til mad og måltider
Nu er der anbefalinger nok, tænker jeg. Nu gælder det om at bruge dem til at gøre mad og måltider til den naturligste ting i verden. Så alle omkring svækkede borgere tænker på tværs og samarbejder med kost-, ernærings- og sundhedsfaglige kolleger, fordi et indbydende og nærende måltid kan gøre underværker ved at løfte livslysten og virkelysten. Ingen skal længere udskrives til et tomt køleskab, og alle med behov og lyst, kan få omsorg og selskab til maden.

Kost & Ernæringsforbundet er redaktør på DenOffentlige

Kost & Ernæringsforbundet er redaktør for eget indhold på DenOffentlige og udgiver artikler, blogs, cases, synspunkter og pressemeddelelser om, af og for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige.

Læs mere om Kost & Ernæringsforbundet her.

Læs mere om at blive redaktør for eget indhold her.

Kost & Ernæringsforbundet har siddet med i den faglige følgegruppe i Sundhedsstyrelsen, hvor vi bl.a. har bragt forbundets egne fire ‘anbefalinger til ældres måltider’ i spil. Vi har bidraget til at afdække underernæring som et skjult samfundsproblem. Og i Forum for Underernæring har vi sammen med 15 organisationer formuleret seks helt nødvendige politiske initiativer til bekæmpelse af underernæring.

Stærke profiler tænker på tværs
Sundhedsstyrelsens anbefalinger bidrager til at se ernæring, mad og måltider som et centralt element i forebyggelse, behandling og rehabilitering. Der lægges vægt på, at ernæringsindsatsen skal gå på tværs og gavne borgeren, der bor hjemme, på plejehjem eller er indlagt på sygehuset. Og uanset om det handler om screening, valg af mad eller rammer for måltidet, er det borgeren, der skal være i centrum. De stærke profiler, man kan læse om i vores seneste fagblad, viser, at det ikke alene er muligt, men helt nødvendigt, at tænke på tværs og forene ernæringsmæssig opmærksomhed med et kulinarisk engagement. Det er sådan, det lykkes at trylle måltider frem, der løfter livskvaliteten for borgerne.

Så anbefalinger er der nok af. Næste skridt er at sikre, at de efterleves.

Indlægget har været bragt i Kost, Ernæring & Sundhed 2/2017.

Emneord: Kost & Ernæringsforbundet, Kost og ernæring, Ældremad, Livskvalitet, Sundhedsstyrelsen, Sund kost, Ernærning, 030317, Ghita Parry
Kost- og Ernæringsforbundet på DenOffentlige.dk Kost & Ernæringsforbundet er fagforening og interesseorganisation for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige mennesker.   Forbundet forhandler løn og arbejdsvilkår, rådgiver om arbejdsliv o...
Aktivitet: Artikler: 53 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige