Anbringelsen og forventninger er afgørende for anbragte børns skolegang

Anbringelsen er den faktor, som har størst betydning for, om anbragte børn klarer sig godt i skolen. Det viser en ny undersøgelse fra VABU.

En ny undersøgelse fra Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU) sætter fokus på den støtte til skolegangen, som anbragte unge får fra kommunens aktører. Hvad fungerer, og hvad kan man gøre bedre? Undersøgelsen viser, at anbringelsen i sig selv – ifølge de unge – er den faktor, der har størst betydning for, at de klarer sig nogenlunde godt i skolen i dag.

Anders Dinsen om velfærd, inklusion og systemer

Anders Dinsen blogger på DenOffentlige om velfærd, inklusion og livet som bruger af offentlige services.
 
Læs mere om Dinsen og hans tankevækkende blogindlæg her.
 

-  De unge kommer i mange tilfælde fra hjem, hvor forældrene ikke interesserer sig særligt meget for deres skolegang. Og måske er forældrene heller ikke i stand til at hjælpe dem med lektierne. For de unge har det derfor gjort en forskel at komme til at bo på en institution eller en plejefamilie, hvor der i langt højere grad er blevet støttet op om deres skolegang, siger Mette Larsen, antropolog og leder af Videnscenter for Anbragte Børn og Unge.

Andres forventninger har stor betydning
Børnene og de unge peger også på, at andres forventninger til dem har stor betydning. Selv om de generelt ikke har ret meget kontakt med deres forældre, er det stadigvæk forældrenes forventninger, som betyder mest for dem.
 
- Det motiverer de unge, når forældrene har positive forventninger til dem, og de vil gerne gøre deres forældre stolte. Samtidig kan det være demotiverende, når forældre ikke har positive forventninger. Flere af dem er også motiverede af ønsket om at blive til noget mere og bedre end deres forældre, siger Mette Larsen.

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Det motiverer også de unge, når lærerne fortæller dem, at de har positive forventninger til dem. Og når forventningerne opleves som rimelige og mulige at indfri, kan de få den unge til at gøre en ekstra indsats. Det samme er tilfældet, hvis de positive forventninger kommer fra plejeforældre eller kontaktpædagoger. Men forventningerne skal følges op af et forsigtigt pres og en tydelig ramme for, hvornår der laves lektier.

-  De unge ved godt, at skolegang er vigtig, og de har selv erfaret, at det styrker deres selvværd og trivsel, når det går dem godt i skolen. De er derfor glade for, når de voksne omkring dem italesætter, at skolegang er vigtig, og hjælper dem på vej. Helt konkret har de unge brug for hjælp til lektier i de fag, som de har det svært med, og hvis de ikke kan få denne hjælp i skolen eller på anbringelsesstedet, vil de gerne have den på anden vis. Det kan fx være fra ældre plejesøskende eller andre unge på institutionen, siger Line Klyvø, projektleder i Videnscenteret.

Kammeratskaber og klassekultur har også betydning
Undersøgelsen er baseret på interviews med anbragte børn og unge samt lærere, pædagoger, plejeforældre og familieplejekonsulenter. Undersøgelsen inddrager også en ’ungeforskergruppe’ med 8 anbragte børn og unge, som har fungeret som medforskere. Og ifølge de unge er det også faktorer som kammeratskaber, der kan fremme lyst til læring. Eller lærere, som enten kan give lyst til at engagere sig og tro på sig selv. Klassekulturen bliver også omtalt som noget, der kan have stor indflydelse på, hvad man får ud af sin skolegang. De unge taler også om, at det er helt afgørende for deres position i klassen og deres trivsel og læring i skolen, at de føler sig så normale som muligt.
 
- Det er en vigtig pointe for dem, at de gerne selv vil bestemme, hvad der eventuelt skulle siges om deres baggrund, til hvem og hvornår, siger Line Klyvø.
 
Anbragte børn og unges skolegang er kommet på dagsordenen

Undersøgelsen viser også, at anbragte børn og unges skolegang er kommet på dagsordenen blandt kommunens mange medarbejdere, og der foregår en række initiativer og tiltag rettet mod at styrke anbragte børn og unges skolegang.

- Da vi i 2013 var ved at starte undersøgelsen op, talte mange i kommunen om, at man i årevis havde haft for stort fokus på de anbragte børn og unges sociale trivsel, og for lidt fokus på deres skolegang. Den tendens genkender vi ikke i materialet. Både i interviewene med de anbragte børn og unge og i fokusgruppeinterviewene med de forskellige medarbejdere og plejeforældre finder vi en høj grad af opmærksomhed rettet mod betydningen af god skolegang, siger Mette Larsen.
Center for Familiepleje er – med afsæt i undersøgelsen - allerede nu i gang med at implementere en række nye aktiviteter på området:
 
  • Der er udarbejdet nye spørgsmål om skolegang som stilles til plejeforældre i forbindelse med den forundersøgelse, som finder sted, inden Center for Familiepleje matcher et barn med en familie
  • Som noget nyt undervises der både på grundkurser og efteruddannelseskurser i hvordan plejeforældre kan støtte op om plejebørns skolegang
  • Familieplejekonsulenter har været på kursus og hørt om undersøgelsens resultater og anbefalinger, samt hvordan de kan være med til at sætte fokus på skolegang i forbindelse med råd- og vejledningsbesøg
  • Der er i gang med at blive udviklet et system, så Center for Familiepleje løbende kan følge med i plejebørns skolefaglige præstationer, skolefravær og gennemførsel af 9. klasse
  • Selv om plejefamilier som udgangspunkt selv skal hjælpe plejebørn med lektier, kan det i enkelte tilfælde være nødvendigt at bevilge lektiehjælp i konkrete fag. Center for Familiepleje er indstillet på at støtte op, hvor det er nødvendigt.
  •  
 
Emneord: Anbringelser, Tvangsanbringelser, Udsatte børn og unge, Udsatte familier, Undersøgelser
Københavns Kommune på DenOffentlige.dk Københavns Kommune
Aktivitet: Artikler: 57 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 15.06.16 Karen Gjesing
    Anbragte børns skolegang

    Det er meget interessant - og meget positivt - at det, jf en undersøgelse fra VABU, har positiv betydning for børns og unges udbytte af skolegangen, at børnene bliver anbragt. Jeg har ikke set selve undersøgelsen, men ifølge artiklen hér finder man, at årsagen er selve anbringelsen og det forhold, at man på anbringelsesstedet har positive forventninger til barnet eller den unge. Og deri har man ret, tænker jeg, det er positive forventninger, der er én af nøglerne til en god skolegang og god uddannelse. I artiklen fremstår det, som om de anbragte børns forældre ikke har nogen forventninger til deres barns skolegang eller ambitioner om uddannelse til deres barn. Den analyse er jeg en smule tvivlende overfor, det er min erfaring, at alle forældre har de bedste ønsker og håb for deres børn - omend der er forskelle i normerne for, hvad et godt liv er. Men lad nu det ligge. Kan samfundet, kan det offentlige have ambitioner for udsatte børn og unge? Ja, det kan det offentlige godt. Eller manglede ambitioner? I den tidligere regerings '2020-mål' på det sociale område, som blev søsat 2013 næsten samtidigt med, at VABU indledte sin undersøgelse, i disse 2020-mål finder man en plan om, at mindst 50% af socialt udsatte unge i en alder af 25 skal have gennemført en ungdomsuddannelse. Det er da mangel på ambitioner, så det er synligt? Når målet for alle unge er, at 95% som 25-årige har gennemført samme. Så det er ikke bare forældre, som evt. mangler forventninger til børn og unge, det er også regeringen - eller i det mindste den tidligere, men jeg har ikke hørt, at den nuværende regering har iværksat tiltag, der skal rette op på skævhederne.
    Så det er dejligt at høre, at ansatte på opholdssteder og familieplejerne tager børns og unges skolegang seriøst. At man sætter sig nogle mål for effekten af anbringelsen - ikke blot parkering fra dysfunktionelle opvækstvilkår i familien. Opholdsstederne skulle gerne medvirke til at skabe mønsterbrydere, for dem er der nemlig færre af i det sidste årti - det kan meget vel have at gøre med, at de unge netop IKKE møder nogle voksne, der har klare - og store - forventninger til dem - og som er villige til at sætte sig selv i spil for at få lektierne lavet, blyanterne spidset og madpakken smurt.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige