Arbejdet med velfærd skal tage udgangspunkt i det levede liv

Velfærden kommer i stigende grad til at handle om relationer mellem mennesker, der skaber gode løsninger sammen. På University College Sjælland hedder det Relationel Velfærd.

Velfærden udvikler sig i disse år væk fra faste services og afmålte ydelser doseret af et velmenende system til relationer mellem mennesker, og spørgsmål om hvordan gode løsninger skabes i samarbejde mellem professionelle og borgere, frivillige og mange andre. Udviklingen kræver noget af alle, der arbejder med velfærd. Det gælder ikke bare kommuner, regioner og civilsamfundsinstitutioner, men også velfærdsuddannelserne. Det forsøger man at tage konsekvensen af i både grund- samt efter- og videreuddannelser på University College Sjælland. 
 
Det Levede liv er centralt
Velfærd handler om mennesker og om vigtige ting, der sker i deres liv. Som uddannelse, arbejde eller sygdom. Erkendelsen mange steder er, at velfærd handler om levede liv, og det der sker mellem mennesker, mere end det handler om standardydelser fra et system.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

Derfor opstår et behov for at gentænke velfærden – og de organisationer og professioner, der arbejder for at skabe den – så den i højere grad understøtter de liv, borgerne lever eller ønsker at leve, mere end blot at leve op til fastlagte regler og standarder. Vi skal træde et skridt baglæns og interessere os mere for, hvad det for et liv borgerne lever, hvilke relationer de indgår i, og hvordan det, vi gør, kan understøtte de målsætninger, borgerne har.
 
University College Sjælland vil bidrage til at skubbe på den bevægelse, der tager det alvorligt, at nøglen til bedre velfærd ligger i forståelsen og anerkendelsen af det, der sker mellem mennesker. I relationerne. Mellem de fagprofessionelle. Mellem de fagprofessionelle og borgerne. Og ikke mindst borgerne imellem. Derfor sættes nu fokus på relationernes betydning for de liv, vi lever som mennesker. Og på hvordan både fagprofessionelle kan være med til at skabe bedre velfærd ved at arbejde med relationerne i hverdagen. Dette fokus på relationel velfærd opprioriteres således nu på grunduddannelserne, efteruddannelse og forskning. 
 
UCSJ har i sidste uge været hovedpartnere på den internationale konference ”Rethink Welfare 2017”, hvor 4 vidensmedarbejdere, 3 uddannelseschefer og Berit Hvalsøe, Chef for Center for Ernæring og Rehabilitering sammen med en lang række andre engagerede kollegaer fra ind- og udland, forskere og velfærdsudviklere var med til at udvikle dagsordenen om Relationel Velfærd. 
 
Til efteråret afholder UCSJ desuden en regional konference "Fælles om bedre velfærd", der samler en lang række spændende mennesker for at dele viden og inspiration om hvordan vi sammen kan udvikle og øge kvaliteten af den relationelle velfærd i Region Sjælland. 

Læs mere fra University College Sjælland

University College Sjælland er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og deler viden om uddannelse, herunder bl.a digital læring.

Læs mere mere fra UC Sjælland her

Rektor på UCSJ Camilla Wang glæder sig meget til konferencen og arbejdet omkring relationel velfærd. ”Vi skal turde vise ægte interesse for det liv, som borgeren lever og holde op med at tro, at vi altid ved, hvad der er bedst for borgeren. I stedet skal vi træne vores ydmyghed og nysgerrighed i mødet med borgerne,” siger hun.
 
Vi skal træne vores nysgerrighed
Erkendelsen af, at systemet ikke altid ved, hvad der er bedst for borgerne, er Camilla Wang ikke ene om at være nået frem til. Det er tværtimod kendetegnende for udviklingen mange steder i den offentlige sektor. I regionale sundhedstilbud, i kommunale forvaltninger og institutioner og alle de andre steder, hvor borgerne møder det offentlige. 
 
Det er, lidt karikeret, en bevægelse væk fra faste services og afmålte ydelser doseret af et velmenende system, der ikke altid er helt i trit med det liv, borgerne lever. Fokus flytter sig i stedet til relationer mellem mennesker, og spørgsmålet om hvordan gode løsninger skabes i samarbejde mellem professionelle og borgere, frivillige og mange andre. 
 
”Det handler om i første omgang om at forstå og anerkende, at de relationer, borgerne indgår i har stor betydning, og at den forståelse er afgørende for, om vi lykkes med vores fagprofessionelle indsatser. Det handler både om, at adgangen til at udøve sin faglighed er, at man kan etablere og vedligeholde relationer. Det nytter jo ikke, hvis fru Jensen bliver sur på ergoterapeuten, inden hun kommer i gang med arbejdet. Men det handler også – og nok i stigende grad – om, at vi som fagprofessionelle bruger den kontekst, som den enkelte er i, til at finde gode løsninger,” siger Berit Hvalsøe, centerchef for Center for Ernæring og Rehabilitering på UCSJ. 
 
Berit Hvalsøe fortsætter ”Den minder os om noget, vi godt ved. At vi som fagprofessionelle i langt højere grad skal møde ikke bare borgeren, men også borgerens netværk og forstå de relationer og sammenhænge, hvor borgeren trives. Det handler om at erkende, at vi ikke kan lykkes med borgerens problem, hvis vi ikke ser på den kontekst og den helhed, borgerne indgår i. Det betyder ikke, at vi skal skubbe alle opgaver over på et netværk, men at vi skal huske at se os om, fordi der faktisk er mange, der gerne vil bidrage,” siger hun.
 
Relationel velfærd i fokus
Betoningen af relationer og terminologien om relationel velfærd dækker over en række forskellige ting. ”Ud over et styrket fokus på borgernes relationer og den betydning de har, er det vigtigt, at vi bliver endnu bedre til arbejdet med relationerne mellem borgerne og de fagprofessionelle. Og relationerne mellem de fagprofessionelle. Her sker der rigtig meget spændende i disse år, men det er ikke tilfældigt, at jeg nævner borgernes relationer først. Hvis vi starter med de professionelle, er der en risiko for, at de 17 fagprofessionelle omkring den udsatte borger nok bliver rigtig gode til at koordinere indbyrdes, men aldrig opdager, at borgeren ville være bedre tjent med, at de 15 af dem trak sig væk i en periode,” siger Berit Hvalsøe.
 
Det styrkede blik på relationerne mellem de professionelle er særlig vigtigt de steder, hvor udførslen af opgaven ligger et sted mellem forskellige fagprofessionelle miljøer. Det stiller særlige krav til, hvordan vi arbejder os sammen. Og borgerne har brug for, at de professionelle kan arbejde sammen. ”Ellers svigter vi dem,” siger Berit Hvalsøe, mens hun samtidigt slår fast, at der på mange måder er tale om almindelig sund fornuft: ”Hvis vi bliver spurgt, hvor vi lykkes særlig godt, så ved vi jo godt, at det altid er der, hvor man har de gode relationer og et godt samarbejde. Det kan være der, hvor der er en sygeplejerske, som man svinger rigtig godt med, eller der hvor den dygtige kantinedame lige giver en hånd. Det nye, og det, der kan gøre en kæmpe forskel, er, at vi begynder at arbejde langt mere målrettet med det,” siger centerchefen.
 
At uddanne til fremtiden
Det igangværende skifte i velfærden, fra standardiserede ydelser til det levede liv, kræver noget af alle, der arbejder med velfærd. Det gælder kommuner og regioner. Civilsamfundsinstitutioner. Private velfærdsleverandører. Og det gælder velfærdsuddannelserne. 
”Den nye velfærdsdagsorden er meget ambitiøs. Den inviterer borgerne og civilsamfundet ind i udviklingen og løsningen af velfærdsopgaverne på helt nye måder. Det betyder, at også vi som uddannelsesinstitution skal agere anderledes. Vi skal tænke og arbejde på nye måder. Vi skal åbne os mere mod vores nære omverden og danne partnerskaber,” siger Berit Hvalsøe.
 
Udviklingen har betydning for både grunduddannelser og de efter- og videreuddannelsestiltag, som professionshøjskolen udbyder. Underviserne på professionshøjskolen skal være opmærksomme på kompleksiteten i hverdagen og forstå de udfordringer, den medfører:
”Vi skal uddanne til fremtiden. Det indebærer, at vi skal sende de studerende ud med en åbenhed i forhold til det, der sker, og en evne til at bringe dem selv i spil med den viden og de kompetencer, de har. De skal ikke bare være teoretiske eksperter eller følge et fagligt tjekskema, men kunne agere i den kompleksitet der er i hverdagen,” siger Berit Hvalsøe. ”Timingen er god”, slutter Berit Hvalsøe af med at slå fast: ”Vi har en helt oplagt mulighed for at gøre noget nu. Vi er i gang med at etablere nye uddannelser. De er beskrevet i rammerne, men skal stadig udfyldes. Så det er nu, vi har muligheden for at tage tankerne om relationel velfærd ind og lade det gennemsyre alt det, vi går og gør”. 
 
Emneord: University College Sjælland, Det relationelle samfund, Relationel Velfærd, Nye velfærdsløsninger, Konferencer, Rethink Welfare, Berit Hvalsøe, Camilla Wang, 280617
University College Sjælland på DenOffentlige.dk University College Sjælland er en af de syv professionshøjskoler, som blev etableret i august 2007. Vi er godt 600 medarbejdere, 7.500 fuldtidsstuderende og 3.400 i efteruddannelse....
Aktivitet: Artikler: 108 | Events: 6 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige