ATP opsiger kontrakt med it-leverandør KMD

Udbetaling Danmark fyrer leverandøren af det it-system, som skulle udbetale pension til pensionister. Man vil undgå en ny IT-skandale.

Bestyrelsen for Udbetaling Danmark har besluttet at ophæve kontrakten med it-leverandøren KMD (klik for at læse mere om KMD-balladen), oplyser pensionsselskabet ATP i en pressemeddelelse. 

KMD skulle have stået for leveringen af et nyt it-system, der skal udbetale pension til 1,3 millioner førtids- og folkepensionister.


Samtidig indleder Udbetaling Danmark en voldgiftssag mod KMD. Kravet vil lyde på et større trecifret millionbeløb. Det er det tab, kommunerne og dermed skatteyderne i sidste ende risikerer at skulle betale. 

Ifølge TV2 er kravet i omegnen af 800 millioner kroner.

KMD bliver også udelukket fra et nyt udbud på et it-system til pensionsudbetaling.

Udbetaling Danmark har allerede nu udsigt til en forsinkelse på mindst 15 måneder. KMD vil ikke garantere, at der ikke opstår yderligere forsinkelser, lyder det i pressemeddelelsen.

Udbetaling Danmarks bestyrelsesformand, overborgmester i København, Frank Jensen (S), udtaler:

- Bestyrelsen ønsker med ophævelsen af kontrakten at udvise rettidig omhu og undgå en it-skandale. Vi havde gerne set, at KMD havde leveret det it-system, som var aftalt i kontrakten.

ATP har tidligere krævet 500 millioner kroner fra KMD på grund af det forsinkede system til udbetaling af folke- og førtidspension.

Leverandøren har dog ikke villet kompensere Udbetaling Danmark og kommunerne for det store millionbeløb, som forsinkelserne koster. 

KMD er ejet af den amerikanske kapitalfond Advent International.

Kommunerne er den klart største kunde. I 2015 stod de for 57 procent af KMD's omsætning på fem milliarder kroner.

- Vi har mange års erfaring med KMD som leverandør, og langt de fleste opgaver samarbejder vi godt om. I udviklingen af store, komplekse it-systemer er det heller ikke unormalt med opdaterede tidsplaner, udtaler Lilian Mogensen, koncerndirektør i ATP og direktør i Udbetaling Danmark.

- Men de problemer, vi oplever med KMD i pensionsprojektet, er anderledes og langt mere alvorlige, siger hun.

De månedlige udbetalinger til landets 1,3 millioner folke- og førtidspensionister vil fortsat komme til tiden. Det eksisterende pensionssystem fungerer, indtil det udskiftes med et nyt.

/ritzau/

Emneord: KMD, It-skandaler, ATP, 140317
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5778

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 14.03.17 Bæredygtighed
    Energistyrelsen: Fortsat grøn omstilling efter 2020 kræver nye initiativer

    Energistyrelsen udgiver en fremskrivning af Danmarks energiforbrug, energiproduktion og udledninger af drivhusgasser, der rækker frem mod 2030. Den viser, at Danmark når EU-målene i 2020, men en fortsat grøn omstilling efter 2020 vil kræve nye energipolitiske initiativer.

  • 14.03.17 Velfærd
    Små børn skal inspireres af kunst og kulturarv

    Pædagoger skal klædes bedre på til at være ’hverdagens kulturformidlere’ for de 1- 6-årige. Ti kommuner er med i et nyt projekt, der skal skabe bedre samarbejde mellem kulturliv og institutioner. Arbejdet skal indgå i en kommende pædagoguddannelse.

  • 03.11.16 Ledelse
    Den Offentlige Servicepris gik til tre kommuner og ATP

    ATP blev samlet vinder, men også Københavns, Frederiksberg og Vejen kommuner tog priser da Den Offentlige Servicepris blev uddelt forleden.

  • 03.03.16 Infrastruktur
    KMD fyret fra Jobcenter

    Ledelsen i Sociale Forhold og Beskæftigelse har mistet tålmodigheden med sin hidtidige it-leverandør til Jobcenter Aarhus, KMD, som gennem længere tid forgæves har forsøgt at få systemet i sikker og stabil drift. Derfor skifter jobcentret nu systemleverandør.

  • 12.03.14 Infrastruktur
    Aarhus-idé sparer millioner

    Aarhus Kommune har fundet fidusen. Som landets indtil videre eneste kommune, pakker Aarhus Kom-mune valgkort til parlamentsvalget og folkeafstemningen i samme kuvert. Dermed sparer kommunen 1,2 millioner kroner i porto.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige