Krydspres, spændingsfelt, ledelsesrum og medarbejderinddragelse. De fine ord er mange, men før det handler om borgerne er det de mange hundrede tusinde offentligt ansatte, det handler om.

Med bloggen “beretninger fra frontlinien” giver DenOffentlige.dk ordet til medarbejderne ude i frontlinien, som det ofte kaldes. Det er der, hvor pædagogen og folkeskolelæreren møder borgeren, hvor sosu’en, hjemmehjælperen eller sygeplejersken leverer omsorg og pleje, hvor sagsbehandleren skal bevilge ydelser eller byplanlæggeren godkende en byggeansøgning. Derude i den fagprofessionelle vildmark bliver strategier, lederskab og politiske beslutninger virkelighed.

Med denne blog har vi inviteret offentligt ansatte til at dele deres oplevelser, refleksioner og ideer med læserne. Redaktøren alene kender navnene på bloggens skribenter, men indlæg udgives anonymt for at kunne levere den rå fortælling, hvor politisk korrekthed og interne hensyn er frasorteret.

Bloggen er et redaktionelt projekt, der skal udvikle sig over tid. I samarbejde med skribenterne vil bloggen udvikle sig. Skriv eller ring til chefredaktør Nick Allentoft på kontaktdata til højre, hvis du vil bidrage. 

 

Seneste artikler

Seneste blogindlæg

Seneste pressemedelelser

Seneste cases

Navnenoter