Bios-skandalen: Udsigt til nye milliontab for region

Region Syddanmark forberedte en overtagelse af ambulancedriften i et halvt år inden Bios' konkurs, viser fortrolige dokumenter. Det kan koste regionen millioner.

Overtagelsen af ambulancedriften kan blive en dyr affære for Region Syddanmark.

Fortrolige dokumenter, som Avisen Danmark og DR er kommet i besiddelse af, afslører, at regionen i mere end et halvt år før ambulanceselskabet Bios’ konkurs i juli 2016 begyndte at forberede en hjemtagelse af ambulancedriften. Det betyder, at regionens muligheder for at få dækket sine tab og de millioner af lønkroner, som man har lovet de tidligere Bios-reddere, svinder.

Alt om Bios sagen i Region Syddanmark

Læs meget mere om Bios overtagelse af ambulancekørslen i Region Syddanmark.

Klik ind på tema-siden her.

Konkursen kom efter en periode på knap et år, det hollandske ambulanceselskab kæmpede for at bygge sin ambulanceforretning op i regionen, hvor Falck tidligere havde stået for driften.

Sideløbende med planlægningen af en overtagelse forsikrede regionen offentligheden om, at Bios kunne løfte opgaven.

Lønmodtagernes Garantifond har allerede afvist at dække de tidligere Bios-redderes betaling for manglende løn og ferie. Regionen har lovet redderne at være sikkerhedsnet for deres udestående og hænger nu på regningen.

Ifølge en redegørelse fra Bios' kuratorer er regionen ikke berettiget til at få dækket den udgift i konkursboet. Indtil videre har regionen stillet krav for 42 millioner kroner, og beløbet kan ende med at blive endnu større.

Lige som Lønmodtagernes Garantifond begrunder kuratorerne afvisningen med, at regionen reelt overtog ambulanceselskabet inden konkursen.

Thyge Nielsen (V), formand for Præhospitaludvalget i Region Syddanmark, nægter dog at acceptere kuratorerne og Lønmodtagernes Garantifonds afgørelse.

- Hvis de har ret, må det efter vores opfattelse være, fordi der er en fejl og et hul i den lov, der sikrer lønmodtagerne. Der bliver nødt til at være nogle specielle regler for en virksomhed, der har en forsyningspligt over for samfundet. Det ville være fuldstændigt utilgiveligt, hvis vi havde lænet os tilbage, ladet Bios gå konkurs og ladet ambulancerne stå stille i to dage for at have juraen i orden, siger han.

Direktør i den hollandske Bios-koncern Aad Romijn mener dog, at det var regionens plan hele vejen igennem, mens man fulgte selskabets arbejde og økonomi tæt:

- De sagde, det var for at sikre, at vi kunne leve op til kontrakten, og det troede vi på. Men efter konkursen indså vi, at de kun ville se vores arbejde for at gøre overtagelsen lettere.

Kuratorernes vurdering kan også gøre regionen mere sårbar over for sagsanlæg fra blandt andre Bios med begrundelsen, at regionen modarbejdede sin egen leverandør. Men Aad Romijn vil ikke fortælle, om det er i koncernens planer. 

Emneord: BIOS, Region Syddanmark, Falck, Ambulancekørsel, 021117
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1279 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige