Er man fattig, hvis man ikke kan købe mad?

Velfærd

30/12/2012 17:30

Puk Sabber

Med den nye reform om kontanthjælp, der ventes fremsat i marts 2013, er det allerede luftet, at grænsen for laveste ydelse hæves til 30 år, så alle under 30 år i fremtiden vil modtage 6680 kr. før skat. Efter skat svarer det normalvist til en udbetaling på godt 4000 kr. Er man fattig, hvis man skal leve for 4000 kr., før noget som helst er betalt?

Lad os forsøge at gøre regnestykket op på en helt almindelig kontanthjælpsmodtager som lever på et minimumsgrundlag - og udfra et budget, hvor kommunen har fastsat regler for, hvad der accepteres som faste udgifter - disse ser normalvist sådan ud:

Udgifter:

Husleje inkl. varme: 3500 kr.

El: 350  kr.

Kost: 1500  kr.

Telefon taletid: 200  kr.

I alt: 5550  kr.

 

Indtægter:

Kontanthjælp: ca. 4000 kr.

Boligsikring: ca.   485 kr.

I alt: 4485 kr.

Underskud pr. måned: 1065 Kr.

 

Hvis man så tager et normalt budget for en enlig, der lever på et minimums eksistensgrundlag i dagens Danmark, ser det følgende ud:

 

Udgifter:

Husleje inkl. varme: 4500 kr.

El: 400  kr.

Licens: 200 kr.

Net/telefon: 500 kr.

Forsikring: 250 kr.

Offentlig transport: 335 kr.

Kost: 1500 kr.

Tøj: 300 kr.

Evt. gæld: 500 kr.

I alt: 8485 kr.

 

Denne udgift svarer nogenlunde til Forbrugerstyrelsen anbefaling i forhold til leveomkostninger til enlige. Denne ligger på 9.000 kr. mdr. netto. 

Man får ved ovenstående huslejeudgift en lidt højre boligsikring - dog ikke mere en ca. 200 kr. Hvilket giver en samlet indtægt på ca. 4685 kr. netto mdr. at leve for, før noget som helst er betalt.

Hvis man går ud fra ovenstående, kan man regne ud, at man får under 4000 kr. fra det, man normaltvist vil sige, at en person kan klare sig for. Og udgifterne er sat efter helt basale udgifter - og dertil også sat lavt, da de fleste huslejeudgifter ikke løber sig under 5000 kr. for en 1-2 værelses lejebolig med varme.

Er man fattig, hvis man har minus 4000 kroner fra det, en voksen normaltvist kan leve for?

Ovenstående eksempel er blot vist ud fra, at kontanthjælpsmodtageren har bolig, men mange er også hjemløse, hvilket er langt dyrere, da livet på gaden er kompliceret af, at man ikke kan planlægge måltider, indkøb mv. Når man i en længere periode - over et år - har levet på denne måde - og ikke kunne få arbejde, begynder alt at snævre til. Netværket forsvinder, der er ikke længere en sofa at sove på, man spiser dårlig mad og begynder at begå kriminalitet for at skaffe sig til dagen og vejen.

En udersøgelse fortaget af  AE, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd den 20. december 2012, viser, at der i gruppen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er i alt 39.100 personer under 30 år, og at gruppen har været på kontanthjælp i over et år eller mere. Det vil altså sige, at der på nuværende tidspunkt lever næsten 40.000 mennesker på en ydelse, hvor de i en længere periode har skulle leve for ovenstående illustrerede budget.

Fattigdomsdebatten er kørt af sporet  - i stedet for at bruge eksempler på forsørgertakster, (som kun udgør 8000 personer) mener jeg, at man ved at tage den gængse kontanthjælpsmodtager sagtens kan illustrere, hvad det vil sige at være fattig på en kontanthjælp, når man slet ikke har råd til de mest basale udgifter som mad, tøj og husleje.

Med de kommende reformer vil endnu flere mennesker blive ramt af ekstrem fattigdom, hvor det udelukkende handler om at overleve. Resultatet kender vi. Det hedder mere kriminalitet. Og hvis man rent samfundsøkonomisk skal se det i et større perspektiv – er det langt mere omkostningsfyldt at have en afsoner til at fylde i et fængsel. Det koster nemlig 33.000 kr. mdr. i et åbent fængsel. I fængslet - under afsoning - er mulighederne ikke mange i forhold til at opkvalificere sig på en kommende karriere efter endt afsoning med udsigt til endnu en omgang på kontanthjælp. Mange afsonere vender efter kort tid tilbage til fængslet, da kriminaliteten bliver den eneste mulighed for at overleve.

Hvis vi skal bryde den stigende kurve med unge på varig kontanthjælp, bør man tænke længere end den nemme fix-løsning, der oftest er pisk og straf. Eller som Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs udtrykker det om forslaget til at nedsætte kontanthjælpsydelsen til alle under 30 år: ”Vil du have en julegave, eller vil du ikke have en julegave?” - I stedet bør man sige: Vi har en julegave til dig - hvis du ikke kan bruge den, er der bon med, så den kan byttes til en, du kan bruge til noget videre i livet.

Den kommende "julegave" - om at nedsætte ydelsen til alle under 30 år - vil blot skubbe endnu flere unge mennesker helt derud, hvor kriminalitet bliver den sidste løsning, og hvor fængslet bliver pausen fra det hårde liv på gaden. Er det sådan en samfundsudvikling vi vil have?

Relevante links:

Link til AE´s analyse om ungdomsledighed og marginalisering:
www.jyllands-posten.dk/premium/dokumentation/article4956717.ece/BINARY/Krisen+har+skubbet+flere+unge+ud+p%C3%A5+kanten+af+arbejdsmarkedet.pdf

Link til artikel på DR om kommende reformer:
www.dr.dk/P4/Kbh/Nyheder/Hovedstadsomraadet/2012/11/13/1113061544.htm?WBCMODE=%EF%BF%BD%22+onmouseover%3Dprompt(976510)+%2F%2F

Link til Kriminalforsorgen om fakta om afsoning:
www.kriminalforsorgen.dk/Spørgsmål-om-Kriminalforsorgen-245.aspx#FAQ47

Seneste rapport fra Casa:
http://casa-analyse.dk/files/rapporter-social-arbejdsmarked/2012/socialaarsrapport2012
 

Mest Læste

Annonce