Administrator Tak for meget interessante kommentarer. Det ville være spændende, hvis nogle af medarbejderne i kommunerne også bidrog med synspunkter her.
Jeg er sikker på, at Mads Ellegaard har ret i, at krisestemningen i kommunerne ikke bidrager positivt til innovationsindsatsen. Jeg møder en holdning i mange kommuner om at det nu handler om effektivisering (opfattes som besparelser) og ikke udvikling (opfattes som omkostninger). Det er en grundlæggende forkert præmis, og afdækker et dybere problem, som jeg ikke tror er kriseafhængigt, og som Christian Bason adresserer i sin nye bog: Manglende viden om innovationsledelse med de systemer og metoder, der følger med.
Det er i øvrigt ikke en viden, offentlige ledere er ene om at mangle. Jeg har netop gennemført en spørgeundersøgelse blandt Institut for selskabsledelses 1.000 medlemmer (den er omtalt i Berlingske Tidende og Berlingske Nyhedsmagasin i fredags), der hovedsagelig kommer fra større og mellemstore virksomheder, der altså typisk har ressourcer og internationale konkurrenceflader. Resultaterne viser, at 93 pct. af lederne synes innovation er meget vigtigt eller vigtigt (positivt, at erkendelsen er der), men når det kommer til den ledelsesmæssige håndtering af innovation, så ser det meget anderledes ud – her er andel, der svarer ja:
* Har virksomheden en stærk innovationskultur? 32%
* Har virksomheden en klart formuleret innovationsstrategi? 22%
* Har virksomheden et budget for innovation? 17%
* Har virksomheden et incitamentssystem for innovation? 13%
* Har virksomheden et program for udvikling af innovationskompetencer? 9%
Det er forbløffende få, der støtter op om innovationsdagsorden med en ledelsesindsats, når så mange finder det vigtigt. Min opfattelse fra samtaler med lederne er, at mange undlader at sætte ind med ledelse, fordi de ikke ved hvordan – andre, fordi de ikke forstår nødvendigheden af det eller orker at bruge energien på det, selv om de ved, at de burde. Hvilket så kan føre til spørgsmål om hvor bestyrelserne – og i forhold til offentlige sektor politikerne – er i alt dette.
Jeg er helt enig i, at mod er en afgørende egenskab, som offentlige ledere bliver nødt til at mønstre, for at innovationen kan trives på arbejdspladserne. Men der skal mindre mod til, hvis man bruger ledelsesredskaber til at understøtte sin indsats.
Jeg er spændt på, om du i din bog angiver en opskrift på et innovationsregnskab, der reflekterer anvendte ressourcer og afkast af innovationen, Christian. Det vil give et overblik over indsatsen og dokumentere resultaterne, hvilket kunne skabe større tryghed i ledelseslaget – og i hvert fald vel bidrage til at afmontere den fejlsky kultur, som i sig selv er en barriere. En rapportering af innovationsindsatsen ville vel også kunne fungere som et redskab for kommunalbestyrelserne, ved både at legitimere en innovationsindsats og anspore til at fremme den.
Eller er jeg helt på vildspor her?
