Kan den offentlige sektor styres bedre?

Ledelse

14/03/2013 10:35

Mogens Hegnsvad

Offentlig ledelse skal på dagsordenen. Både her på min blog, men også ude i den "virkelige" offentlige sektor. Der er aldrig tidligere gennemført så mange reformer i den offentlige sektor som de seneste 15 år. Men dårlig timing, mistillid, manglende og uambitiøse evalueringesprocesser har forhindret de gode intentioner. Hvordan kan det gøres bedre?

Der er aldrig tidligere gennemført så mange reformer i den offentlige sektor som de seneste 15 år. Der synes ikke at være nogen nævneværdig partipolitisk forskel i reformiveren, og indholdet synes heller ikke at blive synderlig forskelligt afhængig af det politiske flertal. Borgerne og medarbejderne er generelt med på reformerne, og bakker overordnet op. Men dykker man bare lidt ned i mål og måden de gennemføres på, falder opbakningen markant, og skuffelser er der mange af. Hvad kan gøres bedre?

Mangel på tillid og agenda

Dette tema er mit sigte i de indlæg jeg nu starter op her på Den OffentligeSektor.dk. Mine erfaringer som topchef i kommuner og den amtskommunale sektor vil jeg koble med den nyeste indsigt, som forskere og andre analytikere giver os. Afstanden mellem forskning og praksis er klart blevet mindre, og forskerne vil gerne yde deres bidrag. I 2012 leverede stort set hele den samfundsvidenskabelige forskerverden et fælles bidrag til en ny forvaltningspolitik. Anledningen var at den ny regering havde meldt i sit regeringsgrundlag, at noget måtte ske. Det var ikke præcist, men netop det kunne tages som en åbning over for også forskere, men ellers ansatte og brugere, om at sætte det under debat, hvordan vi kan forbedre hvordan den offentlige sektor styres. Så blev der meget tavshed om dette. Selv om forskerne blev inviteret rundt i landet for at fortælle og forklare, blev der ikke skabt en rigtig agenda.

Der meldes fra regeringen, at den såkaldte "tillidsreform" ikke er opgivet. Men hvor bliver den tillid af? Dermå vel i så fald også inviteres til en åben proces.At gennemføre en tillidsreform i en stemning af mistillid vil vel ikke kunne ske, eller tror man det?

Dårlig timing men gode intentioner

Een væsentlig mangel i reformerne er for dårlig proces. Der er andre svagheder ved reformerne, som jeg vil komme jeg tilbage til i andre indlæg. Der var med kommunalreformen et godt forsøg på at tilrettelægge en åben beslutningsproces. Det blev også forsøgt med lanceringen af kvalitetsreformen i sommeren 2006. Det brækkede bare over i flere dele undervejs. Timingen var ikke fair over for kommuner og regioner, der stod midt i deres egen skabelse. Kvalitetsreformens omfang blev også uoverskuelig, og masser af gode intentioner fik ikke lys og vækstmuligheder nok. 3-parts forhandlingerne kom så på banen, og spændende nok uden at det hele var skruet sammen på forhånd, det var vist temmeligt ustyrligt. Men ikke en kritik af det, det var godt forsøgt. Intet kunne dog hindre at den forestående valgkamp (november 2007) tog magten fra kvalitetsreformen. I dag er det svært at gøre regningen op. Mange penge blev brugt, men øgede det i grunden kvaliteten? Vi ved det i det mindste ikke. Et paradoks, for aldrig har vi målt og dokumenteret så meget som vi gør i dag, men veltilrettelagt evaluering er ikke i høj kurs.

Uambitiøs og kedelig evaluering?

Kommunalreformen gennemførtes på en overraskende sikker måde. Men den rummer mange og forskelligartede mål og udfordringer, som skal bearbejdes og justeres over mange år. Der var ikke sat nogen evalueringsproces op, det turde man måske ikke, og det siger generelt noget om en skyhed over for at evaluering jo kan risikere at vise noget, man må tage sig af, og som måske støder mod vante forestillinger. Så kom den ny regering, og den havde mindre grund til at undlade en evaluering. Skuffende var det dog, at den evaluering der så blev tilrettelagt var så traditionel og uambitiøs, at interessen også har været derefter. Det nedsatte udvalg har barslet for nylig, og der hældes nærmest salt i såret i og med at der nu er fastsat en kort høring der slutter allerede 8. april. Offentlig omtale har været beskeden. Den store aktivitet fra regeringen de samme seneste uger har måske "skånet" evalueringsrapporten fra at komme på forsiderne. Eller er indholdet så kedeligt, at det ingen interesse kan fange?

Følg med

Jeg vil i snarlige indlæg følge evalueringen af kommunalreformen. Og fortsætte min jagt efter en bedre offentlig styring og ledelse. Først om processerne i de store reformer - har folkeskoledramaet noget at sige os herom?

Læs: Ny blogger: Hegnsvad om bedre ledelse

Mest Læste

Annonce