Men nej. Der er mere end nogensinde grund til at tro, at offentlig-privat samarbejde går en lys fremtid i møde. Forklaringen er enkel: Presset på den offentlige økonomi er gigantisk. Der skal effektiviseres for milliarder. Der skal udvikles velfærdsteknologi, som kan erstatte dyr arbejdskraft. Der skal opfindes nye koncepter, som gentænker velfærden. Det er her, at konkurrencen og private leverandørers fokus på omkostninger og innovation melder sig, som en velafprøvet vej til at skabe resultater.
Alle, der har sat fødderne i en kommune, ved, hvad presset på effektivisering har betydet for viljen til at gå nye veje. Det er ikke tilfældigt, at vi nu i 2011 endelig står på tærsklen til et gennembrud på markedet for ældrepleje. En række kommuner har allerede truffet beslutning om at udbyde plejecentre – og vi tror, flere er på vej. SF-ledede Syddjurs Kommune har for eksempel sat kursen med et innovativt partnerskab, der både skal sikre effektivisering og ny løsninger.
Samme udvikling er på vej på sundhedsområdet. Flere regioner har opnået markant lavere priser ved at skabe konkurrence om eksempelvis MR-scanninger, knæoperationer mv. På sundhedsområdet er der simpelthen ikke råd til, at vi ikke inddrager de private i langt højere grad.
Den nye regering er kommet med positive udmeldinger om det offentlig-private samarbejde. Velfærdsteknologi og innovation er prioriterede temaer. Men det risikerer at blive til skåltaler og gå op i pulje-bureaukrati.
Vi venter i spænding på, at den ny regering sætter nye ambitiøse mål for den samlede udvikling i konkurrenceudsættelsen. Erhvervslivet har brug for at kende rammerne for langsigtede investeringer på velfærdsområdet. Ikke mindst, hvis vi skal forløse det store eksportpotentiale. Fælles mål vil forpligte regering, kommuner og regioner – og skabe rammen for, at erhvervslivet kan investere i de løsninger, der er så hårdt brug for.
