Mad-revolution skal gavne hele EU

I de seneste tre år er opmærksomheden omkring madspild steget. Der er sket et ryk. Et enormt ryk, som beviser, at forbrugerne handler og ikke længere vil acceptere de samme indgroede mønstre. Forbrugerne er begyndt at tage magten i deres egne hænder.

Af Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet (S) og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

En ny bevidsthed er født – et paradigmeskift, en madrevolution. Men forbrugerne kan ikke stå alene om at aflaste de årlige 540.000 tons madspild, som bliver produceret i Danmark.

En mad-revolution er begyndt
Miljøstyrelsens evaluering af dens affaldsforebyggelses-kampagne viser, at hver 3. dansker har ændret adfærd for at nedbringe mængden af affald i hverdagen.

Siden udgivelsen af ”Stop spild af mad - en kogebog med mere” med danske top-kokke som Camilla Plum og Thomas Rode er flere og flere danskere begyndt at lave restemad. Restemad er blevet ”det nye sort”, og flere aviser og blade afsætter hele temaer og forsider til fordel for restemad.

Stadigt flere danskere er begyndt at udnytte deres frugttræer i haverne i stedet for at købe æbler fra Chile eller New Zealand. Mange er blevet opmærksomme på at minimere madspild i julen. Et stigende antal skoleelever laver skoleopgaver om madspild. Flere og flere organisationer formidler overskudsmad til hjemløse. En langrække medier og TV-programmer sætter fokus på madspild.

Flere virksomheder sætter minimering af madspild på deres CSR-dagsorden. Mange kantiner, restauranter og hospitaler er begyndt at arbejde med madspild. Butikskæden REMA 1000 har for eksempel i over 200 butikker indført stykrabatter og køb-per-vægt på frugt og grønt for at mindske madspildet. Flere producenter af fødevareemballage har sat sig for at udvikle emballage, som fremmer mindre madspild.

Og endelig har den danske, frivillige forbrugerbevægelse Stop Spild Af Mad - som har en aktie i mange af de ovennævnte initiativer - bragt Danmark på verdenskortet ved at blive beskrevet i FN’s internationale rapport om madspild.

Der skal politisk opbakning til
Men alle de gode indsatser kan ikke stå alene, hvis der ikke er solid politisk opbakning om sagen.

Først og fremmest er det nødvendigt at kortlægge madspildet i Danmark og ikke mindst at identificere de klimamæssige og økonomiske gevinster ved at minimere madspild. En supermarkedskæde vil for eksempel have nemmere ved at forholde sig til at arbejde med at mindske madspildet, hvis den kan se en reel økonomisk gevinst ved det.

Det er ikke kun forbrugerne, som skal have lettilgængelige informationer og værktøjer til at begrænse spildet af mad. Nej, børn og unge skal også fra en tidlig alder lære om madspild. En af Danmarks rigtig gode kokke, Bo Jacobsen, udtalte for nylig, at de danske familier har mistet evnen til at holde hus, og i løbet af de seneste generationer har folk tabt evnen til at lave mad. Han opfordrer derfor politikerne til at sætte husholdning på skoleskemaet.

Fra ord til handling
Men én ting er ord. Noget andet er handling. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad stod i 2010 som en af afsenderne bag den internationale erklæring ”Joint Declaration Against Food Waste”, som blandt andet opfordrer EU til at skære ned på det europæiske madspild inden 2025. Den melding har Europa-Parlamentet nu taget til sig. Den 19. januar foreslog Parlamentet nemlig konkrete initiativer til at nedbringe madspildet i unionen.

Selv om mange af EU's medlemsstater hver især er begyndt at tage problemet alvorligt, er det altafgørende, at vi på EU-plan fastsætter mål og finder redskaber, som kan afhjælpe det stadigt stigende problem med madspild. Når 27 lande går sammen, vil vi komme så meget længere, end hver enkelt medlemsstat kan nå på egen hånd.

Rapporten "Hvordan madspild kan undgås" er Europa-Parlamentets første egentlige forslag om madspild. Og opfordringen er klar: EU skal forpligte sig til at halvere madspildet inden 2025. Derudover peger Parlamentet på, at alle deltagere i fødevarekæden skal inddrages i arbejdet for at realisere målsætningen; at "best practice" - det vil sige alle de gode eksempler - skal udveksles mellem EU-Kommissionen og medlemsstaterne; at medlemsstaterne skal skabe økonomiske incitamenter til begrænsning af madspild; og endelig at vi skal begynde at tænke i at sælge varer til nedsat pris efter "mindst holdbar til"-datoen. Det sidste forslag er naturligvis betinget af, at fødevaresikkerheden er i orden.

Disse initiativer - og mange flere - er Europa-Parlamentets indspark til debatten. Indspark, der lægger et kraftigt pres på EU-Kommissionen og medlemsstaterne til at gå sammen i en fælles kamp for at nedbringe madspildet.

Med Europa-Parlamentets rapport om madspild kan vi nå langt. Vi skal ikke blot se initiativerne som vage hensigtserklæringer. Det er tid til, at EU går forrest - at EU viser vejen. Det skal ikke udelukkende være medlemsstaternes lod at bekæmpe madspildet alene.

At vi alle smider for meget mad i skraldespanden er et fælles europæisk problem, der går ud over vores miljø og økonomi. Derfor skal vi fortsætte med at handle på problemet. Vores fælles kamp for at skære ned på madspildet må aldrig ende som tomme ord på en luftig EU-plakat.

Stop Spild af Mad på DenOffentlige.dk Stop Spild Af Mad er Danmarks største bevægelse mod madspild. Stop Spild Af Mad er en non-profit, frivillig forbrugerbevægelse, som kæmper mod madspild og siden 2008 har medvirket til at bringe m...
Aktivitet: Artikler: 12 | Kompetenceområder: 12

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige