OPI – mere end en døgnflue

Ledelse

15/11/2011 16:40

Nick Allentoft

I den seneste blog-artikel gav Lars Rasmussen, CEO for Coloplast, A/S stafetten videre til mig med bemærkningen om, at de 5 regioner sidder med en del af nøglen til at nedbryde kassetænkningen og spurgte: Hvordan gør man så det? Og hvordan kan vi blive endnu bedre til at få et mere helhedsorienteret blik på sundhedsomkostningerne?

Af Jens Andersen, adm. dir., Region Sjælland

Kassetænkning og helhedsorientering er to begreber, der – med rette - konstant er opmærksomhed på i den offentlige debat. Og ofte er den alt for letkøbte konklusion, at bare man slog de mange kasser sammen til én stor kasse, så ville alle problemer være løst og helheden være en realitet. Det, man glemmer, er, at vi taler om så store og komplekse opgaver, at der altid vil være kasser og dermed organisatoriske og styringsmæssige snitflader i behandlingen af borgere og patientforløb. Spørgsmålet er ikke om der vil være snitflader, men 1) hvilke og 2) hvordan de så tackles.

Målet må være, at sundhedsvæsenet er og opleves som en helhed, både når det drejer sig om kvaliteten i behandlingen af patienten, og når det handler om omkostningseffektiviteten i behandlingen.

Kassetænkning kan være ok!

Lars Rasmussen problematiserer da heller ikke, at der er forskellige ”kasser”, men at kasserne udvikler hver sin kassetænkning, der ikke har helhedens mål for øje. Mit umiddelbare, måske provokerende svar er, at man da må håbe, at der er kassetænkning forstået på den måde, at hver virksomhed også i en offentlige sektor forhåbentligt handler mest effektivt set ud fra sine præmisser, ligesom en privat erhvervsvirksomhed kassetænker ud fra sine præmisser, ellers ville vi hver især med rette blive beskyldt for at være ineffektive virksomheder.

Det store spørgsmål er så, hvordan vi skaber rammer og incitamenter, der ikke resulterer i underoptimering i forhold til helheden, men tværtimod bevirker, at hver parts ”kassetænkning” tilsammen giver det optimale resultat.

En ny og mere intensiv form

Eksemplet i Lars Rasmussens artikel fra Coloplast´s egen verden er hentet i den disciplin, der kaldes OPI, Offentligt-Privat Innovation. Det er et tema, der med rette er kommet på lystavlen både her i Danmark og i andre lande. Kobler man innovation og teknologi og velfærdsområdet sammen, siger man også automatisk samarbejde mellem offentlige og private parter. Det står ikke ideologisk eller politisk til diskussion, men er en naturnødvendig følge af selve velfærdsopgavens og innovationens karakter.

I OPI-tanken ligger en ny og mere intensiv samarbejdsform mellem offentlige institutioner og private erhvervsvirksomheder. Ikke kun som hhv. kunde og leverandør, men et samarbejde, hvor behovet for nye løsninger og ideerne til løsningen kommer fra de medarbejdere og brugere, der i det daglige leverer og modtager velfærdsydelserne, og hvor erhvervsvirksomheden både teknisk og markedsmæssigt udvikler de produkter, der kan løse problemet.

Fem innovationscentre samarbejder

En af regionernes rigtig store opgaver er at drive sygehuse, og i dem ligger megen potentiale for at skabe et samarbejde med private virksomheder. Sygehusene er et oplagt sted for en erhvervsvirksomhed både at få øje for uløste behov og til at afprøve produktudviklingen i en løsning. Og da der ofte skal skubbes lidt på, skabes kontakt mellem parterne, og ”smøres” med støttemidler for at få konkrete samarbejdsprojekter op at stå, er der nu i alle 5 regioner etableret Innovationscentre - ikke som konkurrenter, men som supplement til hinanden - der kan være katalysator til at få sådanne projekter op at stå, se www.centerforsundhedsinnovation.dk, www.s-i-s.dk www.g10innovation.dk, www.midtlab.dk, og www.ideklinikken.dk. På denne måde forsøger regionerne at nedbryde barriererne mellem ”kasserne” erhvervsliv og offentlige institutioner.

OPI er ingen genvej

Når produktet er færdigudviklet og har været gennem sin indkøring hos virksomhedens offentlige samarbejdspartner, skal der på et tidspunkt etableres et normalt kunde / leverandørforhold, både hvad udbud og prissætning angår. Det er en grundbetingelse, som der ikke er nogen vej udenom, men et udbud handler jo ikke kun om pris, men også kvalitet. Et OPI er for den deltagende virksomhed altså ikke en genvej til at få en evig, fast kontrakt med den offentlige kunde. Men det er vejen til at få udviklet og afprøvet et produkt, som giver et godt grundlag for at afsætte det andre steder i ind- og udland, så virksomheden kan få en god forretning ud af det, herunder dækket udviklingsomkostningerne.

Stafetten går til...

Dette lyder måske nemt og ligetil, men kræver selvfølgelig i den virkelige verden blod, sved og tårer for at lykkes. Jeg kunne godt tænke mig at give stafetten videre til Kurt Christensen, som er medstifter og direktør af virksomheden Medisat, der har gennemført et vellykket projekt med Odense Universitets Hospital i Region Syddanmark om udviklingen af en patientkuffert, og nu er i gang med udviklingen af nye telemedicinske løsninger. Hvad er de gode og hvad er de dårlige erfaringer set fra virksomhedens side i et OPI-partnerskab, hvad er svært og hvad er let, hvorfor lykkedes I?

Mest Læste

Annonce