Plejebarnet som gidsel

19/09/2011 10:58

Jesper Brønnum

Det er ikke nemt at være privat plejefamilie i Danmark. For i øjeblikket straffer systemet det gode arbejde, så plejefamilier, der klarer deres opgave godt, bliver trukket i løn.  Lad mig give et eksempel fra den virkelige verden: Maja har boet hos Julie, Christian og deres to børn siden hun var to år gammel. Nu er Maja seks år, hun har stadig kontakt til sin biologiske mor, men kontakten fungerer ikke ordentligt, og i Majas verden er det Julie, Christian og deres børn, der er hendes familie.

Maja har været udsat for massive omsorgssvigt, der har skadet hendes evne til at knytte sig til andre og udvise empati. Men takket være Julie og Christians kvalificerede indsats og omsorg har hun nu fået det så godt, at hun vil kunne starte i 1. klasse. 

Det bliver kommunen naturligvis informeret om, og resultatet er, at kommunen reducerer Julie og Christians løn til det halve. 

Det forekommer helt barokt, at vi har et system, der ”belønner” den velkvalificerede indsats med lønreduktion. Alle andre ville vel overveje at gøre det modsatte for at give et skulderklap og tilskynde andre til at følge eksemplet. 

At være plejefamilie kræver personlig involvering, og resultatet er, at man kan blive meget knyttet til det barn, man har haft som en del af familien i flere år. Derfor er det også ekstra problematisk, når kommunen ensidigt meddeler plejefamilien, at den beskæres i løn. For hvad skal familien stille op? Hvis de ikke acceptere lønnedgangen, kan det betyde, at den lille pige, som de har knyttet sig til, vil blive fjernet og opleve endnu et svigt. 

Det er klart, at hvis en plejefamilies opgave ændrer sig væsentligt i nedadgående retning, så bør lønnen også justeres. Men en sådan ændring bør ske i et samarbejde med plejefamilien. Hvis vi også fremover ønsker at have helt almindelige private plejefamilier som Julie og Christian, bliver vi nød til at se på, hvordan de aflønnes, og hvordan ændringer i lønnen gennemføres. 

Jeg ser to veje ud af problematikken. For det første bør vi have helt klare regler for, at ændringer i plejevederlaget kun sker efter en forhandling med plejefamilien. Og for det andet bør der i forbindelse med anbringelser af børn i plejefamilier lægges en langsigtet plan, som dækker hele forløbet, så der allerede fra start tages højde for både løn og muligheden for, at plejefamilien på et tidspunkt kan have anden bibeskæftigelse. 

Ellers bliver taberne endnu engang de børn, der har behov for ekstra tryghed og nærvær, hvis de skal have en mulighed for at klare sig gennem livet.
 

Mest Læste

Annonce