Af Finn Lund Andersen, HR- og kommunikationsdirektør, Dansk Supermarked
Akhmed har igennem et par år været ansat i en Netto butik i København. Op til årets Ramadan gik Akhmed ind til sin butikschef, og foreslog, at Netto skulle udvide sit varesortiment med en række nye varer, som f.eks figner, dadler og nødder, da det er tilladt muslimer at spise disse produkter under Ramadanen. Butikschefen var med på ideen, og Akhmed fik købt masser af dadler, figner og nødder m.m. hjem til Netto-butikken, og han fik varerne præsenteret flot i butikken. Mange kunder blev overraskede og glade over de mange nye varer i Netto, og salget gik helt fantastisk.
Ovennævnte lille historie fra vores dagligdag fortæller på fin vis, hvad rummelighed handler om for Dansk Supermarked. Det er nemlig vores ambition, at vores ansatte i en given butik eller varehus afspejler befolkningssammensætningen i et givet område. Og vi kan jo helt konkret se, at mangfoldigheden blandt vores ansatte medfører, at vi i højere og højere grad bliver i stand til at give alle kunder en god indkøbsoplevelse, når de er gæster i vores butikker og varehuse. Dette fører så igen til, at vi øger vores omsætning og indtjening, så vi bliver i stand til at investere milliarder af kroner i udviklingen af vores virksomhed – i Danmark eller i udlandet.
I Dansk Supermarked er vi ca. 43.000 medarbejdere fordelt på fire lande. I Danmark er vi ca. 32.500 medarbejdere, og heraf er de 5.500 medarbejdere fra 58 forskellige nationaliteter. Der er med andre ord tale om, at ca. 17% af vores ansatte i Danmark har anden etnisk baggrund end dansk.
Og dette er vi stolte af. Vi har ca. 400 uddannede mentorer internt i virksomheden, som er klar til at bistå nye kollegaer med et praktik og/eller et integrationsforløb, og vi har 4 kollegaer der arbejder på fuldtid med rummelighed og mangfoldighed. Herudover har vi i dag samarbejdsaftaler med 60 jobcentre og kommuner fordelt over hele landet. På et år har vi omkring 2.000 borgere, som enten kun har haft en sporadisk – eller slet ingen – kontakt med arbejdsmarkedet igennem en-eller-anden form for praktik- eller integrationsforløb. Og vores historik viser, at ca. 1/3 af disse borgere ender med at få en-eller-anden form for ansættelse i enten Netto, Bilka, føtex eller Salling. Desuden er der en del borgere, som efter et praktikophold i Dansk Supermarked, får job i en anden virksomhed, eller beslutter sig for at tage en form for uddannelse.
En virksomhed er ikke en virksomhed
En række af de største virksomheder i Danmark, og dette uanset om virksomhederne er dansk eller udenlandsk ejede, som AP Møller Mærsk, ISS, MC Donalds, Novo Nordisk, IBM og Dansk Supermarked er i bund og grund internationale virksomheder, som i en lang årrække har arbejdet i mange forskellige lande. Og disse virksomheder – og lad det være min påstand – har igennem mere end 20 år arbejdet seriøst med rummelighed og mangfoldighed. Og rummelighed og mangfoldighed er i dag er naturlig del af den daglige drift.
Jeg skriver udtrykkeligt ”den daglige drift” for store internationale virksomheder er i den situation, at virksomhedernes rekrutteringsstrategi, talentprogrammer med meget mere har rummelighed og mangfoldighed indarbejdet på lige fod med andre emner.
Rummelighed er med andre ord blevet en del af hverdagen, og ikke noget der gemmes til festlige anledninger og skåltaler. Det er lang tid siden at rummelighed og mangfoldighed var noget interne eller eksterne ”projektmagere” tog sig af i store virksomheder.
Kan den offentlige sektor følge med?
Min næste påstand vil være, at ledere og medarbejdere i store internationale virksomheder i både tanke og handling er foran ledere og medarbejderne i et normalt jobcenter eller socialforvaltning, når vi taler rummelighed og mangfoldighed.
Dette giver sig blandt andet til udtryk på den måde, når jeg på møder og konferencer oplever ledere fra jobcentre, kommuner, erhvervsskoler tale om samarbejdet med private virksomheder. I mine ører lyder det ofte som om, at man oprigtigt talt mener, at en række offentlige og halvoffentlige aktører bedst ved hvordan man fremmer rummelighed, mangfoldighed og integration på det danske arbejdsmarked, for det er jo her i det offentlige regi man har kontakten til klienterne.
Jeg møder også ofte den holdning at ”en virksomhed er jo er en virksomhed”, og derfor er de offentlige aktører hurtige til at stille både diagnose og dosere medicinen for de private virksomheder. Men tro mig, når vi taler rummelighed og mangfoldighed, så er forskellene meget store mellem f.eks. Dansk Supermarked og så den lokale håndværker med 10 ansatte.
Jeg kan godt frygte, at på grund af den begrænsede evne fra de forskellige offentlige aktørers side til at forstå de store internationale virksomheders situation, behov og muligheder, så bliver konsekvensen den, at en række borgere ikke får muligheden for at bevæge sig fra at være på overførelsesindkomst til at blive skatteborgere, da disse borgere bliver fastholdt i et kommunalt beskæftigelsesprojekt. Og dette er både synd og skam for den enkelte borger, for den store virksomhed og for det danske samfund.
Afslutningsvis skal det være min opfordring, at vi i den fremtidige indsats for at styrke rummeligheden på det danske arbejdsmarked etablerer et særskilt fokus på de store private virksomheder. For der skal ikke herske nogen tvivl: Rummelighed og mangfoldighed er kommet for at blive i de store virksomheder, og vi kan se resultaterne både på de økonomiske resultater og i vores medarbejderes engagement og loyalitet.
Stafetten går til Bjarne Bo Larsen
Så ”de bredeste skuldre er klar til at bære de største byrder” når vi taler rummelighed, men det kræver at den offentlige sektor tør tænke nye veje, og være med til at målrette indsatsen i de kommende år? Med dette spørgsmål sender jeg stafetten videre til Bjarne Bo Larsen, jobcenterchef i Brøndby Kommune.
