DR 1 viser serien ”Blok på bistand”. Den handler om mennesker, der lever på kontanthjælp i en almen bebyggelse i Holbæk. Pæne lyse lejligheder, grønne område, tæt ved natur og vand.
Man bor der, kommer ud en gang i mellem, har penge til at købe mad, tøj, ikke mange, men nok til at overleve. Får børn. Ser sine nærmeste. Kommer i arbejdspraktik. Besøger kommunen, når man bliver indkaldt til samtaler, som handler om det, man ikke får gjort. Stifter gæld, når der kommer tilbud over fra Telia om taletid og fra Jubii om biler, bolig og legetøj. Får besøg af en mentor fra kommunen, som hjælper med at få styr på de mange rykkere. Møder Jobkonsulenten, som siger, at man skal huske at passe sin praktik og ikke må melde sig syg med en SMS, fordi det giver et forkert indtryk.
Serien giver et dybt ubehageligt indblik i livet blandt kontanthjælpsmodtagere. Den bekræfter vel mange seeres værste anelser om mennesker på bistand. De kommer ikke videre, lever et usselt liv ingen kan misunde dem. De gør for lidt selv - for at komme videre. Serien puster liv i fordomme og følelser, og støtter vel også de aktuelle politiker om mere kontrol.
Men inden folkedomstolen dømmer de kontanthjælpsmodtagere, der deltager i DR-serien Blok på Bistand, er det nødvendigt at pege på kommunernes fallit på socialområdet.
Fattigdomsdebatten boks
Fattigdomsdebatten bidrager med ny viden til fattigdoms-området. Læs tidligere indlæg her:
- Flere fattige øger pres på sundhedsvæsnet
- Folketinget - ikke EU - har forværret fattigdommen i Danmark
- Realitetscheck af uholdbar børnecheck
- Syv gode råd om at overleve på kontanthjælp
- Hvis unge på kontanthjælp var dyr
- Et 80-20 samfund med blindt øje for fattigdom
- Fattigdom er menneskets skyld
Temaredaktør Per K. Larsen har beskæftiget sig med fattigdom og socialt udsatte gennem årtier, og er i dag landssekretær i EAPN.
Kommunernes fallit
DR serien viser nemlig også en anden historie: Historien om kommunernes fallit. Ikke så meget, når det handler om penge. Det er Folketingets flertal, der suverænt bestemmer kontanthjælpen og kommunerne, der administrerer. Nej, fallitten handler om er den faglige indsats. Den der skal hjælpe kontanthjælpsmodtagerne videre til at forsørge sig selv, blive uddannet, komme i arbejde og få et ordentligt og anstændigt liv. Den indsats, der skal hjælpe med at bryde den sociale arv. Hvor er det dog ynkeligt at se, hvorledes fagligt uddannet personale, socialrådgivere, socialpædagoger, jobkonsulenter kommer til kort og gør alt andet end at give den kvalificerede rådgivning og støtte, de er uddannet til. Er der nogen af dem, der tror på, at der kommer gode resultater af deres indsats - Eller er de bare blevet lige så forsumpede og korrumperede som deres klienter?
Skylden ligger hverken hos ”blokken på bistand” eller hos de faglige medarbejdere. Det er dem, man ser. Skylden ligger hos skiftende lovgivere og i Kommunernes Landsforening, som siden 1970’erne har bygget videre på troen om at hjælpen til fattige og socialt udsatte skal visiteres via en kommunal sagsbehandler. Al hjælpen er samlet, først de kontante, de sociale og siden de sundhedsfaglige indsatser. Alle borgere, uanset hvilket de problem de har, skal kunne finde hjælp hos deres kommunale sagsbehandler. Hjælpen skal være lokal, følge principper om nærhed og helhed i indsatsen.
Tid til en ny socialreform
Det er den udvikling, som siden 1970’erne har ført til at man ikke ser nogen faglig udvikling. At de mange milliarder, som er brugt på at forbedre metoder gennem projekter og udviklingsprogrammer tørrer ud, når pengene forsvinder.
Holbæk kommune er en på mange måder god kommune, sammenlignet med andre kommuner. I Holbæk kan man få hjælp til at få behandlet tænder. Man får lov til at beholde en bil til kr. 18.000 selv om det er ulovligt. Man kan få hjælp til at betale gæld til boligselskabet, hvor andre kommuner forventer at man flytter ud af kommunen. I Holbæk er huslejen lavere end i fx København, dvs. der er flere penge til overs, når huslejen er betalt. Kontanthjælpen rummer ikke stedtillæg.
Men Holbæk kan heller ikke komme ud af de administrative rammer.
Før kommunalreformerne startede i 1970’erne, var der faglige indsatser for socialt udsatte børn og voksne, hjemløse, arbejdsløse, handicappede. Den gang var kommunernes rolle at administrere fattighjælp. Det der er sket siden er at kommunernes traditionelle rolle har kvalt de faglige tendenser og har skabt den moderne form for fattiggårde, som vi ser i ”Blok på Bistand.”
Mon ikke snart det er tid til en ny socialreform, som kan give nyt håb til mennesker på bistand og til de mange, veluddannede fagfolk.
