Børn med særlige behov trives mindre godt i folkeskolen

Velfærd

04/09/2014 11:32

Suleman Haider

De fleste børn trives i folkeskolen. Børn med særlige behov trives dog knap så godt, viser ny rapport.

Selv om størstedelen af børnene i den danske folkeskole trives, går det knap så godt med at få børn med særlige behov til at føle sig tilpas i skolen.

Det viser et statusnotat fra en stor spørgeskemaundersøgelse, hvor 9000 børn fra 5. til 7. klasse er blevet spurgt om deres oplevelse af inklusion i folkeskolen, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har lavet.

Således skriver SFI i statusnotatets sammenfatning, at "specielt gruppen af tilbageførte
elever og de elever, som modtager støtte i undervisningen – i lidt mindre grad trives og deltager i skolen".

Undersøgelsen viser dog samtidig, at mere end otte ud af 10 elever på mellemtrinene i folkeskolen trives, og de er både fagligt aktive og har det godt socialt. 

Undervisningsminister Christine Antorini (S) er på det generelle plan tilfreds med undersøgelsen.

- Høj trivsel er afgørende for, at vores børn lærer mere og bliver så dygtige, de kan. 

- Selv om inklusionsopgaven er svær, og der er forskel på, hvor langt man er kommet rundt omkring, tegner undersøgelsen et klart billede af, at de danske skolebørn helt overordnet har det godt i deres skole, siger hun i en skriftlig kommentar.

Skoleelevernes vurdering af inklusion i folkeskolen er væsentlig mere positiv, end en lignende undersøgelse blandt forældre og lærere.

I en evalueringsrapport fra juni, som SFI og Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet har udarbejdet for Undervisningsministeriet, ser man adskillige tegn på, at såvel lærere som forældre vakler i troen på projektet.

Hvor det sidste år var 19 procent af de adspurgte lærere, der sidste år erklærede sig enige i opbakningen til inklusionsarbejdet, er det nu blot 14 procent. 

Og mens skolelederne oplever "en vis opbakning" hos forældrene til de udfordrede børn, er støtten "lav og faldende" hos de øvrige forældre, lød det i rapporten, som er baseret på erfaringer fra 12 meget forskellige kommuner.

De adspurgte børn i spørgeskemaundersøgelsen vil senere deltage i flere undersøgelser om deres oplevelse af inklusion i folkeskolen, og der vil blive offentliggjort en større forskningsrapporter i 2015 og 2016. 

FAKTA: Hvad er inklusion? Flere børn med autisme er stressede efter inklusion i folkeskolen, konkluderer Landsforeningen Autisme.

Regeringen har en målsætning om, at 96 procent af alle skolebørn skal gå i en almindelig folkeskole i 2015.

En ny undersøgelse om inklusion lavet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at otte ud af 10 børn på mellemtrinene i folkeskolen trives, og de er både fagligt aktive og har det godt socialt.

Men hvad betyder inklusion?

* Inklusionsloven er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget 24. april 2012

* Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt for at lære noget og for at udvikle sig.

* Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med pædagoger, lærere og andre børn og unge.

* Inklusionstankegangen betyder et perspektivskifte fra det enkelte barn til fokus på det fælles.

* I dag modtager 5,6 procent af alle børn i folkeskolen specialundervisning i specialklasser og på specialskoler.

* I 2015 er målet, at det er fire procent af børnene. Det betyder, at 10.000 af de børn, der i dag går i specialklasser eller på specialskole, skal inkluderes i den almene folkeskole. Det svarer til cirka et barn i hver tredje klasse.

* Der vil således fortsat være børn, som modtager specialundervisning i specialklasser eller på specialskoler.

* Målet er, at færre børn modtager specialundervisning, og flere børn inkluderes i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger.

* De børn, som har behov for specialundervisning i specialklasser og på specialskoler, skal fortsat have det tilbudt.

* Regeringen og KL er enige om at følge udviklingen tæt, så der kan reageres, hvis det generelt viser sig, at eleverne ikke får den støtte, de har krav på.

(Kilde: Undervisningsministeriet)

 

Mest Læste

Annonce