Bogforum: Flere forældre tager ansvar for børnenes forhold til litteratur

Lille vækst i besøgstal men stor vækst i salg af børnebilletter, oplyser BogForum efter årets udstilling.

Weekendens Bogforum i København bød på besøgsrekord.

Det oplyser udstillingschef Andreas Norkild Poulsen søndag aften.

- Messen forløb, som den skulle. Besøgstallet hen over weekenden landede på 35.716, og det er omkring 800 flere end sidste år. Det er rekord, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for, siger han.

Den årlige bogmesse, der blev afholdt i Bella Center, begyndte fredag.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte. Er gratis og debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

I 2016 åbnede messen for tre nye haller med plads til børnefamilier. Her er der rig mulighed for læsning, leg og aktiviteter.

Og det nye initiativ bed sig for alvor fast til årets messe, fortæller udstillingschefen.

- Det har været en succes, og vi kan se, at vi har solgt 20 procent flere børnebilletter end sidste år.

- De fleste forældre vil gerne have, at deres børn får et godt forhold til litteratur, og det er den her udvikling et udtryk for, siger Andreas Norkild Poulsen.

De store linjer i Bogmessen er ikke blevet ændret væsentligt siden sidste år. Men man har dog forsøgt sig med mindre justeringer.

- Vi har forsøgt at satse mere på forskellige debatter, som ikke handler om konkrete bøger eller udgivelser. I stedet for har det været debatter om emner, der optager danskerne.

Se vores bogsektion

I samarbejde med flere forlag tilbyder DenOffentlige en selvstændig bogsektion. Her kan du læse om nye bøger, finde inspiration fra forskellige udgivelser og læse anmeldelser. 

Find vores bogsektion her.

Her nævner Andreas Norkild Poulsen blandt andet en debat om, hvad reformationen har betydet for de danske værdier. 

- En debat, der også var populær, handlede om, hvordan danmarkshistorien bedst formidles. Det var med deltagelse af historikere, forfattere og andre eksperter, siger han.

Nogle af de oplæg, der også blev besøgt flittigt, var tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidts, museumsdirektør Rane Willerslevs og filosof Svend Brinkmanns.

Tidligere blev Bogforum afholdt i Forum på Frederiksberg, men på grund af stigende interesse rykkede arrangementet for nogle år siden til Bella Center.

Datoerne for næste års Bogforum er allerede på plads. Det bliver i weekenden 16. til 18. november 2018.

/ritzau/

Emneord: Bøger, Bogmessen, Aktive børn og unge, Litteratur, Børn og Bøger, Børn og Medier, Bella Center, 131117-1
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5931

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige