Fjernvarmekunder landet over risikerer en ekstraregning, skriver Jyllands-Posten.
Det er Eniig Varme i Herning, der har fået ja til at opkræve 172 millioner kroner ekstra hos sine kunder.
Afgørelsen er kørt som en prøvesag i Energitilsynet, hvor 56 fjernvarmeleverandører ligesom Eniig Varme har ansøgt om at kunne udskrive regninger. Samlet ender det i milliardklassen.
Kernen i prøvesagen er en nyfortolkning af der, som i fagsprog kaldes forrentning af indskudskapital.
De penge kan fjernvarmeselskaberne helt frit disponere over i modsætning til hovedreglen, der ifølge Jyllands-Posten betyder, at alt, hvad de tjener, skal pløjes tilbage i deres selskaber.
Ifølge avisens beregninger vil ansøgninger alene fra de store fjernvarmeselskaber Hofor Fjernvarme i København og Trefor Varme i Trekantområdet give mulighed for at opkræve 1,1 milliarder kroner ekstra.
Og det får energiminister Lars Christian Lilleholt (V) til at rynke brynene.
- Desværre tyder meget på, at de her nye afgørelser vil blive misbrugt til at skrue op for varmeregningen og stikke pengene i lommen. Det har aldrig været meningen, siger han til Jyllands-Posten.
Ministeren vil nu forsøge at få en politisk dialog i gang med Folketingets partier om lovarbejde, der kan lukke den nye mulighed.
Lars Christian Lilleholt er dog usikker på, hvor meget der kan stoppes i forhold til de 56 indgivne ansøgninger, uden at der bliver tale om lovgivning
Også formanden for brancheforeningen Dansk Fjernvarme går noget usædvanligt i offensiven mod sine egne medlemmer.
Lovligt tyveri
- Det her vil jeg betegne som lovligt tyveri. Og det bliver desværre nok ikke særligt svært at overbevise borgmestre i mange kommuner med ejerskab i fjernvarmeværker om at hente penge til at lappe huller i kommunekasser.
Fjernvarmeformanden håber på, at ministeren får lukket muligheden hurtigt.
- Jeg går ud fra, at Folketinget får lukket den her mulighed, så man kun kan få afkast af den kapital, man rent faktisk har skudt ind. Teoretisk kan man lave love med tilbagevirkende kraft. Men det er ikke typisk dansk. Omvendt er det heller ikke typisk dansk at kræve renter af et indskud, man ikke har foretaget, siger Uffe Bro, der er formand for brancheforeningen Dansk Fjernvarme.
Han kritiserer de regler, der har gjort det muligt for Herning Kommune at opskrive egenkapitalen i fjernvarmeselskabet Eniig Varme.
Dermed får kommunen mulighed for at 20-doble det udbytte, man har lov til at hive ud af selskabet, selv om der altså ikke er tilført nye penge.
Det princip er Uffe Bro altså imod, selv om flere af hans medlemmer har tænkt sig at gøre Herning kunsten efter.
- Den her sag handler måske mere om moral end om jura. Men det er nu engang mit synspunkt, siger han.
Også Brian Vad Mathiesen, der er professor på Aalborg Universitet med speciale i energiplanlægning, appellerer også til, at man fra lovgivernes side får lukket hullet.
Han forudser, at fjernvarmeforsyningen i Danmark vil forandre sig markant, hvis reglerne får permanent virkning.
- Vejen mod større afkastkrav vil betyde en gradvis afvikling af den omkostningseffektive fjernvarmesektor med forbrugeren i centrum, som vi har nu, siger han.
Brian Vad Mathiesen henviser blandt andet til Energitilsynets egen analyse af prisforholdene i sektoren.
Samtidig peger han på, at det formentlig aldrig har været hensigten fra kommunernes side, at de skulle hive masser af penge ud af fjernvarmeselskaber.
- Meningen har været at få leveret en billig fjernvarmeløsning, hvor for eksempel overskudsvarme fra affaldsforbrænding kunne bruges.
- Og det er mange steder ret tilfældigt, om det lokale fjernvarmeselskab er kommunalt ejet eller forbrugerejet, siger han.
Ifølge Jyllands-Posten har ejerne af omkring halvtreds andre fjernvarmeselskaber bedt om at benytte de nye regler til at opskrive selskabernes kapital.
OVERBLIK: Derfor kan din fjernvarme blive meget dyrereDanske fjernvarmekunder kan med en ny fortolkning af reglerne risikere at få dyrere varme fremover.
Som Jyllands-Posten fortæller mandag, har fjernvarmeselskabet Eniig Varme i Herning fået lov til at opkræve 172 millioner kroner ekstra hos kunderne over de kommende fire år.
Det svarer i gennemsnit til lidt mere end 9000 kroner per kunde.
Årsagen er, at man har benyttet en ny måde at opgøre selskabets egenkapital. En metode, der i Hernings tilfælde betyder, at egenkapitalen er blevet 30-doblet fra de oprindelige 20 millioner, der er skudt ind i selskabet.
Eftersom egenkapitalen danner udgangspunkt for, hvor meget ejerne må trække ud af selskabet i udbytte, får det stor betydning.
De 172 millioner kroner er beregnet med tilbagevirkende kraft for en længere årrække.
Men den forhøjede egenkapital får også betydning fremover, fordi ejerne får mulighed for at hive flere penge ud af selskabet hvert år.
De nye regler kan få konsekvenser for en lang række andre fjernvarmeselskaber.
Det afhænger af, om ejerne benytter sig af muligheden - men også af hvordan ejerstrukturen er.
Ifølge Jyllands-Posten har et halvt hundrede selskaber tidligere givet udtryk for, at man vil følge trop med Herning. Der er i alt lige over 400 fjernvarmeselskaber i Danmark af meget forskellig størrelse.
I de forbrugerejede selskaber, som står for godt en tredjedel af fjernvarmeleverancen i Danmark, er der - som navnet antyder - imidlertid ingen andre ejere end forbrugerne.
Derfor er den nye fortolkning ikke relevant her.
/ritzau/