Bredt forlig om gymnasiereform

Reform af de gymnasiale uddannelser vil ruste Danmarks studenter til at møde de krav, der venter dem i deres videre uddannelse og tilværelse, og på et arbejdsmarked, der fremover stiller endnu større krav til den enkelte. Hent aftale teksten her.

Regeringen har i dag indgået et forlig om en gymnasiereform med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Aftalen styrker elevernes faglighed, den almene dannelse og øger de unges muligheder for videre uddannelse. Gode gymnasiale uddannelser med dygtige lærere får dermed et vigtigt løft.

Læs om gymnasiereformen her

Vi har en særlig tema-side, der har samlet artikler og indlæg om gymnasiereformen, som har været på vej gennem længere tid.

overblik og indblik her.

De unge skal tidligere og i højere grad udfordres på deres uddannelsesvalg. Flere unge skal tage en erhvervsuddannelse eller erhvervsfaglig studentereksamen (eux), og de unge, der vælger gymnasiet, skal på det nye grundforløb udfordres på deres valg af såvel studieretning som fag og niveauer på fag. Den enkelte elevs valgfrihed i gymnasiet styrkes. De unge skal have et bedre grundlag for at træffe en velovervejet beslutning, om de ønsker at tage en studentereksamen, hf eller en erhvervsuddannelse.

Fremtidens gymnasium bygger videre på 150 års tradition for almendannelse i gymnasiet. Samtidig skal eleverne lære at forholde sig kritisk, selvstændigt og ansvarligt til de nationale, internationale og teknologiske udfordringer, de møder i det moderne samfund. Med reformen styrkes det faglige niveau, elevernes valgfrihed øges og antallet af studieretninger reduceres til 49 i alt på htx (18), stx (18) og hhx (13). Hf styrkes som mønsterbryderuddannelse, så frafaldet kan mindskes, og der indføres tonede fagpakker, der målretter de unge mod professionshøjskolerne og erhvervsakademierne uden, at døren til universiteterne lukkes.
 
For at styrke fagligheden og sikre, at de unge er klar til en gymnasial uddannelse indføres der nu en styrket uddannelsesparathedsvurdering. For at blive erklæret uddannelsesparat skal elever, der søger ind på stx, hhx og htx, opfylde et minimumkarakterkrav på 5,0 i deres uddannelsesparathedsvurdering. Elever, der søger ind på toårigt hf, skal opfylde et minimumskrav på 4,0 i deres uddannelsesparathedsvurdering i 9. klasse. For en positiv uddannelsesparathedsvurdering, må det faglige niveau ikke falde til under minimumsniveauet fra 8. til 9. klasse. 
Niveauet i uddannelsesparathedsvurderingen skal bekræftes ved elevernes afgangseksamen.

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Elever med et gennemsnit på mindst 6 i de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangseksamen får en mulighed for at blive optaget uden at have en positiv uddannelsesparathedsvurdering.

Elever, der ikke opnår et resultat ved folkeskolens afgangseksamen, der svarer til uddannelsesparathedsvurderingens 5,0, får krav på optagelse på en gymnasial uddannelse, hvis de opnår et gennemsnit på mindst 3 i gennemsnit af de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangseksamen. Hvis de søger direkte ind på hf i 10. klasse, kan de optages, hvis de har opnået 02 i dansk og matematik i Folkeskolens afgangseksamen. Hermed bliver folkeskolens afgangsprøve nu en afgangseksamen.
 
De elever, hvis standpunktskarakterer i april måned i 9. klasse opfylder uddannelsesparathedsvurderingens minimumskrav på 5,0, men som får mellem 2 of 3 i gennemsnit i de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangseksamen, er forpligtet til at gennemføre en vejledningssamtale med henblik på at udfordre elevernes valg af ungdomsuddannelse, hvorefter eleven har krav på optagelse på en ungdomsuddannelse, eleven ønsker, det være sig en gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse eller eux.

Reformen styrker mulighederne for samarbejde på tværs af uddannelser og institutioner. Skoler, der udbyder flere uddannelser eller indgår i campussamarbejder, kan fremover samlæse på tværs af uddannelserne i visse fag. Det skal være med til at sikre den geografiske dækning af uddannelserne i hele landet.

Med reformen afsættes der desuden en pulje på samlet 400 mio. kr. i 2017-2024 til ekstra efteruddannelse for lærere og ledere.
 
”Jeg er glad for, at det er lykkedes at indgå et forlig om fremtidens gymnasier, der styrker elevernes faglighed og gør dem klar til videre studier og fremtidens arbejdsmarked. Jeg vil gerne takke de øvrige partier for at udvise stor vilje til sammen at nå en aftale til gavn for de unge,” siger minister for børn, undervisnings- og ligestilling Ellen Trane Nørby.
 
Ændringen af de gymnasiale uddannelser sker inden for den nuværende økonomiske ramme, og implementeres fra skoleåret 2017/18. Adgangskravet gælder dog først fra 2019.
Emneord: Gymnasieelever, Gymnasier, Gymnasiereform, Gymnasiet, Liberal Alliance, Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, SF, De Radikale, Dansk Folkeparti
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 972 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige