Kære politikere i hele Danmark,
I siger ofte, at i gerne vil lytte, så her får i ti ønsker, som Fattigdomsdebatten på DenOffentlige kan præsentere sammen med vores aktive og engagerede læsere. Vi har gennem året fået en række forslag fra kontanthjælpsmodtagere til, hvordan de gerne vil hjælpes. I anledning af jul og nytårsskifte har vi samlet ønskerne i denne liste, hvor du kan læse udsatte danskeres ønsker til en fremtid, der giver mulighed for at de får et liv med mening.
Fattigdomsdebatten boks
Fattigdomsdebatten bidrager med ny viden til fattigdoms-området. Læs tidligere indlæg her:
- Flere fattige øger pres på sundhedsvæsnet
- Folketinget - ikke EU - har forværret fattigdommen i Danmark
- Realitetscheck af uholdbar børnecheck
- Syv gode råd om at overleve på kontanthjælp
- Hvis unge på kontanthjælp var dyr
- Et 80-20 samfund med blindt øje for fattigdom
- Fattigdom er menneskets skyld
Temaredaktør Per K. Larsen har beskæftiget sig med fattigdom og socialt udsatte gennem årtier, og er i dag landssekretær i EAPN.
- Jeg ønsker mig en tidsgrænse for, hvor lang tid kommunerne må bruge på at afklare mig. Kontanthjælp er blevet som en straf uden tidsbegrænsning. Hvis man ikke er 100% klar, skal man undersøges, afklares og aktiveres, men det fører hverken til job eller førtidspension.
- Jeg ønsker mig rådgivning hos de frivillige foreninger og centre, som lytter og yder professionel hjælp. Jobcentrenes kontrol og ”samtaler” er dyb nedværdigende, skaber angst og stress. De der klarer sig selv tænker måske ikke over det, men det hjælper ikke os, der har brug for hjælp. Tværtimod.
- Jeg ønsker mig et arbejdsmarked, der står til rådighed for mig, hvor jeg har ret til arbejde, som jeg kan klare, for jeg vil gerne stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
- Jeg ønsker en boligsikring, som ikke skaber hindringer, men opmuntrer mine børn til at tage fritidsjob og uddannelse. Hvis mine børn får fritidsjob, SU og handicaptillæg, regnes det med i husstandsindkomsten og trækkes fra i boligsikringen.
- Jeg ønsker mig et stedtillæg, som udligner forskellen og ikke tvinger mig til at flytte langt væk. I dag er kontanthjælpen ens over hele landet selv, men det er leve- omkostningerne ikke. Der er stor forskel på at bo i København, Lolland i Århus eller på Mors.
- Jeg ønsker mulighed for at komme til psykolog, for mange arbejdsløse har brug for at få bearbejdet ting, de har været udsat for. Det burde derfor være helt naturligt at man fik adgang til psykolog, når man har gået arbejdsløs i en længere periode. Nogle er gået konkurs, blevet sparet væk, har mistet selvtilliden, blevet bortvist, seksuelle overgreb, mobning, vold, er blevet syge af at arbejde. Eller de er født og vokset op i en familie med misbrug og alle odds imod sig. Det er ikke noget man vælger frivilligt.
- Jeg ønsker mig en kontanthjælp som er lige for mænd og kvinder. Jeg har en kæreste, som hjælper mig, men hvis vi flytter sammen, mister jeg min kontanthjælp. Han tjener ikke så meget, at vi kan leve af hans løn. Jeg ønsker at kontanthjælp bliver lige som dagpenge og pension. Den skal ikke være afhængig af kærestens indkomst. Det der sker nu, går især ud over kvinder og børn.
- Jeg ønsker mig at Folketinget også beslutter hvad der skal ske med de mange unge, som lever under fattigdomsgrænsen. Der er kommet en fattigdomsgrænse som Folketinget har besluttet.
- Jeg ønsker mig et system som gør folk raske og klar til at gå på arbejde igen og ikke som i dag, hvor kommunerne betaler bonus til private aktører og medarbejdere, som får syge tilbage i arbejde. Jo hurtigere, jo flere penge.
- Jeg ønsker at blive behandlet som et menneske, der gør hvad jeg kan og ikke som nu, hvor det er tilladt at gå i en lang bue uden om dig, hvis du mister dit arbejde, går konkurs eller bliver varigt syg. Befolkningen må sparke til dig. System »Jobcenter« må behandle dig som affald med deres restriktioner, praktikker, jobsøgningskurser, aktivering, sanktioner. Systemet kan stoppe dit liv nu og her. De lukker bare kassen, hvis de har lyst (og den er rigtig svær at få åbnet igen, tro mig!).
- Jeg har læst at kommunerne ønsker sig en rådgivning, hvor hjælpen bliver koordineret og som virker efter hensigten. Det ønsker jeg mig også.
Har du flere ønsker til listen så skriv netop dit ønske som kommentar herunder. Fattigdomsdebatten vil efter nytår samler alle ønsker og sender dem til Statsministeren, partierne i Folketinget og Kommunernes Landsforening med ønske om et godt og konstruktivt nytår.
Godt nytår og tusind tak for alle reaktioner og bidrag i året, der er gået,
Per K. Larsen