Budgetloven virker: Nu holder kommunerne budgettet

Budgetloven virker. Kommunerne holdt sidste år budgetterne og brugte 1 kroner mindre for hver 100 kroner i budgettet. FOA kritiserer kommunerne mens KL peger på budgetlovens effekt.

Kommunerne brugte i 2016 2,9 milliarder kroner mindre på folkeskoler, daginstitutioner samt udsatte børn, handicappede og ældre, end de havde planlagt.

Det manglende forbrug vækker harme hos forbundssekretær hos FOA, Helena Mikkelsen.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for læserne. Det skaber værdi for 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

 

- Hvis vi omsætter pengene til lønninger, kunne kommunerne for eksempel have ansat mere end 7000 ekstra fuldtidsmedarbejdere i ældreplejen, hvor både ansatte og borgere i årevis har råbt højt om for ringe normeringer, siger hun.

Ifølge en opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet brugte kommunerne 2,9 milliarder kroner mindre, end der sidste år var budgetteret på såkaldte serviceudgifter. Tallene stammer fra Danmarks Statistik.

Udtrykket serviceudgifter dækker over kommunernes udgifter til den daglige drift. Det vil sige udgifter til at drive daginstitutioner og folkeskoler samt udgifter til udsatte børn, handicappede og ældre.

I opgørelsen kan man se, at en del af de penge, som kommunerne har sparet på den daglige drift, er brugt på at bygge nyt. Kommunerne har brugt 1,9 milliarder kroner mere på anlæg, end de havde planlagt i budgetterne.

- Økonomiaftalen mellem KL og regeringen udstikker ikke en forgyldt ramme til velfærd, siger Helena Mikkelsen.

- Og når kommunerne så oven i købet lader være med at bruge penge på velfærd og i stedet prioriterer at bygge nye bygninger, så kan det for alvor mærkes blandt både borgere og ansatte.

KL: Budgetloven virker

Når kommunerne nu kan holde budgettet skyldes det ifølge KLs formand en frygt blandt kommunerne for at blive straffet på pengepungen, hvis de overskrider budgettet. Derfor holder kommunerne lidt ekstra i lommerne, forklarer Martin Damm (V), der er formand for Kommunernes Landsforening (KL), .

- Det skyldes hovedsagelig den budgetlov, der er. Hvis kommunerne bruger mere end budgetteret, så bliver de straffet økonomisk. Det gør, at langt de fleste kommuner stiller sig en lille smule fra kanten, siger han.

Velfærdsdebat på DenOffentlige

Den offentlige sektor er på mange måder styrende for holdninger og værdier i samfundet, fordi den er så stor.
Derfor er debatten om den offentlige sektor og velfærdssystemet væsentlig.
KL toppolitiker mener ikke du skal yde ekstra, og synes du skal være glad, når du har opfyldt standardiserede krav.  
Var det det, vi ville med velfærdsstaten? 

Se flere historier på denne temaside.  

 

Han peger på, at 2,9 milliarder kroner i det store regnskab udgør 1,2 procent af den samlede mængde penge, der var sat af til den daglige velfærd.

- Hovedforklaringen her er, at du er nødt til at have en lille buffer i hver kommune. Hvis der bliver tegnet en streg i jorden, og du bliver skudt, hvis du går over, så stiller du dig lige et stykke fra stregen, siger Martin Damm.

Omprioriteringsbidraget skabte usikkerhed

Derudover var 2016 et særligt år ifølge Martin Damm. Ifølge KL-formanden herskede der sidste år en vis usikkerhed om kommunernes økonomi.

- Vi havde det famøse omprioriteringsbidrag. Vi vidste ikke, om vi var købt eller solgt. Det blev først fjernet ved økonomiforhandlingerne om sommeren, siger han.

Også udviklingen i antallet af flygtninge har haft en effekt. Efter kommunerne i 2015 oplevede en voldsom stigning i udgifterne, bød 2016 på langt færre flygtninge.

Det betød, at nogle penge forblev i kommunernes lommer, forklarer Martin Damm.

S og minister tilfredse

Evnen til at overholde budgettet får støtte hos Socialdemokratiet, hvor kommunalordfører Magnus Heunicke siger:

- Det her billede har vi set, siden vi indførte budgetloven. Hver kommune skal sikre sig, at de ikke går over grænsen. Kommunerne skal have lidt luft op til grænsen, og når der er 98 kommuner, bliver det et stort beløb. Det kan ikke komme bag på nogen, siger Heunicke.

Ifølge økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) er resultatet af serviceudgifterne et udtryk for, at kommunerne løser opgaverne mere effektivt.

/ritzau/

 

Emneord: Budgetlov, Budgetaftale 2016, Regnskab, Kommunernes Landsforening, FOA, Magnus Heunicke, Socialdemokraterne, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Simon Emil Ammitzbøll, Martin Damm, Velfærdsdebatten, Omprioriteringsbidrag, 210417
Kommentarer
  • 21.04.17 M.S. Carstens
    Ps

    Ja, sidste var, at den kære kom hjem fra sygehuset, med 6 slags medicin, som han først efter 10 dage fik hjælp til at håndtere og visitator er endnu ikke færdig med visitationen hertil, for hun er nemlig gået på ferie !

    Tak Gud, at nogen UDEN FOR det dyre bureaukrati kan tænke selv og også tør handle derpå!

  • 21.04.17 M.S. Carstens
    budgetter flyttes

    Er det okay, at man sparer x% på kernevelfærden og samtid lader burokratiet stige med det dobbelte?

    Et eksempel fra Thisted Kommune:
    For 11 år siden var der en visitator fra hjemmeplejen, der bevilligede xxx hjælp i løbet af 24 timer.
    I dag skal to visitatorer, køre hver 60km i hver sin bil, for at visitere samme borger,
    + at der nu også skal sættes en hverdags-reetablserings-terapeut ind.
    Borgeren blev, i anden henseende, reddet fra manglende ilttilførsel, pga. en vagtsom sosuassistet, men hverken visitator eller reetabliseringsassistent er færdig med deres arbejde, for de har jo stadig ikke fået afsluttet deres "værdifulde" dokumentation for, at denne borger ikke kan få 5 minutter ekstra hjælp om ugen, til rengøring af spiseplads, køkkenvask og mikrovn.
    Det der nu 6-7 personer der til nu, hver har brugt timer på siden december, uden at være kommet videre, da borgeren for måned til måned kun bliver dårligere, UDEN at der til d.d. er kommet en endgyldig afgørelse på de stakkels 5 minutters ekstra hjælp pr. uge.

    Næste afsnit kan blive:
    Bureaukratiets ansatte i kommunen tjente deres og da de ikke kunne blive enige om, hvem der skulle hjælpe effektivt, døde borgeren da han kom hjem efter lungebetændelse, da visitator også lige her, skulle bruge xx dage på, at undersøge, om den hjælp nu også var nødvendig.

    Jo, jo, det går godt med budgetterne;
    Borgeren kan kradse af, bare bureaukratiet kan fryde sig over sine lønninger!

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige