Hverdagsrehabilitering, som er kernen i projektet, er i dag et almindeligt ord inden for plejesektoren, og hver kommune har indført deres form for hverdagsrehabilitering i tilknytning til borgere, der bor i eget hjem, og som har behov for hjemmepleje.
Kolding Kommune er ikke anderledes, hvad det angår, men Kommunen har taget skridtet videre, og har også indført hverdagsrehabilitering for borgere, der bor på kommunens plejecentre.
”Det er vigtigt, at vi også støtter beboere på plejecentre i at udvikle og bruge de ressourcer, som personen er i besiddelse af. På den måde støtter vi personen til stadig at drage omsorg for sig selv og fokusere på de ting, der er meningsfulde for den enkelte”, siger seniordirektør Lone Rasmussen.
Hver enkelt beboer på alle kommunens plejecentre får en samtale med en medarbejder på plejecentret og en ergoterapeut eller fysioterapeut. Hvis beboeren ønsker det, inviteres pårørende med til samtalen. Ved samtalen er beboeren og beboerens hverdag i fokus med henblik på at finde frem til, hvordan personalet bedst støtter beboeren til en hverdag, der giver mest mulig livskvalitet. Der sættes mål for funktioner og aktiviteter, som beboeren ønsker at opnå eller bevare, og der lægges en plan for, hvordan det bliver inddraget i hverdagens gøremål.
”Selv små ting, kan have stor betydning for, at en beboer kan vedligeholde sit funktionsniveau og bevare funktioner. Er du på et tidspunkt af en eller anden årsag kommet til at sidde i en kørestol, varer det ikke længe før du har mistet evnen til at gå. Det er derfor vigtigt, at vi hele tiden har for øje, hvordan vi hjælper det enkelte menneske med at genvinde funktioner, der på grund af sygdom eller skade har medført midlertidig tab af funktioner”, fortæller fysioterapeut Lise Lindvig Erlandsen.
Personale uddannes
For at alle medarbejdere har opmærksomhed på, at støtte beboerne til at bevare deres funktioner, deltager alle medarbejdere på kommunens plejecentre i et undervisningsforløb.
”Alle medarbejdere har deltaget i undervisningen, og det gør, at vi er fælles om de mål, der bliver sat for beboerne, og at vi alle sammen har fokus på, at hjælp til selvhjælp er til glæde og gavn for beboerne. Det er dejligt, som personale at se, når beboere liver op, når de oplever, at de faktisk kan mere end de selv havde troet”, siger gruppeleder Laila Hede Hansen.
Det handler om, at beboere på plejecentre i så høj grad, som muligt oplever livskvalitet i hverdagen, og at den enkelte beboer fortsat føler sig værdsat og oplever at have ansvar og bestemmer over eget liv.
De fleste mennesker oplever en tilfredshed ved at bruge sig selv og handle. Og hvis det, du gør, også påskønnes af andre, er det i høj grad med til, at man føler sig værdifuld og værdsat.
Når personalet f.eks. støtter en beboer til selv at rede håret, kan det give beboeren en fornemmelse af selvværd over at kunne noget, selv om de har behov for hjælp til den øvrige personlige pleje. Når en beboer hjælper med at tage af bordet efter frokost, eller hjælper med at skænke kaffe til sidemanden, kan det give beboeren en følelse af at være til gavn for andre i et fællesskab. Og når beboere bliver spurgt til, hvordan de har det, og hvordan de kunne tænke sig, at deres hverdag skal være, er det med til at give beboerne en oplevelse af, at det har betydning for andre, at de har et godt liv.
Livskvalitet og selvbestemmelse er netop kendetegnende for, hvordan livet leves og udvikles på plejecentrene i Kolding Kommune, og bygger på de samme værdier og anbefalinger, som Ældrekommissionen er kommet frem til i deres rapport: ”Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem”.
Case:
Bent er 78 år og flyttede på plejecenter for godt et år siden. Bent har ikke været gift og har ikke nogen børn. Han fortæller selv, at han altid har været lidt af en enspænder. Inden han flyttede på plejecenter havde han meget svært ved at overskue og klare de daglige opgaver i hjemmet.
Bent var på trods af, at han har mange fysiske ressourcer, gået i stå og havde mistet troen på, at han kunne noget.
Bent fik en samtale med en medarbejder fra plejecentret og en ergoterapeut for at drøfte, hvordan personalet kan støtte Bent til at gøre nogle flere ting i hverdagen. De fandt i fællesskab frem til, at Bent fremover vil:
stå for fodring af husets kat
vaske sit hår selv, når han er i bad
hjælpe med forskellige daglige aktiviteter
gå ture
Personalet støttede i starten Bent til at huske at fodre husets kat 3 gange om dagen. Bent tager opgaven meget alvorligt og husker nu selv på, når katten skal have mad. Bent har det godt med at have en selvstændig opgave. Det giver ham følelsen af at kunne bruges til noget.
Bent er blevet i stand til at klare det meste af badet selv, når personalet blot støtter ham ved at fortælle, hvad han skal.
Bent hjælper med forskellige dagligdags aktiviteter, såsom at samle en bænk, vande blomster udendørs, gå ned med aviser og flasker osv. Han har også påtaget sig opgaven at hjælpe med at tage flaget ned, når der har været fødselsdage.
Bent deltager meget mere i fællesskabet og hans dør står nu mere åben ud til fællesrummet.
Navnet i casen er ændret.
