En grøn sprællemand på væggen betyder, at her må man både larme og løbe. En gul sommerfugl giver lov til lidt larm og uro. Mens en rød skildpadde er signal om, at her skal man være stille og rolig.
”I starten hviskede vi i de rum, hvor skildpadden er. Nu snakker vi bare almindeligt,” fortæller Anika Beck, ni år.
Da hun og alle de andre børn mødte op på Hedely SFO den 1. maj sidste år, var de tre symboler fordelt på vægge og vinduer. Målet var at hjælpe børn med diagnoser og andre vanskeligheder, så de nemt kunne finde ud af, hvordan SFOens forskellige rum skulle bruges.
”I vores børnegruppe inkluderer vi også børn, der har brug for tydelige rammer. Og det har vist sig, at alle børn har glæde af. At symbolerne sætter rammer for deres adfærd i fællesskabet,” siger inklusionstovholder Marianne Loftager.
Mindre skældud
Malte Eichhorst på otte år fortæller om tiden før farver på væggene.
”Vi løb altid alle steder. Så fik vi nogle gange skældud. Og nogle gange ikke,” forklarer han.
Marianne Loftager genkender den forklaring. For tidligere var reglerne mere afhængige af, hvad de ansatte syntes den konkrete dag.
For Nicolai Grønlund har farverne gjort det fuldstændig klart, hvor han har lyst til at være.
”Grøn betyder, at man må lege i rummet. Rød betyder, at man skal gå et andet sted hen,” siger han.
Men legekammeraten Anika Beck tager de røde områder i forsvar.
”Hvis jeg er trist, vil jeg bare være stille. Så er det rart med de røde rum,” siger hun.
Erfaringerne i Hedely SFO er, at farverne betyder fælles forventninger, færre konflikter og mindre skældud.”Nu ved vi, om vi må larme eller skal være stille,” siger Malte Eichhorst.
