CETA viser vejen for samhandel, jobskabelse og frihed

CETA er en vigtig sejr for mulighederne for samhandel, for gennem stærke relationer skabes der muligheder for alle.

Onsdag den 15. februar stemte et flertal i Europa-Parlamentet for CETA-aftalen. Det var en god dag for Europa og Canada i dag. Der er grund til at kippe med flagene i alle EU’s lande og i Canada. Frihandel, velstand og velfærd går hånd i hånd, og gennem stærke relationer skabes der muligheder for alle.

Europa-hjørnet

Europa's lande og det europæiske samarbejde står med nogle af de største udfordringer siden Anden Verdenskrig. Det er derfor væsentligt med debat og åbenhed, og derfor har DenOffentlige valgt at etablere en selvstændig sektion for Europa-debatten. 

Alle aktører - kritikere og tilhængere - opfordres til at deltage i debatten enten med indlæg eller som egentlige udgivere, der tager et medansvar for at sætte fokus på Europas situation.

Følg Europa-debatten her.

Det er ikke hvem som helst, der indgår aftale om frihandel. EU er verdens største og stærkeste økonomi, hvilket vi ofte glemmer. Canada har efter finanskrisen haft årlige vækstrater på mellem 1,5 og 4%. Ikke uvæsentligt for os i Europa, der har kæmpet noget mere med at få væksten i gang.

Men denne aftale handler om meget mere end vækst. Den handler om en vigtig sejr for mulighederne for samhandel. Det er vigtigt i en tid, hvor Storbritannien taler om samhandel, men bakker ud af verdens største succes på området, og hvor det nye regime i USA søger at trække frihandel tilbage til 1950’erne under sloganet “America First”. Lande og økonomier, der lukker sig om sig selv, har aldrig været gode nyheder for nogen i verden.

Med CETA-aftalen er vi i EU med til at vise den videre vej for samhandel, jobskabelse og frihed. De beskyttelser for miljø, arbejdstagerrettigheder, forbrugerbeskyttelse og retssikkerhed, som aftalen giver, er betydelige og væsentlige. Der er politiske ønsker om “mere af” eller “mindre af”, men der er frem for alt et rammeværktøj, som kan påvirkes og bearbejdes i årene frem.

 

FAKTA om CETA

CETA's indhold
  • Varehandel: 99 pct. af tolden mellem EU og Canada afskaffes (kun få følsomme landbrugsprodukter beskyttes fortsat med told). 
  • Udvidet adgang til at levere tjenesteydelser på hinandens markeder, herunder på det maritime område og finansielle tjenesteydelser. 
  • Offentlige udbud: europæiske virksomheder får muligheder for at byde ind på offentlige canadiske kontrakter – og vice versa. 
  • Adgangen til at investere lettes. 
  • Investeringsbeskyttelse: Tvistbilæggelse i form af en investordomstol, hvor investorer kan sagsøge myndigheder og kræve erstatning for lovgivning, der truer deres investeringer, f.eks. ekspropriering.  
  • Intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder beskyttelse af lokale specialiteter med geografiske indikationer (fx parmaskinke). 
  • Bæredygtig udvikling, miljø og arbejdstagerrettigheder.
 
Hvordan bliver CETA vedtaget?
Proceduren for vedtagelse af aftaler med såkaldte tredjelande er beskrevet i art. 218 TEUF, der sammen med art. 207 TEUF om den fælles handelspolitik beskriver proceduren i forbindelse med CETA-aftalen.
 
EU begyndte at forhandle CETA-aftalen i 2009 og forhandlingerne blev afsluttede i år. 
 
Da CETA er en såkaldt blandet aftale, skal den godkendes i Ministerrådet og Europaparlamentet og alle medlemslande skal ratificere den. 
 
Formelt kræver beslutningerne i Rådet et kvalificeret flertal. Men man vil fra EU-formandskabets side forsøge at opnå enighed i forbindelse med Rådets beslutninger om undertegnelse og indgåelse af CETA-aftalen. Rådet skal på mødet også godkende en fælles erklæring fra EU og Canada (Joint Interpretative Declaration ) om fortolkningen af en række specifikke elementer i aftalen.
 
Det Europæiske Råd er ikke som sådan formelt involveret i forhandlingerne af CETA-aftalen efter artikel 218 TEUF, men aftalen kan selvfølgelig godt blive drøftet på møderne i Det Europæiske Råd.
 
Selve undertegnelsen af aftalen skete på et EU-Canada-topmøde den 30. oktober 2016. 
 
Når aftalen er undertegnet, kan den nationale ratifikationsproces i de enkelte medlemslande begynde. Først når alle medlemslandene har ratificeret aftalen og Europa-Parlamentet har godkendt den, kan aftalen fuldt ud træde i kraft. Det ansvarlige udvalg i Europa-Parlamentet for behandlingen af CETA-aftalen - udvalget for international handel - vedtog på et møde den 24. januar 2017 en indstilling, der anbefaler, at det samlede Parlament godkender CETA-aftalen. Europa-Parlamentet godkendte herefter aftalen på et plenarmøde den 15. februar 2017.
 
Emneord: Europabevægelsen, Europa, Europæisk samarbejde, Stine Bosse, CETA, Europa-Parlamentet, Frihandel, Vækst, 270217
Europabevægelsen på DenOffentlige.dk I Europabevægelsen mener vi, det er afgørende, at Danmark deltager helhjertet i det europæiske samarbejde, for i fællesskab står vi stærkest. Danmark skal være med til at finde de fælles løsninge...
Aktivitet: Artikler: 18 | Events: 2 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 27.02.17 Kim Wittenburg Kolbe
    Europabevægelsen

    Europabevægelsen går helhjertet ind for EU samarbejdet, også CETA handelsaftalen.
    Men aftalen er meget mere en en handelsaftale, faktisk handler det ikke meget om handel.
    Aftalen skal bl.a. åbne op for udenlandske virksomheder, banker og investorer kan erhverve danske indtitutioner.
    Som der står, der skal være lettere adgang til investeringer,
    Investeringsbeskyttelse, hvor investorer kan sagsøge staten og søge erstatning, såfremt lovgivning begrænser vitksomhedens muligheder for profit.
    Ekspropiation angives, som eksempel, et andet eksempel kunne være begrænsning i adgang til cigaretter og tobak, eller extra afgift på sukker, eller sodavand - fantasien har ingen grænser.
    Allerede nu er der eksempler på sagsanlæg, der griber ind i et lands ret og muligheder for at bruge de reguleringer, man ønsker at indføre.
    Altså virksomhederne og kapitalen sætter vort demokrati og sture ud af kraft!
    Levering af tjenesteydelser på hinandens markeder, javist, med regeringens interesse i privatiseringer, går der ikke længe før vor vandforsyning og rensningsanlæg, sammen med skoler, plejehjem, hospitaler og andre almenfunderede opgaver bliver solgt hen over hovedet på befolkningen.
    Indflydelsen på arbejdsmarkedet og reglerne vil komme under et voldsomt pres, investorerne vil modsætte sig regler og sftaler, det forringer deres investeringer.
    Hvordan. politikerne i båd de enkelte medlemslande, incl. DK, og EU kan tiltræde en sådan udemokratisk aftale, som CETA, SSID aftalen er mig komplet uforståeligt.
    Vor handlefrihed bliver nu ikke kun overdraget til EU, men også til udenlandske kapitalinteresser!
    Det er ikke en aftale, der tilgodeser forbrugerne og befolkningen, men kun virksomhederne og kapitalen.
    PS: CETE - bogstaverne kan efter ønske udskiftes med, TIP, TTIP, m.fl.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige