CLEVER sætter fire nye ladestandere op på Nørrebro og Østerbro i København

Infrastruktur

20/03/2017 09:30

Vibeke Agerdal Kristiansen

CLEVER har netop sat strøm til fire nye 22 kW ladestandere i København - på Nuuks plads på Nørrebro og ved Vibenshus Runddel på Østerbro.

De nye ladestandere supplerer CLEVERs omfattende ladenetværk og giver københavnerne bedre lademuligheder.

CLEVER vil inden udgangen af 2017 sætte 120 nye 22 kW ladestandere op i hovedstadsområdet og i Sydsverige, som skal supplere CLEVERs ladenetværk. På Nørrebro er der også sat ladestandere op ved Nørrebros Runddel i 2017. Og på Østerbro er der sat ladestandere op nær Trianglen, Østerport Station og Svanemøllen Station i 2017.

En del af Nordens hurtigste ladenetværk

De nye 22 kW ladestandere vil alle indgå i CLEVERs ladenetværk. CLEVERs ladenetværk tæller mere end 1000 ladepunkter i Danmark, Sverige og Tyskland. Ladestanderne i CLEVERs netværk er alle med 22 kW og opefter. Det gør det nemt for elbilister på farten, der har brug for hurtig opladning af elbilen.

Tilgængelighed er vigtig
Med ladestandere i byen følger udfordringen med, at biler holder parkeret på ladepladserne uden at lade på ladestanderne. I CLEVER opfordrer man generelt til, at elbilister tager hensyn til hinanden og bruger ladepladserne, hvis man har brug for strøm og parkerer på generelle parkeringspladser, hvis man blot skal parkere.

”En ladestander er kritisk infrastruktur. Som elbilist er du afhængig af at kunne komme til ladestanderen for at kunne få strøm på elbilen og kunne komme videre. Derfor gør vi meget for at få skiltning på pladserne hurtigst muligt, og vi opfordrer generelt til, at man benytter ladepladserne til at lade op, og ikke blot til parkering, siger Casper Kirketerp-Møller, adm. direktør i CLEVER.

Ladestanderne er samfinansieret af EUs ’Connecting Europe Facility’-program.

Læs mere om projektet på: https://clever.dk/eu-project/

De fire nye ladestandere står på:

  • Laurids Skaus Gade 5 (Nuuks plads), 2200 København N
  • Aldersrogade 4 (ved Vibenshus runddel), 2100 København Ø

Der vil blive skiltet på ladepladserne, at pladsen de er forbeholdt elbiler. Københavns Kommune sætter skilte op, og de er på vej. Men indtil skiltene er sat op, vil der være risiko for at ladepladsen er optaget af andre biler. Når skiltet med forbeholdt elbiler er sat op vil konventionelle biler få bøder for at holde på pladserne.

Mest Læste

Annonce