Coop arbejder systematisk med at mindske butikkernes madspild, men det vil altid være et konkurrencevilkår, at kunderne forventer et bredt sortiment af varer, når de triller indkøbsvognen rundt i supermarkederne.
Sådan lyder det fra Signe D. Frese, der er miljøchef i Coop, efter at Miljøministeriet har opgjort supermarkedernes og købmændenes årlige madspild til 150.000 ton om året.
- Kunderne forventer mange varer i vores butikker, når de kommer 19.50 og skal ud at handle. Så det er en del af udfordringen, at kunderne gerne vil have et bredt sortiment, siger Signe D. Frese.
- Kunderne har ikke lyst til at komme ned i en tom butik, for så går de bare et andet sted hen, siger hun.
Hun afviser dog, at butikkerne køber for meget ind, for at der skal være varer på hylderne.
Coop, der har butikskæderne Kvickly, Superbrugsen, Dagli'Brugsen, Fakta og Irma, startede sidste år en række tiltag, der har til formål at reducere madspildet med 10 procent. Det går blandt andet på at nedsætte prisen på varer, der snart har sidste udløbsdato.
Coop sætter desuden spørgsmålstegn ved, om madspildet rent faktisk er så stort, som Miljøministeriet har opgjort det til.
- Men det er ikke så afgørende, hvor stort spildet er. Det vigtigste er, at der bliver gjort noget ved det, siger Signe D. Frese.
Miljøministeriet har en række anbefalinger, der skal være med til at minimere butikkernes madspild. En anbefaling går blandt andet på at give maden væk til for eksempel sociale organisationer, men det er ifølge Signe D. Frese ikke muligt.
- Vi må ikke give en pose æbler væk, hvor et enkelt er stødt. Det er i strid med handelsnormerne. Vi ville ellers hellere end gerne forære nogle af de usælgelige varer væk til velgørende organisationer, siger hun.
Ekspert om madspild: Kunder og butikker deler ansvar
Det er både forbrugernes og butikkernes ansvar, at der årligt går enorme mængde mad til spilde i de danske dagligvarebutikker. Kunderne forventer et bredt sortiment af friske varer, og det behov opfylder butikkerne.
Det vurderer Flemming Birch, der har sit eget rådgivningsfirma inden for detailbranchen. Miljøministeriet har opgjort madspildet i de danske dagligvarebutikker til 150.000 ton om året.
- Der er en kontrakt mellem butik og kunde, der går på, at kunderne vil have friske varer, og at der skal være mange af dem. Kunderne vil ikke gå forgæves, og derfor er butikkerne nødt til at have mange varer på hylderne, siger Flemming Birch til Ritzau.
Han giver et eksempel med rugbrød. Her forventer kunderne, at der skal være mange forskellige rugbrød at vælge imellem i flere størrelser, og at brødene skal være friske.
- Hvis alt det skal være opfyldt, så ender vi en situation med madspild. Det kan ikke undgås, siger Flemming Birch.
Han vurderer derfor, at det både er forbrugerne og butikkerne, der deler ansvaret for, at der bliver smidt så meget ud.
- Hver eneste gang man står henne ved mælkehylden og vælger at tage den mælk længst inde, så bidrager man til madspildet. Der er en del, som bare tager den forreste vare, men rigtig mange vælger altså den vare, der har længste holdbarhed, siger han.
Flere butikker arbejder med såkaldte "datovarer", hvor varer, der nærmer sig udløbsdatoen, bliver solgt til nedsat pris. Det er en god idé, vurderer Flemming Birch, men det er langt fra nok.
- Der er for meget alt eller intet lige nu. Hvis varen er ved at blive for gammel, får du nærmest varen smidt i nakken, siger han.
- Forbrugerne vil gerne købe varer, der er ved at udløbe, men så skal vi også kunne få dem billigere. Så længe vi betaler fuld pris, så går man efter de mest friske, siger han.
/ritzau/
