Vel er det ganske imponerende og fortjener i sig selv stor ros, når offentlige myndigheder nærmest på decimal indfrier målene i den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi. Derfor skal der også roses på den front, for det er en præstation, som fortæller historien om en effektiv og dygtig offentlig sektor. Tillykke med denne demonstration af, hvor fantastiske muligheder der er, når den offentlige sektor leverer ved kasse 1.
Digitalisering - temaside
Danmark er under digitalisering. Følg med i udviklingen på vores tema-side her.
Mangler dine budskaber? Så bliv udgiver på DenOffentlige. Skriv til os.
Der mangler noget
Men de flotte resultater rejser også spørgsmålet, hvornår og hvorfor digitalisering er blevet et mål i sig selv.
Der var engang, hvor argumentationen for at digitalisere handlede om at høste værdierne af digitale muligheder - i digitaliseringsstrategien konkretiseret ved besparelser på porto, papir, kuverter, den tid, som medarbejdere og borgere brugte på snailmail og de nye muligheder for samfundets udvikling som teknologi hele tiden tilbyder os.
Effekten skulle jo helst opveje den naturlige konsekvens vi så for nylig, da folketinget indgik en ny postaftale. Debatten om den afdækkede, at digitaliseringen af vores kommunikation har fjernet 85 ud af 100 almindelige gammeldags brevforsendelser i løbet af ganske få år. Ironisk nok har den offentlige digitaliseringsstrategi dermed bidraget til at fjerne eksistensgrundlaget under det statsejede danske postvæsen. Men hvilke værdier er så kommet i stedet? Hvor mange flere arbejdspladser har digitaliseringen bibragt til som erstatning for de mange tusinde færre postansatte i PostDanmark - for få år siden omkring 20.000 ansatte og i dag under 10.000?
Mere af Nick Allentoft
Gevinsterne et sted har en pris et andet sted, og ud fra et almindeligt samfundshensyn er det vigtigt, at en offentlig myndighed som Digitaliseringsstyrelsen er opmærksom på den værdiskabelse - eller manglende værdiskabelse - der følger med.
Der er meget at lære
Den offentlige økonomi har det med at sluge besparelser et sted, og forbruge dem et andet inden nogen rigtigt opdager det.
En af årsagerne er, at man opererer med projekt- og pulje- og strategi-økonomi, hvor politikerne bevilger millioner og milliarder til at gennemføre forandringer og fornyelser, men alt for ofte glemmer at effekten af selvsamme skal leveres ved kasse et efterfølgende.
En kendt svaghed ved offentlig økonomi er, at det er svært ved at høste effekten af investeringen i forskellige projekter. Enten fordi projekterne er midlertidige eller også fordi effekten af projekterne opstår på et andet budgetområde end selve projektet. Illustreret negativt men dog logisk ved ovenstående effekt af, at offentlig digitalisering har kvalt det statslige danske postvæsen!
Derfor har vi en udpræget kultur, hvor der bevilges penge til at gennemføre projekter i den ene kasse, mens penge sparet i en anden kasse får deres eget liv på andre projekter - og vupti så står systemet i stedet med en politisk beslutning om et forhadt omprioriteringsbidrag, fordi økonomien må styres på en eller anden måde.
Fortæl om effekten
Den aktuelle status på den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi ville derfor have vundet stor ære ved at belyse i det mindste bare tre væsentlige forhold:
-
Hvor mange penge er der investeret i offentlig digitalisering
-
Hvor mange besparelser har det ført til på bl.a. porto og papir og tid
-
Hvilken effekt har det haft for borgere og myndigheder, erhvervsliv og samfundsøkonomi
Så ville vi kunne få en værdifuld debat om betydningen af det digitale samfund.
Lige nu er det vanskeligt at se forholdet mellem mål og midler, og det er nu engang ærgerligt når fokus er så meget på ressourcer og begrænset økonomi.
