Daghuset Enggården: Et bud på døgninstitutionernes fremtid

Døgninstitutionen Holmstrupgård i Region Midtjylland har med et dagtilbud til psykisk sårbare unge vist, at man ikke nødvendigvis behøver blive anbragt for få gavn af døgninstitutionernes ekspertise.

I 2013 åbnede et nyt specialiseret dagtilbud i det sydlige Aarhus. Selvom det ikke er hver dag noget sådant indtræffer, er et nyt dagtilbud ikke i sig selv nogen opsigtsvækkende begivenhed og det sker jo med jævne mellemrum at en af landets kommuner tager et nyt tilbud i brug. Alligevel var der flere forhold ved Daghuset Enggården, som tilbuddet hed, der vakte opsigt.

Læs mere fra debatten om bosteder

Vi samler de væsentlige historier om bosteder på denne temaside. 

For det første havde de unge, som dagtilbuddet skulle hjælpe, så omfattende psykologiske og psykiatriske problemstillinger, at de indtil da blev opfattet som værende i målgruppen til en anbringelse på et døgndækket behandlingstilbud. For det andet var der tale om et usædvanligt tæt regionalt-kommunalt samarbejde mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune, som i fællesskab havde udviklet og skabt dagtilbuddet. Og for det tredje blev dagtilbuddet startet af en specialiseret døgninstitution, som lod nogle af sine mest erfarne medarbejdere stå i spidsen. 

Holmstrupgård, som døgninstitutionen hedder, havde taget initiativ til udviklingen af et nyt tilbud på baggrund af en mere og mere tydelig tendens til, at kommunerne valgte anbringelser på døgninstitutioner fra til fordel for ambulante eller hjemmebaserede indsatser og anbringelser i plejefamilier. En tendens, der ikke alene kan mærkes på Holmstrupgård eller i Region Midtjylland, men som mange døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder mærker. Fra 2010 til 2015 er antallet af anbringelser på døgninstitutioner og opholdssteder faldet med 25 %. 

Udviklingen er dels drevet af et kommunalt ønske om at øge andelen af anbringelser i familiepleje, dels af et større fokus i kommunerne på at forebygge anbringelser. I stedet skal en større del af den sociale indsats foregå, mens det udsatte barn eller den udsatte unge bor hjemme. 

Udviklingen sætter naturligvis døgninstitutionerne under pres og mange døgninstitutioner skæres i disse år ned eller lukkes helt. Uanset at årsagerne til denne udvikling ud fra effektiviseringshensyn kan være velbegrundede, er der risiko for, at etablerede faglige miljøer, der samler mange års erfaring og ekspertise i behandling af udsatte børn og unge nedbrydes. Et tab af specialisering, som i sidste ende kan betyde ringere social indsats. 

Invitation til samarbejde

Denne bekymring blev også delt hos ledelsen på Holmstrupgård og i Region Midtjylland, som derfor inviterede Aarhus Kommune og Metodecentret til at deltage i udviklingen af et nyt dagtilbud. Målet var at benytte Holmstrupgårds ekspertise på en ny måde, som var bedre i tråd med kommunernes ønsker til udviklingen på området. 

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

Derfor satte Holmstrupgård, Region Midtjylland, Aarhus Kommune og Metodecentret sig sammen i begyndelsen af 2012 for at undersøge muligheden for at udvikle et nyt tilbud til psykisk sårbare unge, der kunne fungere som reelt og fagligt bæredygtigt alternativ til anbringelse. Muliggjort af en satspuljebevilling åbnede Enggården året efter og Metodecentrets evaluering er nu offentliggjort. 

Evalueringen vurderer behandlingsforløbene for 22 unge, der i løbet af Enggårdens første tre år gennemførte det 15 måneder lange behandlingstilbud. Evalueringen baserer sig på spørgeskemadata og interviews fra unge, forældre, deres kommunale sagsbehandlere og personalet på Enggården.

Unge med mange udfordringer

Evalueringen viser, at de unge på Enggården generelt har mange udfordringer relateret til psykiatriske diagnoser såsom autisme, grundlæggende udviklingsforstyrrelser og ADHD. Derudover har de unge ofte også yderligere problematikker, som fx lavt selvværd, social isolation og selvskadende adfærd. Og de har på grund af deres vanskeligheder i en længerevarende periode enten stået uden et passende skoletilbud eller har haft et meget højt fravær i skolen.

Målet med de unges tilknytning til Enggården er for de flestes vedkommende derfor at hjælpe dem til at genetablere et godt ungdomsliv, styrke deres selvværd og sociale trivsel samt opbygge de unges sociale kompetencer. Dertil er generel trivsel i hverdagen, struktur og en stabil skolegang også vigtige fokuspunkter for de unges forløb på Enggården, hvorfor dagtilbuddet er fysisk placeret ved siden af et kommunalt specialskoletilbud, Holme Nygård Skole, hvor de unge indskrives i op til ti timer om ugen. Skolens undervisningsforløb er individuelt tilrettelagte og afstemmes løbende med behandlingsarbejdet på Enggården. 

Behandlingsrammer med fleksibilitet

I dette arbejde benytter Enggården sig af tre overordnede behandlingsstrategier: Tilværelsespsykologi, miljøterapi og psykoedukation. Mens miljøterapi og psykoedukation, dvs. støtte til de unges forståelse af deres psykiske udfordringer, er udbredte elementer i behandlingsarbejdet for denne målgruppe, er tilværelsespsykologien relativt uprøvet for disse grupper unge. Tilværelsespsykologi, som er udviklet på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet, fokuserer på at lære de unge at mestre og tage ansvar for sin egen tilværelse ved at opbygge kompetencer inden for forskellige områder. Mestring handler i denne sammenhæng både om at kunne deltage i aktiviteter, afstemme forventninger og reflektere over adfærd og på den måde håndtere sin tilværelse bedst muligt. 

Anvendelsen af de tre behandlingsformer varierer meget alt efter de unges kompetencer og motivation og evalueringen peger på, at de unges behandlingsforløb peger præg af en høj grad af individuel tilrettelæggelse. Fx har det i flere tilfælde ikke været muligt at arbejde direkte med tilværelsespsykologi på grund af et lavt abstraktionsniveau hos nogle af de unge, hvorfor personalet i samråd med Psykologisk Institut i stedet har valgt en alternativ tilgang, hvor de har anvendt udvalgte delelementer. 

De fleste unge udvikler sig positivt

Den individuelle tilrettelæggelse af behandlingsarbejdet afspejler sig også i, at det ifølge evalueringen er kendetegnende, at der er stor forskel blandt de unge i forhold til, hvilke dele af Enggårdens behandlingsgrundlag, de har profiteret af. Samtidig nævner de unge selv i evalueringens interviews, at andre dele af Enggårdens arbejde også har været frugtbart. Det drejer sig blandt andet om at have en fast kontaktperson tilknyttet, muligheden for psykologsamtaler samt den generelle fleksibilitet, som personalet på Enggården udviser i udførelsen af den individuelle behandling. 

Overordnet viser evalueringen, at det er lykkedes at give de unge et dagtilbud af en sådan faglig kvalitet, at langt de fleste opnår en positiv udvikling. De fleste unge oplever gennem tilbuddet øget selvværd, mindsket angst, flere sociale kompetencer og strategier til at håndtere deres problematikker.

Et eksempel til efterfølgelse?

Afprøvningen af Enggården peger på, at det er for nogle grupper unge kan lade sig gøre at skabe et alternativ til en døgnanbringelse på en behandlingsinstitution. De unges positive udvikling er tegn på, at det er muligt at tilrettelægge et ambulant tilbud med andre rammer end et døgntilbud, hvor de unge med psykiatriske problemstillinger har mulighed for at bo hjemme hos deres familier (der i øvrigt også får støtte som en del af Enggården behandlingstilbud).

Tilblivelsen og den efterfølgende vellykkede afprøvning af Enggården peger imidlertid også på en række forhold, som man må formode er væsentlige for, at Enggårdens eksempel kan efterprøves af andre, der har interesse i det. Et af disse forhold er Enggården tætte fysiske sammenhæng med et fleksibelt specialiseret skoletilbud, som gør en fleksibel tilrettelæggelse og koordinering af behandlings- og skolearbejde mulig. 

Et andet forhold er den erfaring og ekspertise, som personalet på Enggården har haft, i kraft af sin tætte tilknytning til et etableret behandlingsfagligt miljø til unge med disse problemstillinger på Holmstrupgård. Dette gav Enggården mulighed for at starte med kvalificeret personale, som undervejs har deltaget i Holmstrupgårds faglige sparring og fælles uddannelsesforløb. Der er også sket løbende udskiftninger af personalet mellem Enggården og Holmstrupgård.

Som en af de unge udtaler i evalueringen: ”Jeg føler, at jeg er det rigtige sted på grund af, at de forstår mig fuldkommen. Jeg er 100 % sikker på, at de sagtens kan regne ud, hvad det er, der er mine vanskeligheder og hvordan vi skal gøre de forskellige ting. For de er sindssygt gode til at læse mig og spørge ind til, hvad det er der er svært.”

I denne forstand kan Enggården også ses som et eksempel på en af de retninger, som døgninstitutionsområdet i Danmark kan udvikle sig i. En retning, hvor døgninstitutioner i større udstrækning defineres som fagligt specialiserede centre, der kan tilbyde forskellige typer indsatser, udover døgntilbud. Udover ambulante dagtilbud som på Enggården, kan man også tænke sig andre typer indsatser, der udgår fra et sådant fagligt miljø, såsom udgående behandlingsteams eller faglig støtte til plejefamilier. Under alle omstændigheder er Enggården et eksempel på, at det kan være mere virkningsfuldt at udvikle døgninstitutionsområdet i stedet for at afvikle det.

Evalueringen af Enggården kan hentes på Metodecentrets hjemmeside.

Emneord: Dagtilbud, Psykisk syge, Udsatte børn og unge, Holmstrupgård, Region Midtjylland, Metodecentret, 260617
Metodecentret på DenOffentlige.dk Metodecentret er en medlemsorganisation for kommuner og regioner i hele Danmark. Vi har til formål at bidrage til at forbedre kvaliteten på det sociale område og samtidig udnytte ressourcerne bed...
Aktivitet: Artikler: 3 | Kompetenceområder: 4

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige