Mange lande har oplevet stigende udgifter til indkomstoverførsler netop grundet den økonomiske krise i 2008, mens Sverige som et af de få lande har formået at reducerer udgifterne væsentligt ved at gennemføre en række reformer af forsørgelsessystemet.

Danmark bruger 60 mia. kr. mere end Sverige på offentlige overførsler

Det danske forbrug af indkomstoverførsler, som f.eks. kontanthjælp og førtidspension, er næsten dobbelt så højt som i Sverige og i OECD-landene i gennemsnit. Danmark bruger årligt knap otte pct. af bruttonationalproduktet til indkomstoverførsler til personer i den erhvervsaktive alder.

Kun Irland og Belgien bruger flere penge end Danmark, når man ser på forbruget af offentlige ydelser til personer i den erhvervsaktive alder i de vestlige lande (OECD).

Danmark bruger næsten dobbelt så mange penge på f.eks. kontanthjælp, førtidspension og dagpenge, end i Sverige og end i gennemsnittet af de andre OECD-lande.

Læs også: DA: Hullet mellem mindst mindsteløn og ydelser er for lille

Det viser tal fra OECD for 2011, der er det seneste år, der er offentliggjort endelige tal for.

Før krisen var Danmark og Belgien også de to OECD-lande, der brugte flest midler. Irlands spring op af listen skyldes den økonomiske krise siden 2008 med stigende ledighed og lavere vækst.

Mange lande har oplevet stigende udgifter til indkomstoverførsler netop grundet den økonomiske krise i 2008, mens Sverige som et af de få lande har formået at reducerer udgifterne væsentligt ved at gennemføre en række reformer af forsørgelsessystemet. Hvis Danmark havde samme forbrugsrate som Sverige, som angivet i figuren, ville de offentlige udgifter kunne reduceres med omkring 65 mia. kr. i 2014. Korrigeret for en lempeligere svensk skat, svarer det til 60 mia. kr.


Udgifter til indkomstoverførsler er opgjort brutto

OECD's opgørelse for udgifter til indkomstoverførsler er brutto, dvs. før skat. Forskellige skattesystemer påvirker værdien af indkomstoverførsler forskelligt. I 2011 var Danmark det land, der inddrog den største andel af alle indkomstoverførsler i skat – enten direkte eller gennem afgifter. Hvis der var en oversigt over nettoudgifter, ville det sandsynligvis udligne en del af forskellene mellem landene. En sådan opgørelse er imidlertid ikke udarbejdet af OECD.

De gennemsnitlige skattesatser for ledige, førtidspensionister og personer på sygedagpenge m.v. er i Danmark ca. 32 pct. mod 24 pct. i Sverige, jf. OECD (2014). Skattesatsen for ydelsesmodtagere er således knap 8 pct. point lavere i Sverige end i Danmark. Hvis der korrigeres for det, er forskellen mellem danske og svenske udgifter til indkomstoverførsler 60 mia. kr.

 

 

Emneord: Dansk Arbejdsgiverforening, Offentlige ydelser
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1086 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige