Danmark i bæredygtig verdensklasse

World Economic Forum (WEF) har i dag offentliggjort den årlige sammenligning af nationale energisystemer. Her ligger Danmark på en sjetteplads.

I to ud af tre kategorier indtager Danmark en førsteplads i EU. Det danske energisystem får point for at skabe vækst og udvikling og for en meget høj forsyningssikkerhed. 
 
- Rapporten viser, at Danmark og dermed dansk erhvervsliv er i verdensklasse, når det gælder om at skabe job og økonomisk vækst på en bæredygtig måde, siger branchedirektør Hans Peter Slente, DI Energi.
 
En række flotte danske resultater
Han ser de flotte resultater i rapporten som udtryk for Danmarks overordnede energipolitik og erhvervslivets evne til at omsætte politikken til konkrete og brugbare løsninger for samfundet. 
 
- Ikke mindst er der også tale om erhvervslivets vilje og evne til at agere effektivt inden for den energipolitiske ramme, siger Hans Peter Slente.
 
Han hæfter ved en række flotte danske resultater i rapporten. I EU tager DK to førstepladser ud af tre mulige. Det giver en samlet tredje plads i EU. Danmark ligger nummer ét på grøn vækst og forsyningssikkerhed. På parametrene bæredygtighed ligger Danmark lavere, men med den nuværende energiaftale er retningen sat for en forbedring også af denne parameter.
 
Fortsat gode muligheder
- Danmark har gode muligheder for at fastholde og udbygge sin position, hvis vi holder fast en balanceret politik med lige hensyn til bæredygtighed, økonomisk vækst og forsyningssikkerhed, sådan som regeringen også har lagt op til med energiaftalen og vækstplan.dk, siger branchedirektøren. 
 
WEFs indeks tager udgangspunkt i tre mål for en effektiv energipolitik; miljømæssig bæredygtighed, forsyningssikkerhed og økonomisk vækst. 
 
- Det er meget relevant at se på det samlede EU ud fra de tre parametre i WEF’s indeks. For Danmarks energipolitik hænger uløseligt sammen med EU's. Det er vigtigt, at EU fortsætter ad vejen til grøn omstilling og etablering af et stærkere fælles energimarked gennem fælles regulering og udbygning af energiinfrastruktur, siger Hans Peter Slente.
Dansk Industri på DenOffentlige.dk Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med dette udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder ...
Aktivitet: Artikler: 166 | Events: 2 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige