"Nu kan vi fra dansk side bruge vores gode erfaringer og ekspertise inden for elektroniske udbud til at påvirke udarbejdelsen af de nye standarder. Det vil både komme danske myndigheder og virksomheder til gavn," siger vicedirektør i Erhvervsstyrelsen, Anders Hoffmann.

Danmark i spidsen for digitalisering af offentlige indkøb og udbud i Europa

Danmark skal drive arbejdet med at standardisere digitaliseringen af offentlige indkøb og udbud på tværs af EU. Det er lykkedes Digitaliseringsstyrelsen og Dansk Standard at få det internationale sekretariat, der skal fastlægge rammerne for fælleseuropæiske elektroniske indkøbs- og udbudsprocesser, på danske hænder. Der er kick-off-møde den 17.-18. juni.

Sekretariatet er en udløber af et flerårigt europæisk samarbejde og har direkte relation til EU's nye udbudsdirektiv, der tilsiger, at alle medlemsstaters offentlige indkøb og udbud skal gennemføres elektronisk fra 2018. Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser skal baseres på fælles internationale standarder og open source, så det sikres, at de nye elektroniske systemer kan udveksle data i alle faser lige fra udbud over kontraktindgåelse til indkøb. Det giver grundlag for øget konkurrence og øget transparens til gavn for både danske og udenlandske udbydere og tilbudsgivere, som oven i købet høster fordele af reducerede transaktionsomkostninger.


Jesper Jerlang, standardiseringsdirektør i Dansk Standard:

- Besparelsespotentialet alene i Danmark er betragteligt. Af de ca. 300 mia. kr., som det offentlige i Danmark køber varer og ydelser for om året, er antageligt op til 10 procent transaktionsomkostninger. Det offentlige i EU indkøber årligt for ca. 15.000 mia. kr., så potentialet for besparelser er stort. At arbejdet drives fra Danmark kan blive en stor fordel for de danske udviklere og leverandører af indkøbs- og udbudssystemer til virksomheder og offentlige indkøbere, hvis de deltager i standardiseringsarbejdet. Det giver dem nemlig særligt gode muligheder for tidligt at følge og påvirke udviklingen af de standarder, som vil sætte rammerne for et eksplosivt voksende internationalt marked for indkøbs- og udbudssystemer i de kommende år.

Lars Frelle-Petersen, Direktør i Digitaliseringsstyrelsen:

- Danmark er i forvejen forgangsland, når det gælder anvendelse af systemer til e-fakturering og NemID, og har gennem NemHandel opnået rigtig gode erfaringer med systemer baseret på åbne standarder og open source. De offentlige myndigheder har især på faktureringsområdet opnået en række effektiviseringsgevinster på håndteringen af de mere end 18 mio. elektroniske fakturaer, der årligt behandles i myndighederne. Derfor er e-indkøb og e-udbud et naturligt næste skridt. Ved at trække standardiseringsarbejdet til Danmark er der også gode betingelser for at opnå dansk indflydelse på alle de andre e-processer, der bør standardiseres, så som elektroniske varekataloger og ordrer.

Vicedirektør Anders Hoffmann, Erhvervsstyrelsen:

- Handel over landegrænserne øger væksten i det danske samfund og de internationale standarder gør det lettere at handle globalt. I takt med at de kommer til at spille en vigtigere rolle, bliver det også vigtigere for Danmark at udøve indflydelse på udarbejdelsen af de internationale standarder. Derfor har det været en klar målsætning for Erhvervsstyrelsen, at få sekretariatet til Danmark, og jeg er glad for, at det nu er lykkedes. Nu kan vi fra dansk side bruge vores gode erfaringer og ekspertise inden for elektroniske udbud til at påvirke udarbejdelsen af de nye standarder. Det vil både komme danske myndigheder og virksomheder til gavn.

Sekretariatet delfinansieres af Erhvervs- og Vækstministeriet, Digitaliseringsstyrelsen med bidrag fra de nationale standardiseringsorganisationer i Sverige, Norge og Danmark.

Internationalt kick-off-møde finder sted den 17.-18. juni hos Dansk Standard, hvor også danske interessenter er velkomne til at deltage.

Læs mere om udvalget for e-udbud og e-indkøb.

Emneord: Erhvervsstyrelsen, Udbudsportal, Offentlige indkøb, Offentlige udbud
Erhvervsstyrelsen på DenOffentlige.dk Erhvervsstyrelsen
Aktivitet: Artikler: 15 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 08.11.17 Politik
    Erhvervsministeren vil fremme ansvarlige offentlige indkøb

    Hvis den offentlige sektor skal blive bedre til at lave ansvarlige offentlige indkøb, skal der gøres op med uklare krav til leverandørerne. Erhvervsministeren er nu gået i dialog med KL om at igangsætte en række initiativer på området.

  • 28.06.17 Politik
    Indkøbere sætter videndeling i system

    Giv og få ti-fold igen er filosofien bag IKAs nye tiltag ”IKA-circle”. Her kan deltagerne på en nem og overskuelig måde dele hinandens skabeloner, vejledninger, analyser og strategier.

  • 22.06.17 Politik
    IKA og DI Service: Behov for mere værdiskabende servicekontrakter

    IKA - Forening af Offentlige Indkøbere og DI Service har udarbejdet seks konkrete anbefalinger, som giver inspiration til, hvordan offentlige myndigheder i dialog med markedet optimerer kontrakter om offentlige serviceydelser .

  • 12.08.15 Ledelse
    Kommune ansætter konsulent til at hjælpe institutioner med indkøb

    Vejle Kommune har valgt en aktiv og opsøgende stil for at få institutionerne til at optimere deres brug af indkøbsaftalerne. Kommunen har ansat en indkøbsvejleder, som besøger skoler og daginstitutioner for at hjælpe. Institutionerne har taget rigtig godt imod tilbuddet.

  • 04.05.15 Politik
    Odense Kommune lancerer én digital leverandørportal

    Håndværkere, der fra 1. januar 2016 vil byde på Odense Kommunes vedligeholdsopgaver og renoveringsprojekter skal fremover registrere sig på en helt ny digital leverandørportal. Tiltaget skal sikre større gennemsigtighed ved rammeudbud og vedligeholdelsesopgaver mellem 50.000 og 3 mio. kr., samt sikre lige vilkår for alle håndværkeres mulighed for at byde ind. Portalen, der kan tilgås via odense.dk/leverandorportalen, er netop åbnet for registrering.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige