Danmark vil nå FN-mål med partnerskaber

Vi må opfylde FN-mål for bæredygtighed i samspil med stat, erhvervsliv og civilsamfund, mener finansminister.

Danmark satser på vækst og velstand, samspil mellem mennesker, miljø og klima samt at skabe trygge og fredelige samfund, når vi skal opfylde FN's verdensmål for bæredygtighed.

Det siger finansminister Kristian Jensen (V). 

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

- Noget af dét, Danmark er kendt for i verden, er vores åbenhed for foreninger og ngo'er. Vi har et langt tættere samspil mellem politikere og befolkning end mange andre lande, siger Kristian Jensen. 

Fredag fremlægger han og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i FN-Byen i København en handlingsplan for at opfylde FN's mål for bæredygtighed. 

I september 2015 stod målene i centrum for FN's topmøde i New York. De forpligter FN's 193 medlemslande. 

Målene blev vedtaget, da tidligere finans- og udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) var formand for FN's Generalforsamling. 

Partnerskaber bør bygges mellem myndigheder, virksomheder og foreninger i civilsamfundet, mener finansministeren.

- At bygge partnerskaber er noget af dét, Danmark kan, og som vi er berømt for i verden, siger Kristian Jensen.

Finansministeren erkender, at FN har sat meget ambitiøse mål for verdens udvikling indtil 2030. Men det er ikke umuligt at nå i mål, mener han.

- Der er sat meget ambitiøse mål. Men fra 2000 til 2015 viste vi, at vi kan nå frem, når verden står sammen. Danmark må være med til at sikre en verden uden fattigdom og med ligestilling mellem kønnene, siger Kristian Jensen. 

- Og hvor børn kan få en uddannelse. Danmark er med i EU-gruppen. Men vi er også et foregangsland som et af de få lande, der bruger 0,7 procent af vor velstand på andre rundt om i verden. 

Alle verdens lande skal opfylde målene. Det gælder ikke kun udviklede i-lande som Danmark, fastslår Ulla Tørnæs.

- Verdensmålene sætter en retning for, hvad det er for en verden, vi ønsker. Verdensmålene gælder for alle: Danmark, Kenya, Vietnam, Brasilien, siger Ulla Tørnæs.

/ritzau/

Emneord: Verdensmål, FN, Udenrigsministeriet, Handlingsplan, Ulla Tørnæs, 310317, Kristian Jensen, Finansministeriet
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5547

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige