Dansk Folkeparti: Brug for mere frihed og faglighed lokalt

Ledelse

23/02/2017 07:00

Henrik Hjortdal

Vi er klar til at skabe mere frihed og give plads til fagligheden, skriver Dansk Folkepartis finansordfører i dette indlæg som optakt til Ledelseskommissionen og regeringens planer om et nyt moderniseringsprogram for den offentlige sektor.

Er der behov for fornyelse af den offentlige sektor? Det korte svar er, ja.

Den offentlige sektor er i dag præget af en nulfejlskultur, hvor næsten alt systematiseres, dokumenteres, kontrolleres og krydses af. Det skader arbejdsmiljøet, når den enkelte fagmedarbejder ikke lades megen tillid. Fagligheden bør derfor have langt mere plads, hvad enten det er på sygehuset, i plejecenteret, i børnehaven eller i jobcenteret.

Mens vi venter på Ledelseskommissionen

Se hele vores tema om Ledelseskommissionen her 

Debatten om ledelse og styring af den offentlige sektor blæser stadig med stormstyrke, og New Public Management er flere gange i løbet af 2016 erklæret død. Men hvad kan - om noget - afløse NPM, hvilken styringslogikker bør gælde, og hvordan kommer vi i mål med fremtidens velfærd?

For at fremme god offentlig ledelse har regeringen nedsat en Ledelseskommission, som DenOffentlige følger tæt. 

 

 

Vi oplever alle, hvordan medarbejdere i den offentlige sektor løber stadigt stærkere for at få enderne til at nå sammen. Af den grund er det vigtigere end nogensinde, at medarbejderne lades mere tid til at løse kerneopgaver for borgerne. Hvis vi virkelig ønsker innovation og nytænkning, så er vi nødt til at gøre op med den nulfejlskultur, som præger den offentlige sektor. Der skal lades plads til friere rammer, også selvom det kan betyde lidt flere fejl. Det skal vi selvfølgelig have modet til.

Ansvar føder motivation og nytænkning

Skal det lykkes, er det op til politikerne at sætte nogle ambitiøse mål og ellers blande sig lidt mindre i metoden. I Dansk Folkeparti tror vi grundlæggende på, at ansvar afføder motivation og nytænkning. Derfor var det også netop Dansk Folkeparti, der kom med forslaget omkring frikommuner. Otte frikommunenetværk, der består af i alt 44 forskellige kommuner, har således fået frihed til at afprøve nye ideer og løsninger i praksis i de næste fire år.

LÆS mere om frikommuneforsøgene

Ikke sjældent hører vi udsagn som mere tid hos borgeren, mere tid hos patienten, mere tid til børnene, mindre tid til registrering og mindre tid ved computeren. Jeg tror faktisk, at alle som siger det, også mener det. Vi skal flytte os fra ”kun” at forholde os til det der ikke virker og komme med stramninger, når der bliver opdaget en fejl i en kommune med en borger. Hvis vi vedbliver med altid at tænke i aktindsigt og søge svar på alt, ja så får vi nok ikke det skifte, som alle politikere taler om.

Ny motivation for kommunerne 

Vi er dog godt på vej. Dansk Folkeparti og jeg ser meget frem til det, der kommer til at ske på arbejdsmarkedsområdet. Her flytter vi os fra refusioner, som forholder sig til fremgangsmetoden (høj og lav refusion på udvalgte tiltag) og til en trappemodel, der er karakteriseret ved en høj refusion, når den ledige er nyledig, hvorefter beløbet løbende falder, indtil det stopper ved en refusion på 20 procent. 

Det betyder, at alle 98 kommuner nu kan bruge det værktøj, som virker bedst for den enkelte, set i en lokal sammenhæng. De kommuner, som får en lav langtidsledighed, får således en tilsvarende stor økonomisk gevinst og det samme gør den ledige og samfundet.

Trods dette tiltag er arbejdsmarkedsområdet dog fortsat temmelig rigidt. Der er stramme rammer for krav til samtaler med den ledige, CV og så findes der et væld af over 30 forskellige ydelser. Så det tjener som et godt eksempel på et område, hvor vi på Christiansborg har en opgave med at afbureaukratisere.

Det er mit håb, at vi fra politisk hånd har det fornødne mod til at overlade mere ansvar lokalt i kommunerne og til den enkelte fagmedarbejder. Vi bør fokusere mere på at skabe resultater og mindre på processuelle krav. Det vil komme os alle til gavn.

 

Mest Læste

Annonce